Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prag-Freden - pragmatisk - pragmatisk Sanktion - Pragmatisme - Pragtbiller - Pragtdrosler - Pragtederfugl - Pragtstjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opfylde Løftet fra 1866 for at opnaa en god
Forstaaelse med Danmark; men først efter
Krigens Ophør blev P. fuldbyrdet, idet en
international Kommission fastsatte Grænsen mellem
Danmark og Tyskland, og denne Grænse
stadfæstedes ved Folkeafstemning i Nordslesvig 10.
Febr 1920. (Litt.: Emil Elberling,
»Freden i Prag« i »Haandbog i det nordslesvigske
Spørgsmaals Historie« [1901]; Aage Friis,
»Ophævelse af Pragfredens Art. 5« [i
»Tilskueren« [1921]).
E. E.
pragmatisk (af gr. pragma, Forretning),
hvad der hører til at drive en Forretning, klog,
erfaren, forretningsvant; p. Regler,
Klogskabsregler; p. Historieskrivning
fremstiller Historien som sammenhængende Led i
Udviklingen og belærer gennem Paavisning af
Aarsager og Virkninger.
H. H. R.
pragmatisk Sanktion. Udtrykket p. S.
stammer fra den senere Romerret, hvor sanctio
(jussio ell. lex) pragmatica ell. blot pragmaticum
vistnok i Alm. betegnede et i højtidelig Form
udfærdiget kejserligt Reskript til en
Korporation ell. en Kommune ell. Provins angaaende
vedk. Samfunds offentligretlige Stilling.
Udtrykket brugtes dog ogsaa undertiden om
Reskripter af anden Karakter, og en nøjagtig
Bestemmelse af dets Indhold er vanskelig. I
Middelalderen og de flg. Aarh. anvendtes p. S. af og
til om politisk vigtige og i højtidelig Form
udstedte Love. Fra Frankrigs Historie kan
saaledes nævnes den p. S. i Bourges 7. Juli 1438,
der var en af Karl VII udstedt kgl.
Ordonnans, som kundgjorde nogle Beslutninger af
den fr. Gejstlighed, fattede paa en umiddelbart
forud afholdt Nationalsynode og gaaende ud
paa at fastslaa »den gallikanske Kirkes
Friheder« (se gallikanske Kirke). Endnu
mere kendt er dog den p. S., som 19. Apr. 1713
udstedtes af Kejser Karl VI, og hvorved han
under Form af en paa højtidelig Maade
kundgjort Huslov fastslog en fælles Tronfølge for
alle under ham forenede Arvekongeriger og
Lande. Den p. S. af 1713, der i de flg. Aar (fra
1720) antoges af Stænderne i de forsk.
Arvelande, 1722—24 saaledes af den ungarske
Landdag, lagde Grunden til den senere østerr.-ung.
Realunion. Den bestemte m. H. t. Tronfølgen, at
denne i første Række skulde tilkomme Karl
VI’s ægte mandlige Livsarvinger og i Mangel af
saadanne hans Døtre (i begge Tilfælde efter
Primogeniturordningen) og først, naar heller
ingen Døtre fandtes, Arvinger i Sidelinien, og
Formaalet med dens Udstedelse var i
Virkeligheden at sikre Kejserens Datter, Maria
Theresia, Successionen i alle hans Besiddelser. Om
Lovens politiske Følger henvises til Maria
Theresia og østerrigske
Arvefølgekrig.
J. J.
Pragmatisme, en filosofisk Retning, der
føres tilbage til en Afh. af C. S. Peirce fra 1878,
og hvis mest kendte Talsmand er V. James
(s. d.).
Edg. R.
Pragtbiller (Buprestidæ), Billefamilie,
karakteriseret ved savtakkede Følehorn,
5-leddede Tarser og et haardt, stærkt Integument.
Larverne er hvidlige, bløde, blinde og fodløse;
Hovedet, der er meget lille, ligger nedsænket i
det store, flade, pladedannede Thorax. P.
udmærker sig som oftest ved stærkt
metalglinsende, pragtfulde Farver; det er Solskinsdyr,
væsentlig knyttede til Tropeegnene, særlig
Australien og Madagaskar; af de c. 5000 Arter
findes i Europa kun c. 300, i Danmark kun c.
10. Enkelte Arter kan have en Del forstlig Bet.,
idet de som Larver borer deres Gange i
Løvtræers Ved, hvad der kan have unge Træers
Død til Følge; særlig maa Agrilus viridis
nævnes. De pragtfulde Dækvinger af mange
tropiske Arter anvendes som Prydelser af
Høvdinger og Kvinder. Larverne lever overvejende i
de perifere Dele af Veddet, et Par enkelte, som
Bladminerere, paa Hassel o. a., og ganske
enkelte synes at leve i Jorden.
C. W.-L.
Pragtdrosler (Pittidæ) kaldes en Fam. af
mesomyode Spurvefugle, delt i nogle Slægter
med i alt c. 70 Arter (hvoraf den overvejende
Del i Slægten Pitta), beboende væsentlig det
sydlige Asien og den indomalajiske Øgruppe.
Det er Fugle af Størrelse fra Lærke til
Skovskade, med kort kraftigt Næb, ret højt, delvis
skinneklædt Løb og korte Vinger. I Farvepragt
hører de til de skønneste af alle Fugle, har
talrige, skarpt afgrænsede Striber og Pletter af
blaat, rødt, grønt o. s. v. De lever i Urskove,
holder til paa Jorden, hvor de søger Føden,
der bestaar af Insekter og Orme.
O. H.
 |
| Pitta brachyura. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
