- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
504

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pradschapati - Pradt, Dominique Dufour de - Prag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pradschapati, d. s. s. Prajapati.

Pradt [prad], Dominique Dufour de,
fr. Diplomat og politisk Forfatter (1759—1837),
var af fattig Adelsslægt, indtraadte i gejstlig
Stand som Abbe og blev 1786 Dr. theol. og
derefter Generalvikar for sin fornemme Slægtning,
Ærkebispen af Rouen. Valgt 1789 af
Præsteskabet til Nationalforsamlingen optraadte han
som udpræget konservativ Royalist, udvandrede
1791 til Hamburg og skrev her 1798, dog uden
sit Navn, L’antidote au congrès de Rastadt, et
skarpt Skrift mod Revolutionen, og n. A. et
andet, La Prusse et la neutralité, der
opfordrede alle Europas Magter til Forbund mod
Frankrig. Ved sin Slægtning Duroc’s Hjælp fik
han 1800 Lov at vende tilbage til Frankrig,
sluttede sig ivrig til Napoleon Bonaparte og blev
hans Almisseuddeler (kaldte sig med servil
Smiger »Guden Mars’ Almisseuddeler«), samt
1805 Biskop i Poitiers. Han gjorde ikke alene
Tjeneste ved Napoleon’s Kroninger i Paris og
Milano 1805, men ogsaa ved de hemmelige
Underhandlinger i Bayonne 1808 og ved
Ansøgningen til Paven om Napoleon’s Skilsmisse 1810.
Til Løn fik han store Pengesummer, blev 1808
Baron og 1810 Ærkebiskop i Mecheln, samt 1812
Sendemand i Varszava. Dog her slog han om,
modarbejdede Kejserens Planer og blev i Unaade
sendt til sit Stift. 1814 hyldede han aabent
Restaurationen, opgav 1816 sin Bispestol for en
Aarpenge og skrev en stor Mængde hist. og polit.
Skr om Datidens Tildragelser og brændende
Spørgsmaal, saaledes Le congrès de Vienne (2
Bd, 1815—16), Le congrès de Carlsbad (2 Bd,
1819—20), Les quatre concordat (4 Bd,
1819—20), ell. til Oplysning om sin tidligere Færd i
Bayonne (Mémoire hist. de la révolution
d’Espagne
[1816]) og Warszawa (Hist. de
l’ambassade en 1812
[1815]).
E. E.

Prag (tschekk. Práha) [hermed 1 Kort],
Hovedstaden og den største By i Tschekkoslovakiet,
ligger paa 50° 5′ 19″ nord. Bredde og 14° 25′ 17″
østl. Længde paa begge Sider af Elbens Biflod
Moldau (Vltava) paa det bredeste Sted af
Floddalen i en Højde af 179—322 m o. H. og danner
Bøhmens geografiske Centrum, hvorfra alle
Hovedveje og Jernbanelinier udstraaler. For det
sydlige og vestlige Bøhmen er P. en naturlig
Samlingsplads for Trafikken, idet de naturlige
Færdselsveje, Floddalene, ovenfor P. samles
som Straalerne i en Vifte, hvorimod Byen ligger
lidt af Vejen for Hovedtrafikaaren gennem det
nordøstlige Bøhmen, nemlig Elbdalen. M. H. t.
smuk Beliggenhed overgaas P. efter Alexander
von Humboldts Mening bl. Byerne i Europa kun
af Konstantinopel, Napoli og Lisboa. Den
c. 300 m brede Moldau, hvis Strøm
gentagne Gange kløves af Øer, deler Byen
i to Hoveddele. Næsten umiddelbart ved
Flodens venstre Bred hæver Hradschin
(Hradčany) sig, bedækket med Huse; paa de mod
Floden vendende Skrænter og kronet paa
Toppen af den store Borg med den prægtige
Domkirke. Paa denne Bred ligger tillige det
stejle, til Dels skovklædte Laurenziberg
(Petřin). Den østlige, større Bydel stiger langsomt
hen imod de omliggende Højder, kun det
befæstede Wyschehrad ved Sydenden træder med
sine stejle Skrænter tæt ud til Floden.
Middeltemperaturen for hele Aaret er 9,0°, for Juli
19,0°, for Jan. ÷ 1,3°. Nedbøren udgør 489
mm aarlig, fordelt paa, 150 Regndage. P. er
siden 1. Jan. 1922 forenet med et Antal
Forstæder til en bymæssig Enhed, Stor-P. (Velká
Praha), som deles i 19 Bydistrikter, af hvilke
Nr I—VII udgør den indre, gamle By, hvortil
ogsaa Nr VIII, Lieben (Libeň) i visse
kommunale Henseender slutter sig. Ved Folketællingen
1921 havde P. I—VIII 241898 Indb., deraf 15289
Tyskere; i konfessionel Henseende var 58,4 %
Katolikker, 12,7 % tilhørte den tschekk. Kirke,
4,7 % var Jøder, 4,6 % Protestanter, 0,8 %
tilhørte andre Trossamfund, og 18,8 % var
konfessionsløse. Stor-P. havde 676657 Indb.,
deraf 30429 Tyskere. Af »Forstæderne« havde
Smichov 56249, Karolinental (Karlén) 25051,
Weinberge (Vinohrady — tidligere Královske
Vinohrady: Kongelige Vinbjerge) med
Wrschowitz (Vršovice) 116375 (83367 + 33008) og
Žižkow 71766 Indb.

Ved den første Folketælling, 1705, havde P.
39495 Indb. 1843 var Tallet 111706. Antallet af
Huse var i P. I—VIII (1921) 5836, i Stor-P.
19044. Bebyggelsen er selvsagt tættest i den
indre By, hvor det bebyggede Areal i Josefov
(1920) udgør 57 % af det samlede Areal,
medens Tallet for Stor-P. som Helhed er knap 7 %.

Blandt de 10 Broer, der fører over
Moldau, nævnes den gamle Stenbro
Karlsbrücke (Most Karluv), bygget 1357—1503,
genopbygget efter en Sammenstyrtning 1890.
Den har en Længde af 505 m, er ved
begge Ender afsluttet af gamle, tidligere til
Forsvar tjenende Brotaarne og er prydet med
Statuer, bl. disse Bronzestatuen af den hellige
Nepomuk, der hver 16. Maj tiltrækker
Tusinder af Valfartende. Den anselige Kejser Franz’s
Kædebro, bygget 1838—41, blev 1898—1901
ombyttet med en Stenbro (Most Legii,
Legionen-Brücke), som fører over den smukke
Schützen-Ø (Strelecký ostrov), der tillige med den
nærliggende Sofien-Insel (Žofin) hører til P.’s
Hovedforlystelsessteder. Endvidere kan nævnes
Stefanik- (tidl. Franz-Josef’s-) Broen, Palacky-Broen
samt 2 Jernbanebroer, af hvilke den ene fører
over den største Moldau-Ø i P., Hetz-Øen
(Štvanice). P. var tidligere fuldstændig
omsluttet af en gl Ringmur, gennem hvilken førte 9
Porte. Siden 1874 er denne for største Delen
nedrevet; af Portene er kun Bruska-Porten,
gennem hvilken Franskmændene og Bayrerne
1741 trængte ind i Byen, bevaret. Det indre P.
deles i 7 Kvarterer, af hvilke de 4, Altstadt
(Staré Město), Neustadt (Nové Město),
Josefstadt (Josefov) og Wyschehrad (Vyšehrad)
ligger paa højre Moldau-Bred, tre, Kleinseite
(Malá Strana), Hradschin (Hradčany) og
Holleschowitz-Bubna (Holešovice-Bubny) paa venstre
Moldau-Bred. Altstadt, der tæller 35503 Indb., og
som skal være grundl. 795, har smalle, krumme
Gader og høje, gammeldags Huse, bl. hvilke
mange Porthuse, der tjener til Gennemgang;
tillige er Altstadt Hovedsædet for Handelen og
Industrien og har mange smukke Kirker og
Paladser, samt de bedste
Undervisningsanstalter. Hovedtorvet er Altstädter Ring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0524.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free