- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
484

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Potentilla - Potenza - Poterium - Poterne - potestas - Potet - Potgieter, Everhardus Johannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligesom de haandsnitdelte Blades Underside og
Bægeret er dækket af en sølvhvid Filt. Hyppig
paa Bakker og tørre Steder i Danmark og
Norge (ikke i det vestlige); blomstrer i Juni—Aug.
Af fremmede Arter dyrkes som Prydplanter
dels nogle Stauder, dels enkelte Buske (se ndf.).
A. M.

Potentilla fructiosa L., Europa, Asien,
Nordamerika, er en lav Frilandsbusk med talrige
stærkt gule Blomster. P. dahurika G. Don.,
Asien, har hvide Blomster. De formeres ved
Rodskud ell. Deling. Af P. forekommer ogsaa
en Del, der dyrkes som Stauder i Haverne p.
Gr. a. deres smukke Blade og gule ell. rødlige
Blomster. P. atrosanguinea Lindl., Nepal,
mørkerøde Blomster. P. grandiflora L., Europa,
temmelig store, lysegule Blomster. Ved
Krydsning mellem disse to Arter er der tiltrukket
en Del Kulturformer, P. hybrida, med enkelte
og fyldte Blomster og ofte meget blomsterrige.
De formeres ved Deling ell. Stikning. De ynder
en varm, noget sandet Jord.
(L. H.). P. F.

Potentilla.
Potentilla.


Potenza [po’tæntsa], Prov. i Syditalien, der
oprettedes 1871 og er lig med det tidligere
Landskab Basilicata, Arealet er 9987 km2
med (1921) 467812 Indb. ell. 76 paa 1 km2.
P., der i N. begrænses af Prov. Foggia og Bari,
i Ø. af Lecce og Tarantobugten, i S. af Cosenza
og i V. af det Tyrrhenske Hav, Avellino og
Salerno, er overvejende Bjergland, bestaaende
af de østlige Skraaninger af Apenninerne med
en smal Kyststrimmel langs Tarantobugten; det
gennemstrømmes af en Del Kystfloder:
Bradano, Basento, Cavone, Agri og Sinni. Store
Skove af Eg, Bøg o. a. Løvtræer bedækker
Bjergskraaningerne, Agerlandet er derfor kun
lidet fremtrædende og mindre godt dyrket med
Majs, Hvede og Vin samt noget Tobak, Hør og
Hamp, Oliven o. a. Sydfrugter. Hovednæringen
er Kvægavl, navnlig af Faar, Svin og Muldyr.

Hovedstaden P. ligger ved Basento, 823
m o. H., ved Jernbanen mellem Salerno og
Tarantobugten. (1921) 18482 Indb. P. er omgivet
af gl. Ringmure og Befæstninger, er
Biskopssæde, har en stor Domkirke, Lyceum,
Gymnasium, tekn. Skole og Seminarium. Den Høj, P.
nu ligger paa, bar i gl Tid et Citadel, der
forsvarede Byen Potentia, som laa i Dalen ndf. og
var en blomstrende By i Romertiden. Citadellet
ødelagdes af Kejser Frederik II. P. er flere
Gange ødelagt af Jordskælv, navnlig Decbr 1857,
da ikke mindre end 32000 Mennesker dræbtes
i Provinsen.
C. A.

Poterium, se Bibernelle.

Poterne kaldes i den permanente Befæstning
de overdækkede Gange, som tjener til
Forbindelse ikke blot mellem de enkelte Rum i det
paagældende Fæstningsværk, men ogsaa de
Gange, som fra det Indre af Fæstningsværket
fører til den omgivende Grav og eventuelt
under denne til de paa Kontreskarpene liggende
Anlæg. P.’s Bredde og Højde retter sig efter
den Trafik, som skal finde Sted gennem den,
og særlig de sidstnævnte P. maa let og hurtig
kunne afspærres.
Sch. P.

potestas (lat. »Magt«) anvendes af de
klassiske rom. Jurister som Regel kun om Faderens
Myndighed over Børnene (patria p.). Mandens
Myndighed over Hustruen betegnes som manus.
I den ældre rom. Ret har Ordet haft en videre
Bet. En Rest heraf er bevaret foruden i den
statsretslige Sprogbrug i Magistraternes p.,
hvor p. betyder imperium, i p. over Slaven
(dominica p.), hvor p. betyder dominium. P. findes
dernæst anvendt i Tingsretten dels om
Ejendomsretten (plena p.), dels om den rent faktiske
Raaden over Ting. Hos Antikvarerne
forekommer p. endvidere i Bet. manus. Og i et sikkert
autentisk Fragment af de 12 Tavlers Love
betegnes Kuratel over Afsindige (cura furiosi)
som p. Hos Cicero bestemmes endelig ogsaa
Værgemaal (tutela) som p. I den hist. kendte
rom. Ret opfattedes tutela utvivlsomt som et
»byrdefuldt Hverv« (omus), der ad tuendum
eum qui se defendere nequit
paahvilede
Formynderen i Myndlingens Interesse. Men endnu
i en Definition hos Servius Sulpicius, der
maaske danner Overgangen, betegnes tutela som
vis (Hdskr. jus) ac. potéstas. Opr. har p., hvis
Grundbetydning er »Herredømme«, slet og ret,
ligesom manus, »Haand«, sikkert været
anvendt om den hele Husherremyndighed over
Personer og Ting. At p. og manus i det
primitive Retssprog skulde have været enstydige,
er lidet sandsynligt. De to Ord har rimeligvis
opr. hver betegnet en enkelt Side af
Husherremyndigheden. Men nærmere herom ved vi
intet. Allerede tidlig er der ved en Differentiering
indtraadt en Forskydning i Bet. Manus er
blevet den tekn. Betegnelse for Mandens
Myndighed over Hustruen, p. Betegnelsen for
Fadermyndigheden.
C. W. W.

Potet (norsk), se Kartoffel.

Potgieter [’påtki.tər], Everhardus
Johannes
, holl. Digter, f. i Zwolle 27. Juni 1808,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free