- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
522

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Presfoder - Presgas - Presidios - Presning - Prespa - pressant - Pressburg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sjældnere af Træ. Det til Anbringelse i Siloen
bestemte Grønfoder skæres i Reglen i Hakkelse,
der ved dertil indrettede Maskiner blæses op i
Taarnet og trædes fast sammen. I
Sammenligning med Høbjergning frembyder Metoden
navnlig flg. Fordele: 1) Man er uafhængig af
Vejrforholdene, der som bekendt ofte vanskeliggør
Høbjergning i høj Grad; 2) alle Grønafgrøder,
der overhovedet egner sig til Opfodring, kan
anvendes til P., ikke alene Kløver og Græs, grønne
Korn- og bælgsædalgrøder o. l., men ogsaa
saadanne Plantedele, som ellers kun kan anvendes
i frisk Tilstand, fordi de ikke egner sig til Hø,
saasom Roeblade, Solsikke, Majs, Roer,
Kartofler m. m. I Henhold dertil hører Tilberedning
af P. navnlig hjemme under saadanne
klimatiske Forhold, der vanskeliggør Høbjergning,
ell. i Landbrug, hvor der produceres større
Mængder af Grønfoder, som ikke egner sig til
Hø. — Metoden har fundet en Del Anvendelse
i Amerika, England, Sverige, Schweiz o. a. St.
I Danmark har den først i de seneste Aar vakt
nogen Opmærksomhed, men Siloer findes dog
her kun ved ganske faa Landbrug.
K. H-n.

Presgas, Anvendelse af Gas under forøget
Tryk, se Kulgas, Afsnit L (Bd XIV, S. 859)
og Kraftgas, Afsnit 5.
R. T.

Presidios [sp. præ’siðiås, port. prö’zið.u∫],
Benævnelse, som Spanierne og Portugiserne
tidligere gav de smaa befæstede Pladser, de
opførte i deres Kolonier til Beskyttelse mod de
indfødte. Nu anvendes P. kun om de sp.
befæstede Punkter i Nordafrika, som nu udgør en
Del af sp. Marokko, nemlig: Ceuta (s. d.),
Melilla (s. d.) samt den 124 km SØ. f. Ceuta
liggende Klippeø Peñon de Velez de la
Gomera
, der har (1920) 398 Indb. og er sp. siden
1508, den 36 km længere mod Ø. liggende Ø
Alhucemas, der har 322 Indb. og er sp. siden
1673, og de 24 km fra den algierske Grænse
liggende Islas Chafarinas, der har 318
Indb., og som 1848 besattes af Spanierne,
tilsammen 213 km2 med (1920) 86127 Indb. Den
tidligere Benyttelse af P. til Straffekolonier er
nu ophørt.
C. A.

Presning, den Proces, som foregaar ved
Pressen. Særlig Bet. har P. ved Metallernes
Bearbejdelse. Medens man allerede tidligere
havde benyttet P. i Metallurgien til at uddrive
Slaggen af Svejsejern (s. d.), fik efterhaanden
P. en stor Anvendelse navnlig for
Jernindustrien. Hvor Jordbunden var hul ved
Mineanlæg, kunde store Damphamre ikke bruges;
endvidere var Pressens Virkning mere
dybtgaaende, Hammerens overfladisk; dette bidrog til
Udbredelsen af Smedepressen, opfundet
af Hasswell i Wien 1861, som virker med Tryk
paa indtil adskillige Mill. kg og drives
hydraulisk. Fremstilling af sømløse Rør ved P.
patenteredes 1891 som »Hohlpressverfahren«
af Ehrhardt i Düsseldorf. En kvadratisk Blok a
(Fig. 1 og 2) sættes i en Matrice b, til hvis Væg
dens Kanter lige slutter, en Overdel d sættes
paa et Stempel c, drives hydraulisk og hurtig
ned i den glødende Blok. Forholdet mellem
Stemplets Diameter r og Matricens Diameter R
er afpasset saaledes, at det Materiale, som
Stemplet fordriver, just udfylder de 4
egmenter mellem Blokken og Matricen. Fig. 3 viser
Snit i Blokken efter P. Man kan nu i samme
Varme strække det fremkomne Rør videre ved
at lade det passere Huller med aftagende
Diameter og til sidst gøre det færdigt paa
Trækkebænk. I mange Tilfælde, som ved Emner til
Kanoner og Granatkardæskbøsser, bliver man
staaende ved den første Operation. Matricen
behøver lige saa lidt som Blok og Stempel at
være cylindrisk, men man maa altid sørge for,
at der i hvert Tværsnit bliver Plads til det
Metal, i Reglen Staal, som fortrænges af
Stemplet.

Foruden Varmpresning anvendes ogsaa i stort
Omfang kold P., efter Materialets Natur og
Processens Art med ell. uden een ell. fl.
Udglødninger mellem de enkelte Operationer, for
at betage Metallet, ofte Staal, Messing ell.
Nysølv, den Haardhed, som følger med P., og som
vilde genere ell. endog umuliggøre den næste
Operation. Man har gjort Forskel paa
Kraftpresning, som tjener til at lokke en Blanket
ud af en Plade, og Trækkepresning, som
tjener til at fremstille skaal- ell. rørformede
Legemer af en plan Plade. Fig. 4 viser forsk.
Stadier af en saadan Trækkepresning, ved
hvilken en plan Skive trinvis omdannes til et kort
Rør. Paa denne Maade fremstilles
Messingpatronhylstre og undertiden sømløse Staalrør.
I det daglige Liv er Koldpresningens Produkter,
saasom Æsker og Daaser, meget almindelige.
(F. W.). E. Su..

Fig 1.
Fig 1.


illustration placeholder
Fig 2.


illustration placeholder
Fig 3.


illustration placeholder
Fig 4


Prespa, se Presba.

pressant (fr.), presserende, hvad der haster.

Pressburg [’præsbork] (tschekk.
Bratislava). 1) Župa (Dept) i Tsohekkoslovakiet,
har et Areal af 7807 km2 med (1921) 717575 slav.,
magy. og tyske Indb., der ernærer sig ved Vin-
og Agerdyrkning samt Industri. 2) Hovedbyen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free