- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
505

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Storoměstké naměsti), hvor tidligere Turneringer og
andre Festligheder fandt Sted, og hvor 21. Juni
1621 27 af Protestanternes Førere, tilhørende
Bøhmens Adel, blev henrettede, ligesom 1632 11
Officerer, der havde udvist Fejghed i Slaget ved
Lützen, blev henrettede her paa Wallenstein’s
Befaling. Siden 1915 smykkes Pladsen af et
Mindesmærke for Johan Hus, medens den 1650
til Minde om den 1648 heltemodigt udholdte
Belejring af Svenskerne rejste Mariasøjle er
bortfjernet 1918. Her ligger den 1460
opførte Teyn-Kirke, i hvilken Tyge Brahe
(død 1601) ligger begravet; lige over for
findes det 1848 restaurerede Raadhus med et
massivt Taarn (1474, ombygget 1805), et Kapel
fra 1381 og det mærkelige gamle kunstfærdige
Ur; i den ny Forsamlingssal findes et mægtigt
Mialeri af Brozik, forestillende Hus for Koncilet
i Konstanz. Ved Torvet ligger endvidere det
store Kinsky’ske Paladis med et værdifuldt
Bibliotek. I den nærliggende Karlsgasse ligger Grev
Clam Gallas’ smukke Palæ i Renaissancestil
(1707—22). Her op til støder Collegium
Clementinum
, et tidligere Jesuiterkollegium
(grundlagt 1653), der danner et stort sammenhængende
Bygningskompleks og omslutter et Gymnasium,
det ærkebiskoppelige Seminarium,
Universitetsbiblioteket (400000 Bd, 4000 Haandskrifter),
arkæologiske Samlinger og et Observatorium. Ved
Kreuzherrenplatz findes Kreuzherren-Kirke, der
er grundlagt 1252, ombygget 1679—88; den har
Form som et gr. Kors med en smuk oval Kuppel
og er en Efterligning af Peterskirken i Rom.
Fremdeles maa i dette Kvarter nævnes den gl.
Bygning Carolinum med Auditorier for Jurister
og Universitetsarkivet, samt det tidligere tyske
Teater, som nu benyttes af det tschekkiske
Nationalteater, og det saakaldte Pulverturm,
en gotisk Pragtbygning fra Slutn. af 15. Aarh.,
opr. et Porttaarn, da Altstadt ved Mure var
skilt fra Neustadt. Ved Aleš-Kajen langs Moldau
ligger Rudolfinum, en monumental Bygning i
Renaissancestil, tidligere Malerisamling, nu
Parlamentsbygning. — Endelig ligger i Altstadt
det ene af de tre Rundkapeller (med
halvkredsformigt Apsis) fra 11. og 12. Aarh., der udgør
P.’s ældste kirkelige Bygningsværker. — Helt
omsluttet af Altstadt er Jødebyen, siden
1850 benævnt Josefstadt (4070 Indbyggere). De
tidligere elendige Huse og snævre, krumme og
smudsige Gader har siden 1897 maattet vige
Pladsen for brede, lige Gader med moderne
Lejekaserner. Bl. de 9 Synagoger nævnes den
got. Altneuschule fra 13. Aarh., ifølge Sagnet
grundlagt af de første Flygtninge fra det
ødelagte Jerusalem. I Nærheden findes den siden
1870 ikke mere benyttede Jødekirkegaard med
Tusinder af mosgroede, med hebraiske
Bogstaver bedækkede Ligsten: den ældste Indskrift
skal stamme fra 596. Paa det israelitiske
Raadhus (sidst opbygget 1765 i Barokstil, restaureret
1908) ses et Ur med hebraiske Tal, hvis Visere
bevæger sig venstre om. — Overalt paa
Landsiden er Altstadt omsluttet af den af Karl IV 1348
grundlagte Neustadt. Grænsen mellem de to
Kvarterer betegnes af Nationalgaden, Am
Graben (Na prikopě) og Revolutionsgaden.
Neustadt, Byens Forretningskvarter og den største
Bydel (87329 Indb.) har smukke, brede Gader,
mange monumentale Bygninger, og indeholder
P.’s to største Pladser. Fra Am Graben fører
mod SØ. den med en Lindeallé prydede
Wenzelplatz (Václavské náměsti), tidligere kaldet
Rossmarkt, en af de største Pladser i Europa
(682 m lang, 60 m bred), ved hvis sydøstlige
Ende hæver sig det 1883—91 i Rundbuestil
byggede National-Museum med rige Samlinger og
et Bibliotek paa over 260000 Bd og 6000
Haandskrifter. Sydligere findes Karlsplatz, tidligere
Kvægtorv, nu omdannet til en Park. Her
ligger Neustädter Raadhus, der oprindelig
stammer fra 14. Aarhundrede, men næsten
fuldstændig er ombygget 1806 og nu,
sammen med en 1900—03 opført ny Retsbygning,
er Sæde for Kriminalretten. Paa
Jungmannplatz ligger den gotiske Maria-Schnee-Kirke
(1347, ombygget 1611), P.’s højeste Kirke. Bl.
de øvrige Kirker nævnes den gotiske
Maria-Himmelfarts-Kirke (med ottekantet Grundrids
og en 23 m bred Kuppel) i det saakaldte
Karlshof, indviet 1377; i Krypten er indrettet et
»Bethlehem« med legemsstore Figurer;
endvidere (Benediktiner-Klostret Emaus’ gl.
Stiftskirke. Mod Ø. i Neustadt findes den smukke
Vrchlicky-Park, i hvis Nærhed
Wilson-Banegaarden, Nationalmuseet og det ny tyske
Teater ligger. Endelig ligger i Neustadt det
tschekk. Teater, Bymuseet, det tyske og det
tschekk. med. Fakultet, Sygehusene,
Idiotanstalten og Døvstummeinstituttet. P.’s Hovedbro,
den tidligere nævnte Karlsbrücke, fører over
Moldau til det mellem Hradschin og
Laurenziberg liggende Kvarter Kleinseite, tidligere Sæde
for den bøhmiske Adel. Næsten enhver af
dennes højere staaende Familier havde her sit
Palads; mange af disse rummer nu offentlige
Institutioner. Kvarteret, som har 22780
Indbyggere, har fortrinsvis et ældre og noget
skummelt Udseende, dog findes ogsaa i den
senere Tid anlagte, moderne Gader. Blandt
de 7 Kirker, der med Undtagelse af
Malteserkirken er opførte i 17. og 18. Aarhundrede, er
Skt Niklas-Kirken den største og smukkeste,
det indre er overordentlig rigt udstyret.
Paa det højeste Punkt (139 m over Moldau) i
Kvarteret og overhovedet i P., det saakaldte
Laurenziberg, ligger Laurentius-Kirken og et
efter Eiffeltaarnets Mønster konstrueret
Udsigtstaarn, 60 m højt, med et meteorologisk
Observatorium. Hen over Bjerget strækker sig den
saakaldte Hungermur, som Karl IV lod bygge
1360 under en Hungersnød, hvorved mange
Mennesker fandt Sysselsættelse. — Blandt
Adelspaladserne nævnes det grevelige
Waldstein’ske Palæ, bygget 1621—30 af Wallenstein
med en Loggia og stor Have og vedligeholdt i
temmelig uforandret Form; her har
Handelsministeriet til Huse. Paladserne Nostitz med en
smuk Malerisamling (Undervisningsministerium),
Lobkowicz med Bibliotek (50000 Bd) og
Kinsky-Haven er ogsaa seværdige. N. f. Kleinseite
findes Hradschin (Hradcany, 10732 Indb.) med
P.’s Kapitolium, den prægtigt liggende Borg,
bygget 1333 af Kejser Karl IV, restaureret af
Ferdinand I og Rudolf II og fuldendt i
sin nuværende Form 1756—74 under Maria

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free