- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
485

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Potgieter, Everhardus Johannes - Pothier, Dom Joseph - Pothier, Robert Joseph - Pothinus den Hellige - Pothuau, Louis Pierre Alexis - Pothval - Poti - Potidaia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

d. i Amsterdam 3. Febr 1875. Før den belg.
Opstand (1830) opholdt han sig paa et
Handelskontor i Antwerpen, hvor han kom under
stærk Paavirkning af Sprogmanden Willems,
den flamske Bevægelses Fader. 1831 foretog
han en Rejse til Sverige for at tilse en holl.
Families Godser. Paa denne Tur gæstede han
ogsaa Kbhvn og nedlagde efter sin Hjemkomst
sine nordiske Rejseindtryk i en Bog: »Het
Noorden« (2 Dele, 1836—40, 3. Udg. 1875). 1833 tog
han Ophold i Amsterdam. Her kom han snart
i Bekendtskab med en Kreds af litterære Folk,
og sammen med Bakhuizen van den Brink,
Drost og Heije startede han et litterært
Tidsskrift: »De Muzen« (1833—36). Da det gik ind,
stiftedes (1836) det navnkundige Tidsskrift »De
Gids«, i hvis Redaktion P. tog ivrig Del
(1836—66), og til hvilket han ydede en Række
Bidrag saavel i Novelleform som paa Vers. Meget
fremkom under Pseudonymen W. D—s. Hans
Prosaarbejder fra »De Gids« udkom under
Titlen »Proza« i en 2 Bd’s Udg. (1864, ny Udg.
1872). Hans poetiske Arbejder samledes
ligeledes i en 2 Bd’s Udg. under Titlen »Poëzie«
(1868—69). Af hans Digte er »Florence« det
kendteste. Det blev skrevet efter hans
Hjemkomst fra en Rejse til Italien, hvor han havde
bivaanet Dante-Festen, og er en Hymne til den
ophøjede Skønhed. P. er en forfinet Aand, der
udmærker sig saavel ved Tankens Dybde som
ved udsøgt Form; men han er en Digter for de
Faa. I Hollands Litt. regnes han dog bl. de
første, saa lidt han ogsaa har skrevet.
(A. I.). V. K.

Pothier [po’tie], Dom Joseph, fr.
Musikarkæolog, f. 7. Decbr 1835, d. 8. Decbr 1923,
indtraadte 1859 i Benediktinerordenen i
Solesmes i Nordfrankrig, hvor Musikarkæologi
drives med Iver, og hvor det paa sit Omraade
enestaaende Standardværk Paléographies
musicales
udgives (f. T. paa Øen Wight i den eng.
Kanal). For Studiet af gregoriansk Kirkesang
(s. d.) udgav P. værdifulde Skr i Les mélodies
Grégoriennes
(Tournai 1880) og Liber gradualis
(1883), Cantus Mariales (1902) samt Méthode
du chant Grégorien
(1902). 1898 blev P. Abbed
i Benediktinerklostret St Wandrille. Af Pave
Pius X udnævnt til Præsident for Revisionen af
de gregorianske Sangbøger.
A. Hk.

Pothier [po’tie], Robert Joseph, fr.
Retslærd, f. i Orléans 9. Jan. 1699, d. smst. 2.
Marts 1772, blev efter tilendebragt Studium 1720
Dommer ved Præsidialretten i Orléans, 1750
tillige Prof. smst., Medlem af Domænekamret og
Byens Raad. Sammen med Dumoulin
(1500—66) og Jean Domat (1625—96) er det P., der
har skabt den nationale fr. borgerlige Ret. Efter
først at have udg. Coutumes d’Orléans (I—II,
1740), omarbejdet til Coutumes des Duché,
Baillage et Prévoté d’Orléans et Ressort d’iceux
(I—II, 1760 og senere Udg.), og det berømte
Pandectæ Justinianeæ, in novum ordinem
digestæ
(I—III, 1748—52 og senere Udg., overs.
paa Fransk af de Briard-Neuville og
gennemset af Moreau de Montalin, I—XXV, 1806 ff.),
tilegnet P.’s Beskytter Kansleren Daguesseau,
skabte han i en lang Række traités, som man
har sagt, en anticiperet Kommentar til Code
civil
; navnlig Traité des obligations (I—II, 1761,
Udg. 1764 og oftere) regnedes for P.’s
Mesterstykke — Dupin udtalte, at det kun overgaas
af — Evangeliet! Efter P.’s Bortgang udgaves
hans Œuvres posthumes (I—III, 1777—78, og
senere Samlinger); P.’s Œuvres blev bl. a.
udgivne af Siffrein, Dupin og Bugnet (I—X,
1845—48; 2. Udg. 1861—62 med Register af Jean
Sirey 1862). P. var en blid, stilfærdig og
elskelig Personlighed; 1859 rejstes Dubray’s Statue
af ham i Orléans. Han udøvede en Pioners
Gerning for sit Land, men over for hans
Hovedværk forholdt den tyske Kritik sig
reserveret, og Savigny bruger de hovmodige Ord,
at en Litt., hvori P. staar alene, og næsten
æres og studeres som Kilde, maa vække
Medlidenhed. P. blev dog ved sit Forfatterskab en
Lovgiver, hvad Savigny aldrig blev. (Litt.: A.
F. M. Fremont
, Recherches historiques et
bicgraphiques sur P.
[Orléans og Tours 1859]; A.
Rodière
, Les grands jurisconsultes [Toulouse
1874], S. 374—78; James E. G. de
Montmorency
i John Macdonell og
Edward Manson, Great jurists of the world
[London 1913], S. 447—76).
Fz. D.

Pothinus [-’ti.-], den Hellige, Biskop i
Lyon i Slutn. af 2. Aarh., blev Martyr under
Forfølgelsen 177.
L. M.

Pothuau [på’tyo], Louis Pierre Alexis,
fr. Admiral, f. 30. Oktbr 1815, d. 7. Oktbr 1882,
blev Officer 1832, avancerede til Kontreadmiral
1864 og til Viceadmiral 1871. Som ung deltog
han i Bombardementet af Tanger og Mogador,
senere som Skibschef i Krim-Krigen; som
Admiral var han 1869 Medlem af
Admiralitetsraadet, under Krigen n. A. kommanderede han
over Paris’ sydlige Forter og tilbageslog de
tyske Troppers Angreb 12. Jan. 1871. Efter
Fredsslutningen valgtes P. til Medlem af
Nationalforsamlingen og blev s. A. Marineminister
i Thiers’ Ministerium. Han udmærkede sig som
Taler og som en energisk Administrator, der
bragte Marinens Skibs- og Artillerimateriel
stærkt frem; efter sin Afgang 1873 bekæmpede
han Ministeriet Broglie, to Aar senere
udnævntes han til livsvarig Senator. 1877—79 var
P. paa ny Marineminister i Dufaure’s Kabinet,
derefter Ambassadør i London til 1880.
C. W.-S.

Pothval, se Kaskelot.

Poti [pa’ti], By i Sovjetrepublikken Georgien,
ligger ved Rions Udmunding i Sortehavet i en
sumpet og feberrig Egn, hvorfor Husene er
byggede paa Pæle. C. 8000 Indb. Med stor
Bekostning har man søgt at forbedre den
temmelig daarlige Havn, hvorfra udføres
Petroleum, Manganmalm, Korn og Træ, men hvis
Bet. staar tilbage for Batums. Byen staar nu
ved en Sidebane i Forbindelse med Jernbanen
Batum—Baku. P. er det gamle Phasis, der
1578 af Tyrkerne omdannedes til en Fæstning,
Kala-fasch, som Russerne erobrede 1828.
(H. P. S.). N. H. J.

Potidaia (Potidæa), gr. Oldtidsby paa
den makedoniske Halvø Chalkidike. Den laa paa
en smal Tange, der dannede Forbindelsen
mellem Landtungen, Pallene og Fastlandet. Den var
koloniseret af Korinthiere i Beg. af 6. Aarh.
f. Kr. Paa Perserkrigenes Tid modstod den med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free