- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
514

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pravaz, Charles-Gabriel - Pravda russkaja - Pravista - Praxeas - Praxedis - Praxiteles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Behandling af Aneurismer med elektrisk Strøm,
og ved de Forsøg, som han gjorde i denne
Anledning, og som gjordes dels med, dels uden
Akupunktur, opdagede han den intensivt
koagulerende Virkning af visse Klorjernsforbindelser,
hvorved han revolutionerede Behandlingen af
alle Sygdomme i Karsystemet. Den Sprøjte, han
anvendte til disse Injektioner, fandt kun ringe
Anvendelse i Fremtiden til den Slags Formaal,
men den er dog — som Morfinsprøjten — i
enhver Læges Haand, idet den anvendes til den
subkutane Injektion.
J. S. J.

Pravda russkaja (russ. Ret), den ældste
russ. Retsoptegnelse, opr. gældende for
Novgorod under Storfyrst Jaroslav (1019—54),
forøget under hans Sønner og yderligere udvidet
og omarbejdet i 13. Aarh. Som det kunde
ventes i et Rige, hvor Fyrsteslægten og de
fornemste Mænd stammede fra og stod i livlig
Forbindelse med Norden, minder P. r. paa
mange Steder om nordisk Ret, men Omfanget
af dennes Indflydelse vurderes dog forskelligt.
(Litt.: Evers, »Das älteste Recht der
Russen« [Dorpat 1826]; L. K. Göz, »Das russische
Recht«, I—IV [Stuttgart 1910—13]).
(Ludv. H.). P. J. J.

Pravista, Prawischta, Prabion, By
i gr. Nomos Drama i Makedonien, ligger 24
km S. f. Drama, har c. 3000 Indb. og er Sæde
for en gr. Biskop.
N. H. J.

Praxeas, kristelig Vranglærer i 2. Aarh.
Han var fra Lilleasien, var under en
Forfølgelse blevet Bekender, kom til Rom c. 190.
Her bekæmpede han Montanismen og lærte,
hvad man har kaldt for
Patripassianisme, at det var Gud Fader selv, der blev
Menneske og blev korsfæstet. Tertullian skrev imod
ham.
L. M.

Praxedis, Helgeninde; hun og hendes Søster
den hellige Pudentiana skal have været Døtre
af den Senator Pudens, som Apostlen Peter
omvendte.
L. M.

Praxiteles, en af de berømteste gr.
Billedhuggere. Han tilhører 4. Aarh. f. Kr. og var af
anset atheniensisk Æt, sandsynligvis Søn af
Billedhuggeren Kefisodotos. En af hans Sønner
bar s. N. som Bedstefaderen, og i Slutn. af 5.
Aarh. levede en ældre P., om hvis Forhold til
den store Kunstners Slægt der intet vides. P.
var født omkr. Aar 390 og levede største Delen
af sit Liv i sin Fødeby Athen. En større Rejse
har han foretaget til Lilleasien, mulig ved Aar
350. Hans Dødsaar falder antagelig før 332. Om
hans Liv vides ellers saare lidet. Oldtiden har
bevaret nogle Anekdoter om hans Forhold til
den skønne Fryne, efter hvem Kunstnerens
Afrodite skal være udført. Ældst bl. de
bevarede Skulpturer, der kan henføres til P., er
3 Relieffer fra Mantineia, det ene med Marsyas’
Kamp mod Apollon, de andre med Muser,
henhørende til en Statuebasis, hvis Gudefigurer
(Latona, Apollon, Artemis) var af P. Reliefferne
stammer antagelig fra c. 362; de er i
praxitelisk Aand, om de end mulig ikke just er
udførte ved Kunstnerens egen Haand.

Nutildags er P. væsentlig kendt som den
Kunstner, der skabte det berømteste af alle
bevarede gr. Billedhuggerarbejder, Gruppen af
Hermes med den lille Dionysos, fra Hera’s
Tempel i Olympia. I Oldtiden var dette dog
ingenlunde hans mest beundrede Arbejde; men
om alle andre end dette, der i hvert Fald til
alle Tider vil blive regnet bl. de allerbedste,
som Tiden har levnet, maa man nu danne sig
en mere ell. mindre ubestemt Forestilling
gennem Kopier ell. Mønter. Han arbejdede
væsentlig i Marmor. De berømteste Arbejder var
Fremstillingerne af Afrodite, og videst kendt at
alle var Tempelbilledet paa Knidos, der gjorde
Stedet til et Valfartssted for Samtid og
Eftertid. Det viste Gudinden helt nøgen, motiveret
ved, at hun umiddelbart før Badet lægger
Klædningen bort. De ydre Omrids kendes fra
knidiske Mønter, og til denne Figur som Original
henførtes en Række Statuer fra senere Tid (en
af de bedste i Vatikanet), der dog ikke har
bevaret det opr. Arbejdes højt priste Ynde. Det
samme gælder nogle afledte Statuer (bl. a. den
saakaldte mediceiske), der staar langt tilbage
for den praxiteliske saavel i Ynde som i
Kyskhed. Denne knidistke Afrodite var i
Marmor; den stod opstillet i en særlig formet
lille Bygning, saaledes at den frit kunde ses
fra alle Sider. Hovedet var især Genstand for
Beundring. I Slutn. af 5. Aarh. e. Kr. gik
Figuren (i Konstantinopel) til Grunde ved en
Ildebrand. — En draperet Afrodite, der af
Bestillerne, men ellers ikke af Samtiden, var
foretrukken for den knidiske, havde P. udført
til Kos. Fra en tredje, der dels var udført til
Athen, dels til Thespiæ, kan en ret bekendt
Statue (Venus fra Arles, nu i Louvre) være
udgaaet. Ogsaa andre Gudefremstillinger til
Kultushelligdomme kendtes i Oldtiden, saaledes en
Artemis til Antikyrai i Fokis, en Dionysos, hvor
Guden efter den ældre Tids Tankegang var en
ældre, skægget Mand i lang Klædedragt, o. fl.
Ogsaa en vidunderlig skøn Fremstilling af den
tronende Demeter, funden paa Knidos, nu i
British Museum, og et Kora-Hoved maa i det
mindste henføres til P.’s nærmeste Kreds. I
Oldtidslitteraturen omtales i det hele c. 50
Fremstillinger, der bar P.’s Navn.

Særlig yndede P. ungdommelige og ganske
unge Skikkelser. Flere Gange havde han
fremstillet Eros. I Thespiæ, Fryne’s Fødeby, fandtes
en Figur, som Kunstneren selv skal have sat
ganske særlig højt. En Torso, der er funden
paa Palatinerbjerget og kunde være udgaaet
fra denne Statue, viser Guden som en
ungdommelig, mandlig Skikkelse med Vinger. Kogger
og Bue hænger paa en Træstamme ved Siden.
Ogsaa i Parion i Mysien fandtes en berømt
Eros-Figur. I mange Kopier er bevaret en
»hvilende Satyr«, der maa antages ligeledes at
være praxitelisk Arbejde. Den viser en ung
Satyr af bløde, halvt uudviklede Former; han
læner sig i en utvungen Stilling mod en
Træstamme og ser frem for sig, drømmende og
dog fuld af Liv. Den bedst bevarede Kopi findes
paa Kapitolium i Rom. I de kejserlige
Haveanlæg paa Palatinerbjerget er fremdraget en
Torso, der utvivlsomt staar Originalen langt
nærmere og af nogle endog anses for at være
P.’s Original (nu i Paris). I nær Slægt med den
hvilende Satyr er »Apollon Sauroktonos«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free