- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
532

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen (Alm. Beskrivelse) - Preussen (Befolkningsforhold)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lavere er Meissner, Knüllgebirge,
Habichtswald o. a.

Ligesom det hessiske Bjergland er det
saakaldte Thüringer-Bækken i det store og hele en
Indsænkning mellem to højt løftede Horste,
Thüringerwald og Harzen, en Lavning, hvori
mesozoiske Dannelser er blevet bevarede og for
en stor Del i Istiden dækkede med frugtbar
Løss. Men ogsaa dette Omraade er gennemsat
af talrige Brudlinier (her med overvejende
hercynisk, nordvestlig-sydøstlig, Strygningsretning),
hvorved det er opløst i en Mængde smaa
Højdedrag og Lavninger. Paa Grundlag af de rige
Brunkulslejer er opstaaet en forskelligartet
Industri, og værdifulde Saltlejer yder vigtige
Udførselsprodukter, samtidig med at de
saltholdige Kilder danner Eksistensgrundlaget for en
Række Badesteder.

Som et mægtigt Bjergmassiv rager Harzen op
ved Nordranden af det mellemtyske Bjergland.
Det er en Højslette, der falder stejlt af mod
N. og V., medens den mod SØ. gaar jævnt over
i den lavere Mansfelder Højslette. Randene er
stærkt sønderskaarne af Vandløbene, men kun
faa Floder, Selke og Bode, griber dybt ind i
Bjerglandet. Den nordlige Del, Oberharz, har
en Gennemsnitshøjde af 600—800 m; det højeste
Punkt, Granitkuppelen Brocken (Bloksbjerg)
hæver sig til 1142 m. Unterharz er kun 300—500
m høj. Landets geologiske Historie er meget
kompliceret. De fremherskende Bjergarter er
palæozoiske Sedimenter og Eruptiver, der i
Slutn. af Kulperioden blev foldede med
Strygningsretning SV.—NØ. Efter at de saaledes
dannede Bjerge i den efterfølgende Tid var
nedbrudt af Erosion og Vejrsmuldring, skete
i Mesozoikum og Tertiær en ny Bjergdannelse,
idet der først dannedes en vældig Fold med
Strygningsretning SØ.—NV., altsaa vinkelret
paa de gamle Folder, og derefter hævedes
Landet som en Horst. Det raakolde Klima hemmer
agerbruget, men Rigdommen paa Bly-, Sølv-,
Kobber- og Jernmalme gør Harzen til et
økonomisk vigtigt Omraade, ligesom de romantisk
vilde Dalstrøg hidlokker en umaadelig Mængde
Turister.

N. f. de beskrevne Bjerggrupper strækker
endnu et Antal smalle, lave Bjergrygge sig mod
NV. ud i Lavlandet. De opbygges overvejende
af mesozoiske Sandsten, Mergelkalksten og
Kalksten, som dels er svagt foldede, dels
forskudt langs Brudlinier med hercynisk Retning;
man sammenfatter undertiden dem alle under
Navnet det subhercyniske Bjergland.
Terrainformerne er hovedsagelig bestemt af Erosionen,
der har ladet de modstandsdygtigste Bjergarter
staa frem som Rygge, medens de blødere Lag
har givet Plads for Lavninger. Det vestligste af
disse Højdedrag er Teutoburger Wald med dens
sydøstlige Fortsættelse Eggegebirge, hvor
Volmerstod naar 468 m. Østligere følger
Wesergebirge og Wiehengebirge, mellem hvilke
Weser gennem Porta westfalica baner sig Vej til
Lavlandet, derpaa Hils (477 m), Ith, Süntel o.
a., og endelig N. f. Harzen Elm og Huywald
for blot at nævne de vigtigste. Mange Steder
inden for dette Omraade findes i Undergrundens
Permaflejringer udstrakte Saltlejer, som bl. a.
er rige paa de som Gødningsmiddel værdifulde
Kalisalte.

Endelig omfatter P. Nordøstskraaningen af
Sudeterne, som danner Grænsen mellem
Böhmen og Schlesien. I det nordlige Afsnit,
Riesengebirge, ligger lige paa Grænsen det højeste
Bjerg i de mellemtyske Bjerge, Schneekoppe
(1603 m). Sudeterne, der bestaar af Gnejs,
Glimmerskifer og ældre palæozoiske Aflejringer,
stedvis gennembrudt af Granit, deles gerne i
3 Afsnit: Riesengebirge, Glatzer Bjerglandet og
Gesenke, der hver især atter falder i fl.
Højdedrag. Bakkelandet Ø. derfor rummer de
mægtige Stenkulslejer, der har skabt det
øvreschlesiske Industridistrikt. Trods Manglen paa
værdifulde Mineraler og de lidet gunstige Vilkaar
for Landbruget rummer Bjerglandet en meget
tæt Befolkning, der hovedsagelig ernærer sig
ved Tekstilindustri, til Dels med Udnyttelse af
den rigeligt tilstedeværende Vandkraft.

Klima, Plantevækst og Dyreliv, se
Tyskland. (Litt.: F. Wahnschaffe,
»Geologie und Oberflächengestaltung des
norddeutschen Flachlandes«, 4. Oplag [Stuttgart
1921]; E. Wunderlich, »Die
Oberflächengestaltung des norddeutschen Flachlandes«, I
[Leipzig 1917]; »Gemeindelexikon für das
Königreich P.« [Berlin 1908 II.]; F. G. Hahn,
»Die Städte der Norddeutschen Tiefebene in
ihrer Beziehung zur Bodengestaltung«
[Stuttgart 1886]; Silbergleit, »P.’s Städte«
[Berlin 1908]).
O. K.

Befolkningsforhold.

P.’s Omraade er, efter de ved
Versailles-Freden fastsatte Grænser 294590 km2 med en
Folkemængde (1922) paa 38329000. Areal og
Folkemængde fordeler sig saaledes paa
Provinser:
Km2Bef.
(1000’er)
Indb.
pr Km2
Østpreussen38510214756
Brandenburg39037243462
Berlin87437294268
Pommern30202171957
Posen-Vestpreussen772331040
Nedreschlesien265962992112
Øvreschlesien97301270130
Sachsen252723089122
Slesvig-Holsten15027145597
Hannover38581294277
Westfalen202094125203
Hessen-Nassau157032221141
Rhin-Provinsen (med Saar)259847061272
Hohenzollern11427162


Den preuss. Stat er i øvrigt inddelt i 35
Regierungsbezirke og i 42776 Kommuner, hvoraf
1094 Bykommuner, 29622 Landkommuner og
12060 Gutsbezirke (Godser, der udgør
selvstændige Kommuner). Af Byerne er Berlin langt den
største; den havde 1919 1,9 Mill. Indb., men ved
en Lov af 1920 blev 7 Bykommuner
(Charlottenburg, Neukölln, Schöneberg, Lichtenberg,
Wilmersdorf, Spandau og Köpenick) og 84
Landkommuner indlemmede i Berlin, hvis
Folkemængde derved fordobledes (1922: c. 3,8
Mill.). Over 100000 Indb. havde i øvrigt (1919)
Köln (634000), Breslau (528000), Essen (439000),
Frankfurt a. M. (433000), Düsseldorf (407000),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free