- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
523

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pressburg - Presse (Apparat der udøver et Tryk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Župa Bratislava, tidligere Kroningsstad for
ung. Konger. Sæde for et Handels- og
Industrikammer, ved venstre Bred af Donau, ikke langt
fra dens Udtræden af Østerrig, har (1921) 93189
hovedsagelig tyske, kat. Indb. P.’s Domkirke,
tidligere Kroningskirke, er paabegyndt 1090,
restaureret 1845—67. Det kgl. Slot Schlossberg,
der hæver sig 83 m over Donau, er forfaldet
siden Branden 1811. Siden 1890 fører en
Jernbro over Donau. Det 1912 oprettede ung. Univ.
er siden 1919 midlertidigt flyttet til Budapest
og skal flyttes til Pécs. I Stedet er 1919 oprettet
ei tschekk. Universitet med et medicinsk og et
kat.-teol. Fakultet. Der findes Fabrikation af
Landbrugsmaskiner, Kemikalier, Tekstilvarer og
Læder, betydelig Handel med Vin o. a.
Landbrugsprodukter og en af de største
Dynamitfabrikker paa Kontinentet; i Omegnen
Vindyrkning. — P. nævnes allerede i 9. Aarh., har som
Indgangsport til Riget lidt meget under Krige.
Da Tyrkerne havde erobret Ofen, var P.
1541—1784 Hovedstad i Ungarn. 1805 afsluttedes
Freden i P. mellem Napoleon I og Kejser Frants II.
(Joh. F.). O. K.

Presse, Apparat, ved hvilket der udøves et
Tryk. I ældre Tid var Formen Perse
hyppigere brugt end nu, hvor den navnlig
anvendes i Udtrykket Vinperse og om Bremsen i en
Vejrmølle, hvor Træstykker presses mod
Akselen og derved nemmer ell. stopper Gangen. P.
anvendes 1) til at give voluminøse Legemer
mindre Rumfang, saaledes Bomuld, Papir, Klude,
Hø. Tørv o. s. v., 2) til at udskille Vædsker fra
faste Substanser, saaledes Vin, Olie, Saft,
Honning, ogsaa ved Fabrikation af Gær og Ost,
endvidere ved Slaggers Uddrivelse af
Smedejern (Luppepresse), ved Filtrering o. s. v., 3) til
at give Formforandring saasom ved Smedning,
Prægning, Fremstilling af Nudler, Chokolade,
Teglsten, Tørv, Blyrør, Messingskinner o. s. v.,
4) til at tilvejebringe en fast Forbindelse, som
ved Svejsning, ved Paasætning af Hjulringe
ell. Indsætning af Hjulnav, herunder kan
Bogtrykningen regnes, 5) til at give et fast Leje
under Forarbejdelsen eller Opbevaringen, saaledes
Bogbinderpressen og i Huset P. til Spillekort
og Servietter, endelig 6) til at flytte store
Byrder som de hydrauliske P. ved Brobygning ell.
ved Løftemaskiner. P. benævnes ofte efter
deres særlige Anvendelse, f. Eks. Høpresse,
Oliepresse, Smedepresse, Bogtrykpresse,
Kortpresse, Kopipresse.

Efter disses forsk. Konstruktioner benævnes
de Vægtstangs-, Excenter-. Kile-, Skrue-, Valse-
og Stempelpresse; er Konstruktionen
sammensat, kan dette ogsaa antydes i Benævnelsen
f. Eks. Kileskruepresse.

Endvidere skelnes mellem Haand- og
Maskinpresser, Vandpresser (hydrauliske P.),
Luftpresser, (pneumatiske ell. Trykluftpresser),
Damppresser og Transmissionspresser. Ofte,
men ikke altid, bestaar P. af en Overdel, der
holdes i bestemt Afstand fra en Underdel,
mellem begge lægges Arbejdsstykket og bevæger
sig den arbejdende Del af P. Fig. 2 er efter
dette Skema. Arbejdsstykket kan ligge frit,
mellem Plader ell. i Sække ell. Klude.

Ved Vægtstangspressen virker en
enarmet Vægtstang direkte paa Pressepladen
ved, at den betynges med Vægte, ell. ved at
den paavirkes af Tryk fra en Kile, Skrue ell.
Haanden alene, ell. man anvender en
Forbindelse af Knæ med Skrue. Fig. 1 viser en
Skrueknæpresse til Frugt. Trykket øves ned mod
Understykket W,
Modtrykket optages
af Overstykket H,
Stangen D danner
den faste
Forbindelser mellem
begge. Pressepladen P
trykker ved sin
større Fod paa det
i en Bøtte B
værende Pressegods
og faar selv sit
Tryk ved Knæene
d d, som
paavirkes ved Drejning
paa Haandhjulet b
gennem den højre-
og venstreskaarne
Skrue c. Ved Beg.
af Presningen
arbejder man paa
Krydset a og skyder
derved dets Møtrik
ned ad Stangen D’s skrueskaarne Del,
hvorved altsaa Pressepladen P ogsaa maa
trykkes ned, ved Presningens Slutning
arbejder man saa i Hjulet b og udøver et meget
kraftigt Tryk. Vædsken gaar gennem Huller i
Bøtten ud i Tallerkenen T. Knæskruepressen
kan ogsaa bygges horisontalt og med Bøtte i
begge Ender.

Meget alm. er Skruepressen (Fig. 2),
fordi man med Skruen faar den simpleste
Omsætning af
Kraft. Den kan
som den alm.
Kopipresse
bevæges direkte
med Haanden
eller fra en
Transmission.
Overdelen H er
her ved 4
Søjler s forbunden
med Underdelen
W.
Pressespindelen S bærer
Pressepladen P,
som kan dreje
sig paa den;
den bevæges i
sin Møtrik m,
ved at Hjulet R paavirkes af Drevet r, der
atter gennem Hjulene 1, 2, 3 og 4 bevæges fra
Haandhjulet K. R sidder paa en drejelig
Bøsning, som med Kile griber ind i en Not paa
Spindelen S. Pressegodset lægges i Beholderen
F. Bevæges Spindelen ved det punkteret
angivne Haandhjul, bortfalder Transmissionen R,
r, 1, 2, 3, 4, K
. De kraftigste Skruepresser er
Differentialskruepresser, som
beror paa Differentialskruens Princip.

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free