- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
506

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Theresia. Den indeholder i alt 711 Rum, hvoraf
4 Sale, bl. hvilke den sp. Sal, 48 m lang, 24
m bred, 12 m høj en den største Sal i Europa
med frit Loft. Fra Statholderiets Værelser lod
Grev Thum 23. Maj 1618 de kejserlige Raader
kaste ud af Vinduet; Rummene er bevaret
uforandret som i 1618; paa Borgmuren under
Vinduet minder to smaa korsprydede
Stenpyramider om den skæbnesvangre Begivenhed. Borgen
huser nu Republikkens Præsident,
Udenrigsministeriet, Ministerpræsidiet m. m. I
Borggaarden staar den ufuldendte gotiske
Domkirke Skt Veit, paabegyndt 1344; siden 1859
arbejder en Forening paa Fuldførelsen. Her
hviler 7 bøhmiske Konger, den hellige Wenzel og
den hellige Johan Nepomuk, den sidste i en
prægtig Sølvsarkofag. Endvidere maa nævnes
Sædet for de gamle Borggrever med det Sorte
Taarn fra det 13. Aarh. og det endnu ældre
Daliborkataarn, det fyrstærkebiskoppelige
Palads, Palæerne Schwarzenberg, Sternberg,
Toscana og Czernin (nu Kaserne) samt
Loreto-Kirken (1718), i hvis Gaard staar det saakaldte
Lauretanske Hus, en Efterligning af Casa Santa
i Loreto, og som rummer en rig Kirkeskat,
deriblandt en Monstrans med 6580 Diamanter.
Paa Sydvestsiden af Hradschin ligger det 1140
stiftede Præmonstratenserabbedi Strahow med
Pappenheim’s Gravmæle og et rigt Bibliotek
(100000 Bd). I Slotshaven, der ved Hirschgraben
er skilt fra Borgen, ligger Belvedere, en
prægtig Villa i Renaissancestil, som Kejser
Ferdinand I 1538—58 lod bygge for sin Gemalinde.
Herfra strækker sig mod Ø. langs Moldau de
smukke Chotek-Anlæg. — I Kvarteret
Weinberge (Vinohrady, 83367 Indb.), Ø. f. Neustadt
ligger Wilson-Banegaarden, Rieger-Parken og
de store Kirkegaarde.

P. er Sæde for Tschekkoslovakiets højeste
politiske, retslige, militære og kirkelige
Myndigheder og rummer to Univ. (tysk og tschekk.),
to tekn. Højskoler, to Handelsakademier, et
Kunstakademi, en Kunstindustriskole, et
tschekkisk Musikkonservatorium, et tysk Akademi for
Musik og bildende Kunst m. m.

Endvidere er P. Landets vigtigste Industriby.
Det største Antal Arbejdere er sysselsat ved
Skræderi, derefter følger Maskin- og
Metalvarefabrikation. Vigtig er ogsaa
Møbelindustrien, grafisk og kemisk Industri, hvortil
yderligere kommer Bomuldsspinderi, Katuns- og
Lærredstrykkeri, Garveri og Fabrikation af
Porcelæn, Møbler, Musikinstrumenter og
Handsker. Hovedsædet for Industrien er
Holleschowitz-Bubna samt Forstæderne Smichow,
Karolinental (med den 1892—94 byggede Havn) og
Lieben. Handelen beskæftiger sig særlig med
Sukker og de anførte Industriprodukter. Efter
de i de sidste Aar stedfundne Kanaliseringer
og Sluseanlæg kan P. besejles af Skibe paa
indtil 800 t.

Af Udflugts- og Forlystelsessteder nævnes
foruden de tidligere omtalte Haver og Anlæg
Hasenburgs store Have paa Østsiden af
Laurenziberg, hvorhen en 400 m lang
Staaltovsbane fører fra Byen; tillige er Grev
Waldstein’s, Fyrsterne Lobkowitz’ og Kinsky’s og
det bøhmiske Havebrugsselskabs store Haver
tilgængelige. Nord for P. ved Flækken
Bubenč findes den store Baumgarten, tidligere
Dyrehave, endnu nordligere nævnes Flækken
Troja med et smukt Lystslot. Mod NV. findes
den romantiske Šarka-Dal (»Böhmisk Schweiz«)
med et Friluftsteater; paa en Højde over
Dalen staar meget malerisk St Matthias-Kirken,
som skal være bygget 971 af Hertug Boleslaw
II, som ved Helgenens Indgriben blev reddet
fra en grum Bjørns Angreb. Mod V. ligger
Slottet Stern (Hvězda), opført 1555 i
Renaissancestil i Form af en seksstraalet Stjerne, og
det Hvide Bjerg, hvor de protestantiske
Bøhmere under Frederik V af Pfalz 8. Novbr
1620 blev slaaet af de kejserlige Tropper under
Maximilian af Bayern og Buquoy. Paa Bjerget
findes de store Planer Kalkstensbrud, som
allerede gennem fl. Aarh. har leveret
Bygningsmateriale til P. Blandt andre Punkter i den
smukke Omegn nævnes mod SV. Kuchelbad og
Flækken Budnan, med den mægtige Kongeborg
Karlsten, hvor den bøhmiske Krone laa
forvaret bag 4 Jerndøre, og det tidligere Kloster
Skt Johann unter dem Felsen, med den hellige
Ivan’s Hule i en skovrig og klippefuld Egn.

Navnet P. afledes af det slaviske Ord práh
= Tærskel og menes at hentyde til en
Kvarsitgang, der paa dette Sted krydser Vltava, og
som tidligere fremkaldte Strømhvirvler i
Floden. Den ældste Bebyggelse paa P.’s Grund var
Borgen Vyšehrad, om hvis Oprindelse dog
intet nærmere er kendt. Noget yngre er Borgen
paa Hradčany, omkr. hvilken den Flække,
hvoraf siden Kleinseite har udviklet sig, opstod.
Den mægtige tschekk. Høvding Krok skal have
boet paa Vyšehrad, men hans Datter Libuša
flyttede i Forbund med Premysl Residensen til
Hradčany. Traditionen tilskriver Libuša
Grundlæggelsen af P.; paa det Sted, hun havde
udvalgt til Plads for den ny By, mødte hun to
Arbejdere, som var i Færd med at fælde et
Træ for at lave en Tærskel, hvilket skulde
være Oprindelsen til Byens Navn. Det ligger
nær at antage, at Libuša’s Hovedfortjeneste
har været at lade »Tærskelen« i Floden
gennemskære og derved at formindske Faren for
Oversvømmelser i Floddalen. Paa højre
Moldaubred, paa det Sted, hvor Floden, i det
mindste ved Lavvande, var let at overskride,
voksede snart den første Begyndelse til
Altstadt frem.

Det lader sig ikke nøjagtigt angive, hvornaar
P. har faaet Stadsret; den har rimeligvis
udviklet sig af de Privilegier, som Tyskerne
1178 fik af Hertug Sobčslaw II. Allerede
1153—67 lod Wladislaw I’s Gemalinde, Judith, bygge
en Stenbro over Moldau. Kong Premysl
Ottokar II (1253—78) lod saavel Byen som Borgen
paa Hradčany forsyne med ny Mure. Under
Kejser Karl IV (1346—78), af det tyske
Luxemburger-Dynasti, blev Neustadt anlagt,
Karlsbroen blev paabegyndt og Univ. blev
grundlagt (1348) som det første i det daværende
tysk-romerske Rige. Et Ærkebispedømme P. blev
oprettet, og ogsaa Kunsten plejedes ivrigt.
Indbyggertallet menes dengang at have naaet 50000.
Under Hussiterkampene led Byen meget, og
Indbyggertallet sank til c. 28000. Sin største

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free