- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
510

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prairie - Prairie du Chien - Prajapati - praje - Prakrit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Rolling P.) sig, bevoksede med Græsser, hvoraf
de fleste har lange Udløbere og danner en
meget fast Græstørv. Mellem Græsserne vokser
talrige en- og fleraarige Urter. Hvor disse
saakaldte P.-Græsser vokser, kan man dyrke Majs,
og kunstig Vanding er overflødig. I de centrale
P. er de saakaldte Short Grasses alm., og i de
vestlige Stepper paa Grait Plains er de
dominerende og danner et Bælte af Short Grass P.
fra Kanada til Texas. Paa Sandbund afløses de
imidlertid af høje tueformede Græsser (Bunch
Grasses
), medens Wire Grass (Aristida
longiseta) dominerer paa Jord af Mellemfinhed.
De centrale P. er Fristaternes vigtigste
Hvedeegn. Paa de vestlige Plains er Nedbøren
temmelig ringe, og først ved den moderne dry
Farming
er det blevet muligt uden Vanding at
opnaa gode Afgrøder af Hvede, ogsaa i disse
Egne. Short Grass P. har den frugtbareste Jord
og giver de bedste Afgrøder i de forholdsvis
regnrige Aar, men er udsat for Misvækst i de
regnfattigste Aar. Wire Grass P. og Bunch
Grass P.
giver ringere Afgrøde i de regnrige
Aar, men er ikke saa udsat for Misvækst. Kun
en ringe Del af det dyrkede Land kan
overrisles. Størst Bet. har Vanding længst V. paa ved
Foden af Rocky Mountains, og paa de vandede
Marker dyrkes navnlig Lucerne i Tilknytning
til Mejeridrift. Den uopdyrkede P. egner sig
naturligvis fortrinlig til Græsning for Kvæg. I
Fortiden var P. beboet af Indianere, der dog
ikke, som i Skovlandet, dyrkede Majs. Med
deres primitive Redskaber kunde de ikke bryde
Steppens haarde Græstørv, men var henvist til
at leve af Jagt, navnlig paa de talrige
Bisonokser. Nu er disse forsvundne fra P., ligesom
Indianerne.
M. V.

Prairie du Chien [’pre.ri-du-’∫i.n], By i
U. S. A., Wisconsin, ligger ved Mississippi, nær
Mundingen af Wisconsin River, og har
Dampskibsforbindelse med St Paul og andre
Mississippi-Havne. I P. findes det rom.-kat. St Mary’s
Academy for unge Kvinder og College of the
sacred Heart
for Mænd. Allerede 1685 byggede
Franskmændene et Fort nær P. (1910) 3149
Indb.
G. Ht.

Prajapati (Skrt: ɔ: Skabningens Herre ell.
Skaberen) var 1) i den brahmanske Filosofi en
Personifikation af Skaberkraften. I den ældste
Tid brugtes Navnet snart om forsk., vediske
Guddomme som Savitṛi, Soma, Agni, Indra etc.,
snart om et højeste Væsen, der stod over ell.
regnedes med iblandt disse. Efterhaanden blev
P. identisk med Brahmā, senere ogsaa med
Vishṇu og Çiva. Brahmā siges først at have
skabt de (7 ell. 10) store Ṛishi’er, som igen
skabte andre Væsener og blev Stamfædre til
alle levende Slægter, hvorfor de alm. kaldes
P. — 2) Prajāpati (fem.). Navn paa
Gotama-Buddha’s Moster og Fostermoder, med
Slægtsnavnet Gautami (Pāli:
Mahā-Pajāpiati-Gotami). Hun siges at have været den første
Kvinde, der gik over til Buddha’s Lære.
D. A.

praje (Søv.), raabe, kalde paa, kommandere.
At p. et Skib i Søen betyder at sætte sig i
Forbindelse med det enten ved Tilraab ell.
Signaler: som Regel for at anmode det om at blive
rapporteret ved Ankomst til Havn ell.
Signalstation. Rapporten indeholder Skibets Plads
samt Besætningens og Skibets Tilstand e. l.
Prajehold. Et Skib siges at være paa
Prajehold, naar det ikke er længere fra et
andet, end at man ved Raaben kan sætte sig
i Forbindelse med det.
C. B-h.

Prakrit (Skrt: prākṛita, naturlig, vulgær)
er i videre Forstand Betegnelse for alle de med
Sanskrit (s. d.) beslægtede Vulgærsprog i
Indien fra Oldtiden og Middelalderen. I
sproghistorisk Henseende maa vi inden for alle disse
Sprogformer, der iøvrigt alle staar hverandre
meget nær, skelne mellem 1) et ældre
Sprogtrin: Pāli (s. d.), omfattende dels den
litterære Sprogform, i hvilken de sydlige
Buddhisters kanoniske Skr er overleverede, dels den
Sprogform, der findes brugt i Indskrifter fra
3. Aarh. f. Kr. og de nærmest flg. Aarh., med
forsk. lokale Dialektejendommeligheder (jfr
Açoka, Indiske Indskrifter). 2) et
yngre Sprogtrin: Prākrit i snævrere
Forstand, omfattende a) Māhārāshṭrī (s. d.),
et alm. udbredt Litteratur sprog, kendt især fra
et Par større episke Digte samt fra Hāla’s (s.
d.) lyriske Strofer (Saptaçatakam); denne
Sprogform findes ogsaa anvendt med mindre
Afvigelser i Jaina’ernes Skrifter (se Jainisme, jfr
Bhadrabāhu), medens en ældre, mere
pāli-lignende Form af Jaina-P., det saakaldte
Ardha-Māgadhī (se Māgadhi), forekommer i deres
ældre kanoniske Bøger; b) de i
Sanskritdramaer anvendte Prākritdialekter: Çaurasenī,
Māgadhī o. a., som taltes af visse Personer
i Dramaet efter deres Stand og Dannelsestrin,
men uden Hensyn til deres Hjemstavn; c)
Paiçāci, som ligeledes var Litteratursprog,
og i hvilket den nu tabte Eventyrsamling
Bṛhatkathā var affattet; d)
Apabhramça, sandsynligvis i fl. Dialekter, om hvilke kun
lidet er os overleveret; det var vistnok den
Form af P., som kommer de nyere Folkesprog
nærmest (jfr Pischel, »Materialien zur
Kenntnis des Apabhramça« i »Abhandl. d. k. Akademie
Göttingen«, N. F. V, 1902). I Forbindelse med
P.-Sprogene bør ogsaa nævnes den saakaldte
Gāthā-Dialekt, som forekommer i de nordlige
Buddhisters Litt. i dens metriske Partier; det
er Sanskrit med en Mængde indblandede, mere
ell. mindre sanskritiserede Prākrit-Ord og
-Former. Alle Prākritsprogene bør nærmest opfattes
som rent litterære Sprogformer, der ikke var
knyttede til nogen enkelt Landsdel, men vel
med en Del Ejendommeligheder, der skrev sig
fra visse Lokaliteter; dette gælder især
Māhārāshṭrī, hvis Navn genfindes i det nulevende
»Mahrattisk«. De har alle haft de virkelige
Talesprog til Forbillede ell. Grundlag (prakṛiti)
og kan altsaa ikke siges at være direkte
Udløbere hverken af Sanskrit ell. Veda-Sproget,
ligesom man heller ikke kan paavise noget
bestemt Afstamningsforhold mellem dem og de
enkelte nyere ariske Sprog i Indien. De er
behandlede af talrige indfødte Grammatikere
og Leksikografer, hvoraf de vigtigste er
Vararuci, »Prākṛita-Prakāśa«, 2. Udg. ved
Cowell (London 1868) og Hemacandra,
»Grammatik der P.-Sprachen«, 1.—2. herausg., übers.
u. erläutert von R. Pischel (Halle 1877—80),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free