- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
528

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prestonpans - Prestwich - Preta - Pretention - Preti, Mattia - Pretiosa - pretium - Pretoria - Preus, Adolf Carl og Herman Amberg - Preuschen, Hermine v. Schmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bekendt Bryggeri, Østersbanker og (1921) 5154
Indb. Her besejrede Prætendenten Karl Edvard
de engelske Tropper under General Cope 21.
Septbr 1745.
(M. Kr.). G. G.

Prestwich [’prestwit∫J, By i det nordvestlige
England. Lancashire. 4 km NV. f. Manchester,
har Bomuldsindustri, men er især Villakvarter
for Manchester. (1921) 18750 Indb.
(M. Kr.). G. G.

Preta (Sanskr., egl. hedengangen, afdød) er
i Brahmanismen en særlig Betegnelse for de
afdødes Aander, som, indtil de tilbørlige
Ceremonier og Ofre er opfyldte af de efterlevende,
maa vandre hvileløst omkring (jfr Pitṛi’er).
I Buddhismen (Pāli: peta) udgør de en særlig
Klasse af de levende Væsener, der p. Gr. a.
Misgerninger i tidligere Tilværelser maa
tilbringe en vis Tid i et særligt Helvede
(Lokantarika-niraya) ell. som en Slags Spøgelser, der
bestandig færdes paa de Steder, hvor de har
udført deres onde Gerninger. I den
buddhistiske Kanon findes en Bog, den saakaldte
Peta-Vatthu, som indeholder Beretninger, fortalte
af saadanne Spøgelser, om deres egne slette
Gerninger, udg. paa Pāli af J. Minayeff
(Lond. 1889) og med den tilhørende prosaiske
Kommentar af E. Hardy (Dhammapāla’s
Paramattha Dīpanī III, being the Commentary on
the Peta-Vatthu
[Lond. 1894]).
D. A.

Pretention [-taŋ-] (fr., af lat. præténdere),
Fordringsfuldhed; pretendere, gøre
Fordring paa; pretentiøs, fordringsfuld.

Preti, Mattia, kaldet il Cavalier Calabrese,
ital. Maler, f. 1613 i Taverna i Kalabrien, d. paa
Malta 1699, var Elev af sin Broder Gregorio (en
ganske ubetydelig Kunstner) i Rom og af
Guercino i Cento. Skønt P. saaledes igennem
Uddannelse nærmest hører til de bolognesiske
Eklektikeres Kreds, viser hans Kunst langt
mere Paavirkning fra den neapolitanske
naturalistiske Kunstretning, særlig fra Caravaggio,
hvem han minder om ved sin Forkærlighed for
kraftig sortladen Skyggevirkning, ved sin Lyst
til Udmaling af grufulde Emner, og hvem han
for øvrigt ogsaa ligner i Livsførelse: som
Caravaggio var P. et egensindigt og stridigt
Temperament og maatte som denne flakke fra Sted
til Sted. — P.’s Kunst bærer trods en vis
bravourmæssig Kraft i Farve virkningen og en ret
storladen Formgivning dog som oftest Præg
af Datidens overfladiske
Hurtigmalervirksomhed. Undtagelsesvis og sjælden i hans
Produktion er den værdige og beherskede Holdning i
Freskerne i S. Pietro a Majella i Neapel, hvor
han malede Scener af Pave Cølestin V’s og S.
Catharina’s (af Alexandrien) Legender (særlig
»Englene bærer Helgenindens Lig til Sinai«).
Andre Kirkefresker i S. Andrea della Valle i
Rom og Carmine i Modena m. v. Af P.’s andre
Værker nævnes Staffelibilleder i Gal. i Parma,
Modena, Neapel (Den fortabte Søns Hjemkomst),
i Firenze (Akad. og Uffizi), i Milano, i Dresden
(bl. a. Den hellige Bartholomæus’ Martyrium),
i Paris (Den hellige Andreas’ Martyrium), i
Wien og Madrid. Sin sidste Levetid tilbragte P.
paa Malta, hvor han i Domkirken malede
Fresker af Johannes Døberens Historie. (Litt.:
B. Chimirri et Frangipani, M. P.
(Milano 1914]).
(A. R.). A. Hk.

Pretiosa (lat.), Kostbarheder, Smykker.

pretium (lat.), Pris, Værdi.

Pretoria, By i Sydafrika, Hovedstad i den
Sydafrikanske Union og tillige Hovedstad i
Prov. Transvaal, ligger i en Dal mellem
Witwatersrand og Magalies-Bjergene i en Højde af
1356 m o. H. (1921) 74050 Indb. Den har brede,
lige Gader med lave Huse oftest omgivne af
Haver, der sammen med de talrige Træer langs
Fortovene giver den et hyggeligt landligt
Udseende. I Midten af den gl. Bydel ligger Church
Square med den statelige, dominerende
Regeringsbygning paa Sydsiden, Domhuset paa den
nordre og Posthuset paa den vestre Side. I
Forstaden Bryntirion mod N. ligger Unionens
officielle Bygninger. Byen er Sædet for en
anglikansk Biskop og har en Katedral, en
presbyteriansk Kirke og en nyhollandsk-reformeret
Kirke, der har afløst den gl., 1905 nedrevne,
Kirke paa Church Square. Den har et University
College (fra 1909), et Nationalmuseum,
Stadsbibliotek og en veterinærbakteriologisk Anstalt.
Den smukke Burghers Park er paatænkt
benyttet som Botanisk Have. P. har
Jernbaneforbindelse med Kapstaden, Port Elizabeth og
Lourenço Marquez foruden fl. lokale Baner. — P.
blev anlagt 1855, er opkaldt efter A. Pretorius,
en af Boernes Ledere, 1860 blev den Hovedstad
i Transvaal, og her undertegnedes 31. Maj 1902
Freden mellem England og Transvaal. 1910 blev
den Hovedstad for den nydannede
Sydafrikanske Union og Generalguvernørens Residens.
C. A.

Preus [prä^us], 1) Adolf Carl, norsk
Præst, f. i Trondhjem 29. Juni 1814, d. 8. Juni
1878, blev Student 1834, cand. theol. 1840. Efter
fra 1845 at have virket som Lærer blev han
1848 personel Kapellan i Gjerpen, men søgte
1850 Afsked for at følge en Kaldelse til Præst
for den norske Menighed i Koshkonong i
Wisconsin. Her deltog han i Stiftelsen af »Den
norske Synode«, hvis første Formand han var
1853—62. 1872 udnævntes han til Sognepræst i
Holt og beskikkedes 1874 til Provst i østre
Nedenæs.

2) Herman Amberg, norsk-amerikansk
Præst, f. i Kristiansand 16. Juni 1825, d. 1893,
blev Student 1843, cand. theol. 1848. Efter et
Par Aars Virksomhed som Lærer i Kria blev
han 1851 kaldet til Præst for den norske
evangelisk-lutherske Menighed paa Spring Prairie i
Wisconsin. 1853 deltog han ligesom sin
forannævnte Slægtning A. C. P. i Stiftelsen af »Den
norske Synode«, i hvis Liv han lige til sin Død
tog virksom Del. Fra 1862 var han Synodens
Formand. Under et Besøg i Norge 1866—67
holdt han offentlige Foredrag om Forhold bl.
de Norske i Amerika, senere udg. som »Syv
Foredrag over de kirkelige Forholde blandt de
norske i Amerika« (1867). Fra 1859 redigerede
han Synodens Organ »Kirkelig Maanedstidende«,
som indeholder talrige Bidrag fra hans Haand.
(A. Br.). Wt. K.

Preuschen [’prå^y∫ən], Hermine v. Schmidt
(gift Telman), tysk Malerinde, f. 1857 i
Darmstadt, d. 1918. Elev af Keller, vidtberejst (ogsaa
i Danmark) og foretagsom skabte hun Opsigt
om sine farvestærke Blomster- og
Stilllebenstykker, de sidste ofte gjort »historiske« ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free