- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
515

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Praxiteles - Pražák, Alois

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Firbendræberen). En slank, ungdommelig
Mandsskikkelse af næsten kvindeligt bløde Former
støtter sig med venstre Haand let til en
Træstamme og betragter et Firben, som løber op
ad Stammen; i højre Haand holder han en Pil,
hvormed han synes at ville gennembore
Firbenet. Flere Kopier er bevarede, bl. a. i
Vatikanet og i Louvre. Der er over alle de Figurer,
som saaledes med nogen Sandsynlighed kan
henføres til P., noget eget blidt og blødt,
drømmende og forfinet, der er af en helt anden
Aand end den argiviske Kunstretnings
haandfaste Atleter, men som ogsaa er fjern fra
Højheden i Feidias’ Gudeskikkelser.

I Hera’s Tempel i Olympia saa Pausanias en
Marmorgruppe af Hermes med
Dionysos-Barnet, udført af P. Ved de tyske Udgravninger er,
vidunderligt nok, denne Statue genfunden (Maj
1877). Den var faldet ned foran sit Fodstykke;
højre Arm og det meste af Benene fra Knæet
nedefter manglede, men ellers var
Hermesfiguren saa at sige uskadt, Dionysosbarnet noget
mere beskadiget. Gruppen er opstillet i det
særlige Museum ved Olympia og er maaske nu det
almindeligst kendte af alle gr. Kunstværker.
Hermes, Gudernes Budbringer.
Værneguddommen for Ungdommens Legemsøvelser, har paa
sin Arm det lille Dionysos-Barn, som han efter
Moderens Død bringer i Sikkerhed hos
Nymferne paa Nysa. Han er standset paa Vejen,
har kastet Kappen over en Træstamme og
støtter sig nu med venstre Arm, hvorpaa Barnet
sidder, let til denne. Dionysos, der er
fremstillet med et langt ældre Barns halvt udviklede
Legemsformer, rækker med begge Arme op
efter en Genstand, som Hermes har holdt i den
løftede højre Haand, antageligt en Drueklase.
Hermes ser just ikke paa Barnet, men halvt
frem for sig, halvt drømmende, halvt med Smil.
Det er saaledes halvt en genremæssig
Fremstilling, men halvt ell. mere et Billede af Guden
Hermes, medens Dionysos er en Bifigur. Her er
Kunstneren fra den bløde Ynglingefigur gaaet
til Skildringen af den fuldt og skønt udviklede
Mandsskikkelse. Og dog er alle Linier bløde og
rytmiske; sammenlignet hermed synes
Polykleitos næsten brutal og haard. Alt er skønt formet,
fra Hovedets Lokker, der dækkedes af en
gylden Krans, til den elegante Sandal. Støtten ved
Siden, der i den ældre Kunst føles som noget
tungt og tilsat, føjer sig naturlig til Figurerne.
Den hele Gruppe er, trods alt det ideelle i den,
mærkelig realistisk. (Da en tysk Arkæolog første
Gang saa et Fotografi af den, ytrede han sin
Forundring over, at man ikke havde fjernet
Klædet ved Siden, før den fotograferedes!).
Behandlingen af Marmoret viser den fuldkomneste
Beherskelse af de kunstneriske Midler. Hertil
kommer, at Indtrykket synes at have været
forstærket ved nogen Anvendelse af Farver. For
vor Tid er P.’s Hermes det klareste Vidnesbyrd
om den attiske Kunsts bedste Særeje: Ligevægt,
Maadehold og fint afstemte Nuancer. Feidias
har mere Storhed og Højhed, men begges Aand
er den samme, og tilsammen giver de to
Kunstnere væsentlige Sider af attisk Genius.
P.’s Guder skabtes i de skønneste Menneskers
Billede; det er ikke Epos’ets olympiske
Skikkelser; de staar Menneskene uendelig meget
nærmere, og dog langt højere end de.

P.’s Ry var stort i hans egen Levetid og siden
større. Man kappedes om at eje hans
Kunstværker ell. dog Kopier af dem. Dette forklarer
baade det store Antal Kopier, og at de er
fundne paa hinanden saa fjerne Steder som
Olbia og Rom. Paa Samtidens og Eftertidens
Kunst saavel som paa Kunsthaandværket er
hans Indflydelse umiskendelig. — (Litt.:
Collignon, Histoire de la sculpture grecque, II
[Paris 1897], S. 253. Heri er den ældre
Litteratur fyldig citeret. En af de vigtigste
Behandlinger er af Fürtwängler i »Meisterwerke
der gr. Plastik«).
H. A. K.

Hermes (Olympia).
Hermes (Olympia).


Pražák [’praзa.k], Alois, østerr. Statsmand
(1820—1901), var født i Mähren, tog 1844 jur.
Doktorgrad og valgtes 1848 til Landdagen, bvor
han blev Ordfører for Hoveriets Afskaffelse;
valgtes ligeledes til den østerr. Rigsdag og
hørte her til det føderalistiske Parti. Han blev
derefter Sagfører i Brünn og organiserede det
slaviske Folkeparti i Måhren; valgtes 1861 til
Landdagen som dette Partis Fører og derfra
til Rigsraadets Underhus, men trak sig ligesom
sine Meningsfæller tilbage fra Underhuset 1864
og fra Landdagen 1868. Han valgtes 1874 paa
ny til Underhuset og havde Sæde her indtil
1891; blev Aug. 1879 Minister uden Portefeuille
som det tschekk. Folks særlige Talsmand og
var Jan. 1881—Aug. 1888 Justitsminister. Som
saadan viste han stor Iver for at indføre
Brugen af de slaviske Sprog i Retspleje og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free