- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
488

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Potpourri - Pôtre, Le - Potschinki - Potsdam - Pott, August Friedrich - Pottecher, Maurice - Pottehvælving - Pottemager - Pottemageri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Musikstykke, der bestaar af forsk., løst
sammenkædede Melodier.

Pôtre [po.tr], Le, se Lepautre, J.

Potschinki [pa’t∫inki], By i storrussisk Guv.
Nishnij-Novgorod, ligger ved Rudna i en Egn
med talrige Klædefabrikker og bar et tidligere
kejserligt Stuteri samt Potasketilvirkning. 10000
Indb.
N. H. J.

Potsdam [’påts-], 1) Regeringsdistrikt i
Prov. Brandenburg, grænser mod NV. til
Mecklenburg, mod SV. til Anhalt, har et Areal af
20646 km2 med (1910) 3113849 Indb.,
Regeringsdistriktet deles i 22 Kredse.

2) By i preussisk Prov. Brandenburg,
Hovedstad i Regeringsdistriktet P., ligger i en smuk
Egn ved Nuthes Indløb i den sejlbare Havel
paa en Ø (Potsdamer Werder), der dannes af
Havel, Havel-Søerne og en Kanal, og ved
Jernbanelinien Berlin—Magdeburg. P. har (1919)
58397 Indb. P. er en regelmæssigt bygget By,
der bestaar af Alt- og Neustadt, samt 5
Forstæder: Berliner-, Nauener-, Brandenburger-,
Jäger- og Teltower-Forstad. Sidstnævnte er
forbunden med P. ved en Sandstensbro (1886—88)
over Havel. Gaderne er brede og lige, ofte med
paladslignende Huse og ligesom Torvene til
Dels beplantede med Træer. P. har 6
evangeliske, 1 katolsk og 1 fransk-reformert Kirke
og 1 Synagoge. Garnisonskirken, bygget
1731—35 af Gerlach, har et 90 m højt Taarn med et
smukt Klokkespil og en Marmorprædikestol,
under hvilken Frederik Vilhelm I og Frederik II
er bisatte, samt erobrede fr., danske og østerr.
Felttegn. Fredenskirke, fuldført 1850 i Form af
en Basilika med et fritstaaende Klokketaarn,
indeholder Frederik Vilhelm IV’s Grav. Op til
Korsgangen støder et Atrium med en af Rauch
modeleret Marmorstatue af Moses og en Kopi
af Thorvaldsen’s Kristus, og ved dette findes
Kejser Frederik III’s Mausoleum, bygget af
Raschdorff med Kapellet i Innichen i Tirol som
Mønster. Byen indeholder fl. Slotte, bl. hvilke
nævnes Stadsslottet, bygget c. 1660, ombygget
1751. Raadhuset er opført 1754 som en
Efterligning af Raadhuset i Amsterdam.
Brandenburger Tor, bygget 1770 i Form af en romersk
Triumfbue, danner Udgangen til det kgl.
Lystslot Sanssouci (s. d.), i hvis Park tillige findes
Neues Palais (1763—69), hvor Kejser Frederik
er født, og Charlottenhof, ombygget 1826 i ital.
Villastil.

P. er Sæde for Provinsens Overpræsidium,
Distriktsregeringen, en Landret, en Amtsret, fl.
Militærkommandoer, og har et Gymnasium, et
Realgymnasium, en Havebrugslæreanstalt og en
Handels- og Industriskole for Piger. Industrien
beskæftiger sig med Fabrikation af Sæbe,
kirurgiske og optiske Instrumenter, Guldlister,
Honningkager, Konserves, Tagpap og Øl, hvortil
kommer Fiskeri, Havebrug, Korn- og
Træhandel.

P. staar i Dampskibsforbindelse med
Spandau, Berlin og Wannsee og besøges i høj Grad
p. Gr. a. sine Slotte og sin smukke skov- og
sørige Omegn. Mod N. ligger den 1826 anlagte
russ. Koloni Alexandrowka, noget østligere den
af Frederik Vilhelm II anlagte Neue Garten
med et Marmorpalæ, hinsides Havel
Kleinglienicke med Slottet Babelsberg og Prins
Frederik Leopold af Preussens Jagtslot, og i
Teltower-Forstad Belvedere paa Brauhausberg
(85 m) med en smuk Udsigt. Paa
Telegrafenberg længere mod S. findes et astronomisk
Observatorium, Geodætisk Institut og et
meteorologisk-magnetisk Observatorium.

P. skriver sig fra en c. 1300 anlagt slavisk
Fiskerflække og fik i 14. Aarh. Stadsret. Ved
P.-Ediktet 1685 tillod den store Kurfyrste de
fra Frankrig fordrevne Hugenotter at nedsætte
sig i sit Rige. 1805 sluttedes i P. et Forlig
mellem Preussen, Rusland og Frankrig. (Litt.:
Sello, »P. und Sanssouci« [Breslau 1888];
Grieben, »P.« [Berlin 1922]).
(Joh. F.). O. K.

Pott, August Friedrich, tysk
Sprogforsker (1802—87), blev 1833 Prof. i
Sprogvidenskab ved Univ. i Halle. P. har indlagt sig store
Fortjenester af den sammenlignende
Sprogvidenskab, særlig som Grundlægger af den
videnskabelige Etymologi; hans Hovedværk er
»Etymologische Forschungen auf dem Gebiete der
indogermanischen Sprachen mit besonderem
Bezug auf die Lautumwandlung« (1830—36; ny
Udg. i 6 Bd 1859—76). I Ersch og Gruber’s
Realencyklopædi gav han den første ordnede
Fremstilling af den indoeuropæiske Sprogstamme,
de baltiske Sprog behandlede han i et Par Afh.
(1837 og 1841), og »Die Zigeuner in Europa und
Asien« (1844—45) blev belønnet med
Volney-Prisen. W. v. Humboldt’s »Über die
Verschiedenheit des menschlichen Sprachbaues« blev
paany udgivet af P. med en udførlig Indledning
»W. v. Humboldt und die Sprachwissenschaft«
(1876).

Pottecher [påtæ’∫e], Maurice, fransk
Dramatiker, f. 1867 i den lille vogesiske
Bjergby Bussang, hvor han har grundlagt et Folkets
Teater, for hvilket han har skrevet en lang
Rk. Skuespil, Mysterier, Legender o. s. v.,
ligesom han ogsaa til Brug for denne Scene har
overs. Shakespeare’s Macbeth (1902) og Kalidasa’s
Sakuntala (1914). Bl. hans egne Stykker kan
nævnes: Le diable marchand de goutte (1897),
Le soiré de Noël (1897), L’héritage (1900),
A l’écu d’argent (1903), La passion de Jeanne
d’Arc
(1904), La reine Violante (1906), Le
château de Hans
(1908), Le mystère de Judas
Iscariote
(1911), Amys et Amyle (1913) o. fl.
Foruden en Digtsamling Paroles d’un pèere (1910)
har han udgivet Le théâtre du peuple.
Renaissance et destinée du théâtre populaire
(1899) og
Le théâtre du peuple de Bussang. Son origine,
son développement et son but
(1913).
S. Ms.

Pottehvælving, Hvælving, opmuret af hule
Lerpotter. Denne Opmuringsmaade kunde
bruges i den romersk-antikke Arkitektur og bidrog
til at gøre Hvælvene lettere.
C. A. J.

Pottemager kaldes den Haandværket der
beskæftiger sig med Pottemageri.
Arn. K.

Pottemageri er Fremstilling af Lervarer,
der er forarbejdet af alm. rødt ell. blaat Ler
særlig til Hus- og Havebrug. P. kendes fra
Oldtiden og forekommer selv hos de mest primitive
Folk De ældste Pottemagervarer dannedes
udelukkende med Hænderne som Husflid
(Jydepotterne). Senere toges Drejeskiven
(Sparkskiven) til Hjælp. Herpaa afdrejes Genstanden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free