- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
525

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Presse (Apparat der udøver et Tryk) - Presse (ved Bogtryk) - Presse (Søv.) - Presseforeninger - Presseforseelser og -forbrydelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af P. Af Strimlerne har P. først udskaaret en
cirkulær Plade og umiddelbar derefter presset
den i den ønskede Facon, som vist paa Gulvet
bag P. De færdige pressede Dele falder »af sig
selv« ud af Maskinen p. Gr. a. dennes skraat
stillede Bord.
(F. W.). D. H. B.

Presse er i Ordets videre, men sjældnere
anvendte Bet. Betegnelsen for alle ved
Bogtrykkerkunstens Hjælp offentliggjorte Skrifter; alm.
benyttes Ordet dog kun om de daglig ell.
mindre hyppig, men regelmæssig ɔ: periodisk
udkommende Tryksager (Aviser og Tidsskrifter),
hvis Formaal i første Række er at søge den
offentlige Mening oplyst, retledet og
paavirket, men dernæst stiller sig som Opgave
at give Nyhedsefterretninger fra alle Kanter og
af enhver Art, litterært Underholdningsstof,
kommercielle, financielle, fagvidenskabelige,
tekniske etc. Meddelelser samt derhos at formidle
Forretningsverdenens Reklame- og
Annoncevæsen o. a. private ell. offentlige
Kundgørelsesformaal. Efter det overvejende Indhold i det
enkelte Organ kan der skelnes mellem en
politisk, litterær, merkantil, faglig, religiøs o. s. v.
P., imellem en Hovedstads-, Lands-, lokal ell.
Provinspresse, med eet Ord, P. frembyder i de
utallige forsk. Former, hvorunder den
fremtræder, et Billede saa rigt og skiftende som det,
de menneskelige Interesser og Følelser,
Kundskaber, Kultur behov og Fordomme aabenbarer.
Den genspejler Samfundets Liv i Øjeblikket
Den moderne Dagspresse tenderer stadig mere
i Retning af encyklopædisk Alsidighed, idet den
i en let tilgængelig Form behandler hvilke som
helst Emner, der kan antages at interessere dets
Læsere. Som økonomisk Foretagende er ethvert
Presseorgan Genstand for Forlagsvirksomhed;
denne kan ofte repræsentere meget betydelige
Kapitaler, hvis Forrentning søges dækket ved
de Indtægter, navnlig Abonnement og Betaling
for Annoncer kan kaste af sig. Fra dette
forretningsmæssige Standpunkt kan der tales om en
Presseindustri, og som Frembringelse af en
saadan er P. i det store og hele underkastet
Konkurrencens, Tilbudets og Efterspørgslens alm.
Love. Om den periodiske P.’s sociale Bet.,
Historie og Statistik, se Aviser.

Som det billigste, virksomste, tekn. hurtigste
og lettest anvendelige Middel til Udbredelse af
Ideer i trykt Form øver selvsagt P. en
dybtgaaende Indflydelse paa den offentlige Mening.
Ved sine positive Oplysninger og sin Kritik vil
den ofte kunne have den største Bet. for det
Forhold, hvori Samfundsborgerne stiller sig
saavel lige over for de alm. Velfærdsinteresser
som lige over for Institutioner og Personer, i
det større, som i det mindre, til det gode, som
til det onde. Staten som Rettens og
Retfærdighedens og som Samfundssikkerhedens Organ
kan derfor ikke forholde sig ligegyldig over for
P. og dens faktisk tilstedeværende Magt. Den
Benyttelse, der gøres af P., er derfor i alle
Lande Genstand for Lovgivning. Dennes
Opgave er at regulere Forholdet mellem
Statssamfundet og P., altsaa begge Parters
indbyrdes Handlefrihed. P.’s Frihed er ingensteds
absolut; den er, som underkastet Retsordenens
Bud og Normer og Almenvellets Krav, relativ,
frembyder for øvrigt efter Tid og Sted store
Forskelligheder. P.’s Frihed betyder saaledes
ikke Vilkaarlighed, at der overhovedet ingen
Skranker er den stillet, men at de nødvendige, i
Samfundets egen Interesse etablerede Skranker
ikke sættes efter de administrerende
Myndigheders Forgodtbefindende i hvert enkelt
Tilfælde, men er bundne til Lov og underkastede
Domstolenes Afgørelse. Forebyggende
Forholdsregler til Hindring af P.’s Misbrug anerkendes
som Regel kun at være anvendelige, hvor det
gælder uomtvistelig almengavnlige Øjemed og
Retsgoder af højeste Rang, navnlig f. Eks.
Statens Sikkerhed. Pressecensur er derfor i den
moderne Tid næsten overalt afskaffet; den blev
ophævet i England 1694, i Sverige 1766, i
Danmark og Norge 1770, i de forenede Stater 1787,
i Frankrig 1791, i Belgien og Nederlandene 1815,
i Østerrig, de tyske Forbundsstater, Italien og
Schweiz 1848; i Spanien har Praksis i denne
Henseende været vaklende, medens Rusland og
Tyrkiet stadig har opretholdt en streng
Pressecensur, og eng. Ostindien har indført
Censursystemet 1878. Pressefrihedens Udstrækning er
imidlertid ingenlunde den samme i alle
censurfri Lande (se Trykkefrihed).

Til at værne om og fremme den periodiske
P.’s faglige Anliggender og Interesser afholdes
siden 1894 foreløbig hvert Aar internationale
Pressekongresser, der organiseres af et af de
forsk. Landes Presseassociationer nedsat
permanent Udvalg (se Journalistforeninger).
(Litt.: Foruden den under Aviser samt
Danmark og Norge, Afsn. »P.« anførte:
E. V. Zenken, »Gesch. d. Wiener
Journalistik« [Wien 1892—93]; L. Salomon, »Gesch.
d. deutschen Zeitungswesens« [1900 ff.]; R.
Löning
, »Die strafrechtliche Hartung des
verantwortlichen Redacteurs« [1893];
Jeauvrot, Code pratique de la presse [Paris 1894];
G. Barbier, Code expliqué de la presse [3
Bd, Paris 1837—95]; H. Avenel, Histoire
de la presse française depuis 1789 jusqu’ à nos
jours
[Paris 1900]; R. Wrede, »Handbuch der
Journalistik« [Berlin 1902]; E. Löbe. »Kultur
und Presse« [Leipzig 1903]; K.
Schottenloher
, »Flugblatt u. Zeitung« [Berlin 1922];
K. O. Sperling, »Zeitschriften-Adressbuch«
[Leipzig 1923]).
(K. V. H.). C. S. P.

Presse (Søv.), 1) tvungen Udskrivning af
Søfolk til Søkrigstjeneste, der tidligere
anvendtes, naar de udrustede Orlogsskibe ikke kunde
faa tilstrækkelig Besætning ved Indkaldelse ell.
Hvervning. P. udførtes af en Officer med
bevæbnet Mandskab (en Presgang ell.
Preskommando). 2) p. Sejl, at føre flere Sejl
end normalt.
C. B-h.

Presseforeninger, se
Journalistforeninger.

Presseforseelser og -forbrydelser betegner
saadanne Lovovertrædelser, der begrebsmæssig
kun kan begaas i ell. ved Hjælp af Pressen.
For saa vidt derfor Opfordringer til
Forbrydelser sker gennem Pressen, er det ingen P. i egl.
Forstand, og det samme gælder
Lovovertrædelser, der vel ved at fremtræde i Pressen faar en
kvalificeret Strafbarhed, men som dog ogsaa
under andre Forhold medfører Straf (f. Eks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free