- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
513

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pratensis, Hans Philipsen - Prater - Prati, Giovanni - Pratiçakhya - Pratimoksha - Pratinas fra Flius - Pratincola - Prato in Toscana - Prato magno - Prato vecchio - Prats de Mollo - Pratyeka-Buddha - Pravaz, Charles-Gabriel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Foruden nogle Digte skrev han Prognosticon
astrologicum super revolutiones Planetarum
Syzygias ad An. 1566
(1567); De ortu progressu
et partibus artis medicæ
(1572—74); Tych.
Brahei contemplatio mathematica de nova stella an
1572 visa
(1573—74).
J. S. J.

Prater (af sp. prado, Eng, Spadseregang),
offentligt Lystanlæg i Wien.

Prati, Giovanni, ital. Digter, f. i Dasindo
ved Trient 27. Jan. 1815, d. i Rom 9. Maj 1884.
P., der beklædte et Embede i Direktionen for
den højere Undervisning og blev Medlem af
Kongeriget Italiens Senat, stod en Tid lang som
sit Fædrelands mest ansete og populære Digter,
i Tiden mellem Giusti’s Død og Carducci’s
sejrrige Fremtræden. Nogen egl. stor Skikkelse i
den ital. Litt.’s Historie kan han dog næppe
kaldes, skønt han har baade Fantasi, Flugt og
Følelse, der blot i hans tidligere Værker slaar
vei meget over i det sentimentale, og skønt han
efterhaanden uddannede sin Formsans og
Formevne i meget høj Grad og især blev en
ypperlig Sonetdigter. Lyriker er han først og
fremmest og har som saadan bl. a. givet
patriotiske Stemninger vægtigt og betagende
Udtryk. Sine første Laurbær vandt P. med den
poetiske Fortælling Edmenegarda (1841), i Smag
med den Byron’ske Romantik, men med
moderne Emne. Siden fulgte fl. lgn. episke Digte,
som Rodolfo, Ariberto, Armando, endvidere Il
conte di Riga, La battaglia d’Imera
, Satiren
Satana e le Grazie; han var i det hele en
meget frugtbar Forf. Smukkest udfolder vistnok
hans Begavelse sig i de to Digtsamlinger Psiche
(1876) og Iside (1880), af hvilke den førstnævnte
kun bestaar af — over 500 — Sonetter. En
samlet Udg. af P.’s Værker udkom 1865, men
senere udkom Armando (1865) foruden de to
nævnte Samlinger Lyrik; et Udvalg (Poesie
scelte
) med biografisk Indledning besørgede F.
Martini (1892). (Litt.: F. de Sanctis i
Saggi critici [S. 75—107 og 457—486); G.
Salvadori
, Commemorazione di G. P. [Rom
1884]; C. Giordano, G. Prati studio
biografico
[Turin 1907]).
(E. G.). E. M-r.

Pratiçakhya er i Sanskritlitteraturen
Betegnelse for en Slags fonetiske Lærebøger, som
blev affattede til Brug ved Studiet af de forsk.
Veda-Tekster og indeholder en Masse
minutiøskorrekte Oplysninger om de hellige Teksters
Accentuation, Lydforhold og Metrik m. m. (jfr
Indisk Filologi). (Litt.: »Rigveda-P.«,
udgivet med tysk Overs. af Max Müller
[Leipzig 1856—69]; »Vājasaneyi-P.«, overs. af
Weber i »Indische Studien«, Bd IV og udg. i
Benares Sanskrit Series [1888]; »Taittirīya-P.«,
udg. af Whitney i Journal of the Amer.
Orient. Soc.
, IX [1871]; »Atharvaveda-P.«, udg.
af Whitney smst., VII [1862]).
D. A.

Pratimoksha, Navn paa en buddhistisk
Lovbog, indeholdende Ordensregler for Munke og
Nonner. Navnets Bet. er usikker; den findes
overleveret baade hos de nordlige Buddhister i
flere Versioner og hos de sydlige i en sikkert
meget ældre Form paa Pāli (pātimokkha).
(Litt.: »P.-Sutra«, Palitekst med russ. Overs.
af J. Minayeff [Petrograd 1869];
Vinaya-Texts. Transl. from the Pāli by T. W. Rhys
Davids
og H. Oldenberg, 1. Del [Oxford
1881, Sacred Books of the East, 13. Bd]).
D. A.

Pratinas [gr. -’ti-] fra Flius, en af de
ældste gr. Tragediedigtere, lod opføre
Tragedier i Athen omtr. 500 f. Kr. Han skal have
opfundet Satyrspillene, hvori han særlig
udmærkede sig. Af hans Digterværker findes kun
enkelte Brudstykker, som er udg. i Bergk’s
Poetæ lyrici græci, III (Leipzig 1882).
H. H. R.

Pratincola, se Digesmutte.

Prato in Toscana, By i Mellemitalien, Prov.
Firenze, ligger 17 km NV. f. Firenze. (1911)
56700 Indb. P. har gamle Bymure og talrige
Pladser, en Domkirke fra 12. Aarh., der i 14.
Aarh. er ombygget i gotisk Stil, og som
indeholder talrige Kunstværker samt et pragtfuldt
Kapel, der rummer Jomfru Maria’s Bælte, et
Raadhus med en lille Malerisamling, et
Gymnasium og et Musikakademi. P. er Sæde for
en Biskop og driver Fabrikation af Straahatte
og har Silkevæverier. Byen staar i
Sporvognsforbindelse med Firenze. Den var uafhængig
indtil 13. Aarh., men blev derefter erobret af
Firenze. 1512 blev P. indtaget og plyndret af
Spanierne. NV. f. P. ligger Slottet
Montemurlo i maleriske Omgivelser, og mod NØ.
findes Serpentinbrud.
(H. P. S.). C. A.

Prato magno [’-manjo], Bjergdrag i de
etruriske Apenniner i Mellemitalien, er 1592 m høje
og omflydes af Arnos øvre Løb. P. Gr. a. sine
maleriske Terrainformer og smukke Skove er
P. ofte besunget af de florentinske Digtere.
C. A.

Prato vecchio [-rvæk.io], By i Mellemitalien,
Provins Arezzo, ligger i øvre Arno-Dal. (1911)
6140 Indb. P. har Ruiner af Slottet Romena
samt en teknisk Skole.
C. A.

Prats de Mollo [’pra-d-må’lo], By i det
sydøstlige Frankrig, Dept Pyrénées-Orientales,
ligger tæt ved den sp. Grænse ved venstre Bred
af Tech, SV. f. Perpignan, 2600 Indb. P. har
Fæstningsværker fra 1684, hvis vigtigste Bestanddel
er Fortet la Garde. Byen har smukke
Marmorbroer og driver Fabrikation af Chokolade, Uld-
og Bomuldsvarer. 5 km mod V. ligger La
Preste
(1130 m o. H.) med varme (45°)
Svovlkilder og to Badeanstalter.
(M. Kr.). E. St.

Pratyeka-Buddha, se Buddha, S. 201.

Pravaz [pra’vaz], Charles-Gabriel, fr.
Læge (1791—1855), tog Doktorgraden 1824 med
Afh. Recherches pour servir à l’histoiré de la
phthisie laryngée
og blev Læge ved Asile royal
de la Providence
. Senere arbejdede han
sammen med Guérin ved et ortopædisk Institut i
Passy ved Paris, og herfra udsendte han 1827
sit berømte Værk: Méthode nouvelle pour le
traitement des déviations de la colonne
vertébrale
, der 1829 efterfulgtes af Mémoires sur
l’orthopédie
. Meget indgaaende Studier ofrede
P. paa den medfødte Hofteluksation og dens
Reposition, som han behandlede i flere
Skrifter, deriblandt Traité théorique et pratique des
luxations congénitales du fémur
(1847). Efter at
have oprettet et ortopædisk Institut i Lyon,
kom P. ind paa ny Baner, Anvendelse af Bade
med komprimeret Luft, Gymnastikkens Bet. for
Redressementet af Misdannelser. P. er ogsaa
kendt som Opfinder af et System af
Instrumenter til Stenknusning. Han angav en Metode til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free