- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
512

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pram, Christen Henriksen - prange - prange Sejl - Prangins - Prantl, Karl - Prasem - Praseodym - Praseoklorid - Praseolit - Prasiolaceæ - Praslin, Théobald Choiseul- - Pratensis, Hans Philipsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skønt vidtløftig og bred i sin Fremstilling,
som den Tids Prosa var det, er P.’s
sociologiske og økonomiske Afh. dog indholdsrige og
ingenlunde uden Værdi — i hvert Fald staar
han her betydelig højere end som skønlitterær
Forf., hvor han aldrig bliver andet end en
letskrivende Dilettant med en Del Façon i
Tidens Manér, men maaske netop derfor af sin
Samtid særdeles estimeret som Digter. Efter
nogle ubetydelige Forsøg offentliggjorde han i
Anledning af Grevinde Schimmelmann’s Død
det endnu af mange erindrede, men kun af faa
læste Digt, »Emilias Kilde« (1782), et udmærket
Paradigma paa 18. Aarh.’s naturbeskrivende
Poesi. 3 Aar senere, under Paavirkning af de
hist. Begivenheder, skrev P. et meget langt og
meget kedeligt Digt i allegorisk Aand
»Stærkodder« (1785). P. havde i det hele en
Tilbøjelighed til at prædike Moral for Nutid i Fortids
Lignelse; man ser det af hans højtidelige
»Gebursdagsstykker«: »Lagertha« (1789), »Damon
og Pythias« og »Fingal og Frode« (1790).
Teatret havde en meget flittig Forsyner med
nationalt Arbejde i P., men Kvaliteten staar i
omvendt Forhold til Kvantiteten; af hans ikke faa
Synge- og Lystspil er kun et Par som
»Ægteskabsskolen« og »Brønden« nævneværdige, og
ogsaa de er væsentlig Efterklang af Kotzebue.
Rahbek udgav efter P.’s Død »Udv. digteriske
Arbejder«, 1—6 (1824—29).
J. Cl.

prange, at drive Handel med
Landbrugsprodukter, især Fødevarer og Kreaturer, ved
at opkøbe dem i smaat rundt om paa Landet
og sælge dem i Købstæderne. Saadan Handel
kaldes Prang, Prangen, Prangeri (se
ogsaa Forprang). Pranger, den, der
driver Prangeri som Næringsvej
(Hestepranger, Studepranger).
(C. V. S.). Ch. V. N.

prange Sejl (Søv.), at føre fl. Sejl, end
Kulingen egl. tillader.
C. B-h.

Prangins [prã’зæ], Landsby i den schweiziske
Kanton Vaud, ikke langt fra Vestsiden af
Genève-Søen, (1920) 638 Indb., har et større Slot
fra 18. Aarh., der engang tilhørte Josef
Bonaparte, og hvor Ekskejser Karl af Østerrig
opholdt sig 1919—21.
O. K.

Prantl, Karl, tysk Botaniker, f. 1849 i
München, d. i Breslau 1893 som Professor i
Botanik og Direktør for den bot. Have. Han
studerede først i sin Fødeby, især under Nägeli
og Radlkofer, og tog sin Doktorgrad der med
et kendt og vigtigt Arbejde: »Das Inulin« (1870);
1871 kom han til Würzburg for at hellige sig
plantefysiologiske Studier under Sachs. Her
begyndte han de Studier, i hvilke han senere
leverede saa mange og saa vigtige Arbejder,
nemlig over Pteridophyternes
Udviklingshistorie og Systematik, og 1. Udg. af hans meget
benyttede og senere paa Engelsk, Italiensk,
Spansk og Ungarsk overs. »Lehrbuch der
Botanik für mittlere und höhere Lehranstalten«
(1874. 8. Udg. 1891) fremkom ligeledes; her.
1876 blev han kaldet som Prof. til den
forstvidenskabelige Læreanstalt i Aschaffenburg,
hvorfra han 1889 kom til Univ. i Breslau. Af
hans Arbejder kan fremdeles nævnes:
»Untersuchungen zur Morphologie der
Gefässkryptogomen; I, Die Hymenophyllaceen (1875); II,
Die Schizæaceen (1881)«; »Das System der
Farne« (i »Arbeiten aus dem kgl. botan. Garten
zu Breslau«, I, 1892); »Beiträge zur
Morphologie und Systematik der Ranunculaceen« (i
»Englers botan. Jahrbücher«, IX, 1888). Desuden
har han sammen med Engler grundlagt den
overordentlig vigtige, meget omfangsrige
Haandbog: »Die natürlichen Pflanzenfamilien«,
hvori han selv naaede at behandle fl. vigtige
Familier, f. Eks. Crucifererne, hvis Systematik
han væsentlig omskabte.
(V. A. P.). A. M.

Prasem, en Varietet af Mineralet Kvarts,
som er grøn p. Gr. a. indesluttede Asbestnaale.
(N. V. U.). O. B. B.

Praseodym. Pr = 140,9 er et sjældent
metallisk Grundstof, hvis Nitrat 1885 blev
renfremstillet af Auer v. Weisbach ved brudt
Krystallisation af »Didymnitrat«, der er en
Blanding af Praseodymnitrat og Neodymnitrat (se
Neodym). P. danner et Ilte, Pr2O3, der er
gult, hertil svarer en Saltrække, hvor altsaa
P. optræder med Valensen 3; disse Salte er
grønne, og deres Opløsninger viser et
karakteristisk Absorptionsspektrum. P. danner
desuden det sorte Overilte, PrO2. P. slutter sig i
sine kem. Forhold til Cerium.
M. M-r.

Praseoklorid, se
Metalammoniakforbindelser.

Praseolit, se Cordierit.

Prasiolaceæ, se Alger, S. 493.

Praslin [pra’læ], Choiseul-, Théobald,
Hertug af (1805—47), fr. Pair siden 1845. Han
havde 1825 ægtet Marskal Sébastiani’s eneste
Datter (f. 1807), som bragte ham stor Rigdom
i Medgift og siden fødte ham 10 Børn; men et
Brud var indtraadt imellem dem, og han
overgav 1841 Børnene helt til deres Guvernante,
Madem. Deluzy. Frygt for Hertugindens
Trussel om Skilsmisse, der vilde medføre hans
finansielle Ødelæggelse, nødte ham til at sende
Madem. Deluzy bort fra Huset, uden dog at
afbryde Forbindelsen. Endelig myrdede han 17.
Aug. 1847 sin Hustru med talrige Knivstik og
dræbte 6 Dage senere sig selv ved Gift i
Fængslet.
E. E.

Pratensis, Hans Philipsen (Johannes
Pratensis ell. du Pré), dansk Læge, f.
27. Novbr 1543 i Aarhus, d. 1. Juni 1576 i
Kbhvn. P. var Søn af en Franskmand,
Philippe du Pré fra Rouen, der var fulgt med
Christian II’s Dronning Elisabeth til Danmark,
og som senere blev Kannik i Aarhus. P. blev
Student 1560, var Magister og Rektor i Aarhus
1564, drog udenlands 1565—71, og studerede
sammen med Peder Sørensen i Padua, hvor
han immatrikuleredes 13. Apr. 1566, og hvor
han antagelig tog Doktorgraden. Efter sin
Hjemkomst blev han med. Prof. ved Kbhvn’s Univ.
1571. Han docerede her Medicinen nærmest i
paracelcistisk Retning, hvad der repræsenterede
det ny i Tiden, men han tog dog ogsaa rigelig
Hensyn til den ældre Skole, mest maaske fordi
man ved hans Ansættelse havde forpligtet ham
til det. P. er kendt som Tyge Brahe’s nære
Ven, og han hørte til den Kreds af Samtidens
Lærde (Hans Frandsen, Tyge Brahe, A.
Sørensen Vedel o. a.), der samledes hos Torben Oxe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free