- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
492

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poulsen, Adam - Poulsen, Alfred Sveistrup - Poulsen, Carl Peter - Poulsen, Christian Emil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Signe«), hvilket Foretagende 1911—14 førte ham
til Direktørposten ved Dagmarteatret, hvor bl.
hans Forestillinger navnlig »Bjerg-Eyvind«
havde stor kunstnerisk Værdi; 1915—16 virkede P.
atter ved Nationalscenen og levendegjorde her
en af sine bedste Skikkelser som Antio i
»Fædreland«, men derpaa forlod han sit Arbejde
i Danmark for i 3 Sæsoner at lede den sv.
Scene i Helsingfors just i Finlands
Frigørelsesperiode; siden har han optraadt som Gæst paa
danske og sv. Provinsscener samt paa Betty
Nansen-Teatret, hvor han bl. a. spillede Helmer
i »Et Dukkehjem«; 1922 genrejste han
Friluftsteatret, der under Johs. Nielsen’s
mellemliggende Ledelse havde maattet standse sin
Virksomhed, og 1923 foretog han en Turné bl.
Danske i Nordamerika. P.’s kunstneriske
Livsbane har saaledes været meget urolig. Med
større Energi og Myndighed end sjælelig
Vibration har han gennem spillet et stort
Repertoire baade af klassisk og moderne Art, f. Eks.
Shakespeare’s Romeo og Hamlet,
Oehlenschläger’s Axel, Giulio Romano og Hakon Jarl, Povl
Abel i »Ranke Viljer« og Ludvig Hansen i
»Brødrene Hansen«, og han vilde nu i sit
mandige Ydre, sit klangfulde Organ, sin sikre Smag
eje udmærkede Betingelser for at kunne
genrejse Interessen for det klassiske Drama paa
Nationalscenen, hvis skarpe, men ikke uberettigede
Kritiker han har været i Pjecen »Det kgl.
Teaters Misere« (1921). Desuden har P. udgivet
Bogen »Skådespelarkonst« (Helsingfors 1919)
samt et Skrift om »Dobbeltscenen« (1923), hvori
han meddelte sin Plan om Oprettelsen af et
folkeligt, kunstnerisk alvorligt »Landsteater«.
R. N.

Poulsen, Alfred Sveistrup, dansk
Biskop, f. 14. Jan. 1854 i Roskilde, d. 26. Jan.
1921 i Viborg. Han blev Student 1871, cand.
theol.
1878. Efter et 2-aarigt Studieophold især
i Tyskland og Schweiz blev han 1880 Præst ved
Skt Hans Hospital og Medhjælper hos Roskilde
Domprovst; 1883 Slotspræst i Kbhvn, 1896
Domprovst i Roskilde, 1901 Biskop i Viborg. Ved
Siden af sit Embedsstudium fik P. Tid til at
drive teol. Studier, der især drejede sig om
den hellige Skrift. 1886 blev han lic. theol. for
en Afh. om »Det gamle Test. i Kristi Taler«.
Han deltog i Kampen om de bib. Beretningers
Ægthed med »Fra Kampen om Mosebøgernes
Ægthed« (1890) og »Jesu Barndom og Ungdom«
i Anledning af Henning Jensen’s kritiske
Angreb (1891). Sammen med Prof. J. L. Ussing
udgav P. 1895 en revideret Overs. af det ny
Test. (ny Udg. 1897). P. var Censor ved teol.
Embedseksamen (1895—1903), Medredaktør ved
»Kirkelig Litteraturtidende« for de
skandinaviske Lande« (1888—93), fra 1885 Sekretær ved
det danske Bibelselskab og fra 1890 Formand
for den danske Israelmission. Han udgav 3
Prædikensamlinger og skrev »Den
jødekristelige Bevægelse i Sydrusland« (1886), »Philip
Melanchton i Aaret 1521« (1897), »Det ny
Testamentes Opfattelse af den kristelige
Fuldkommenhed« (1899) og »Moses, Udlægninger og
Betragtninger« (1903), »Liv og Lære« (1916),
»Luther-Minder« (1917). P. var meget virksom
for Oprettelsen af et Univ. i Viborg. I kirkelig
Henseende var han nærmest en Discipel af den
Mynster-Martensen’ske Skole.
L. M.

Poulsen, Carl Peter, dansk Xylograf, f.
6. Oktbr 1855 i Helsingør, men kom som Barn
til Kbhvn, hvor han lærte at tegne af Knud
Gamborg; sin Uddannelse som Xylograf fik han
dels hos H. P. Hansen, dels i Paris hos
Pannemacher. Fra 1879 har han i Kbhvn haft sit
eget Atelier og udført mangfoldige særdeles
dygtige Træsnit, af hvilke en Del findes i
Ugebladet »Ude og Hjemme«. Til hans
ypperste Frembringelser hører »Kristus for Pilatus«
efter Munkacsy og »Kristi Opstandelse« efter
Carl Bloch samt adskillige af Tegner’s
Illustrationer til Pragtudgaven af Holberg’s Komedier.
(S. M.). P. J.

Poulsen, Christian Emil, dansk
Skuespiller og Sceneinstruktør, f. 9. Juli 1842 i
Kbhvn, d. 8. Juni 1911 ved Helsingør. Sin
dramatiske Begavelse havde P. taget i Arv efter
Faderen,
Postbud Hans P.,
en musikalsk
begavet Mand
med Interesser,
der laa højt
over hans
Stand. Han
nærede dyb
Kærlighed til
Teatret og gengav
i Hjemmet med
Fremstillingsevne sine
Indtryk af Tidens
store
Skuespillere. P.
optraadte allerede som
Dreng i
Metropolitanskolens
Komedier og
som Student (1860) i Dilettantforestillinger, indtil
han, ikke langt fra klass. filol. Embedseksamen,
afbrød Studiet og debuterede 16. Apr. 1867 paa
det kgl. Teater som Erasmus Montanus
samtidig med, at hans yngre Broder, Olaf P.,
optraadte første Gang som Jakob. Nogen egl.
dramatisk Undervisning havde P. ikke modtaget,
men1 han havde gennemgaaet en Mængde
Roller med sin Ven, Magister Clemens Petersen.
P.’s Udførelse af Erasmus som en
aandshovmodig, selvgod Formalist var straks
maalbevidst og sikker Kunst, præget af aandelig
Kultur; Aaret efter gav han Leander i
»Maskeraden« et skælvende Følelsesindhold, der
røbede, at P. ogsaa vilde faa Bet. som Lyriker;
1871 gengav han med fantasifuld Naturalisme
Bisp Nikolas’ afmægtige Oldingelidenskab i
»Kongsemnerne«, og 1873 vandt han stor
Popularitet ved sit poetiske Gemyt som den
romantiske Sangelsker Bertran de Born. Disse
Hovedpunkter i P.’s første Periode viste hans
flersidige Begavelse, og Direktionen anvendte
ham da ogsaa i en Mængde forsk. Roller, hvis
Udførelse ikke altid lykkedes, men som gav
ham rig Anledning til Udvikling, og hvori han
efterhaanden besejrede en vis Forlegenhed, der
navnlig var synlig, naar han bar moderne

C. E. Poulsen.
C. E. Poulsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free