- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
534

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen (Statsforfatning og -forvaltning)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(fra 1851—57). Efter denne var P. vel et
indskrænket Monarki, men Kongen, der siden 18.
Jan. 1871 (170-Aarsdagen efter den første
Kongekroning) ogsaa var tysk Kejser, fik dog
personlig en væsentlig og afgørende Del i
Statsstyrelsen. Han valgte selv sine Ministre (9—10
i Tallet) efter sit Skøn, uden parlamentarisk
Hensyn, og udøvede sin Myndighed ved et
civilt og et militært Kabinet, medens hans
Hærbefalinger som øverste »Krigsherre« og hans
Anordninger som Kirkens — d. v. s. den
evangeliske-unerede Kirkes — Overhoved ikke
skulde have nogen Ministers Medunderskrift.
Lovgivningsmagten delte han med en Landdag, der
ogsaa skulde bevilge ny Skatter og fastsætte
Rigets aarlige Udgifter. Den var delt i to Huse:
Herrehuset, som 1914 talte 314, dels
arvelige, Standesherrrer og andre adelige
Stormænd, 98, dels livsvarige, som Kongen
udnævnte enten paa egen Haand, 46, eller
efter Indstilling fra visse Adels- eller
Godsejer-Korporationer, en Del store Byer og Univ., 170,
altsaa en overvejende Adelsforsamling, og
Underhuset, hvis 443 Medlemmer siden 1888
valgtes paa 5 Aar (hidtil 3) i 256 Valgkredse.
Valgret udkom vistnok alle 24-aarige Mænd
(Valgbarhedsalderen var 30 Aar), men Valget
foretoges ved Valgmænd, som blev udsete ved
det ejendommelige saakaldte Treklassevalg:
Valgkredsen deltes nemlig i mange smaa
Stemmekredse, og Vælgerne i disse deltes efter
Skatydelse i tre Klasser, der hver udredede en
Trediedel af den samlede Skat og derfor
ogsaa valgte lige mange Valgmænd, hvorefter
samtlige Valgmænd under eet valgte de
Medlemmer, som tilkom den, saa at de velhavende
Klasser fik en overvejende Indflydelse.
Underhuset havde fuld Myndighed over
Udgiftsbevillingen, idet Herrehuset kun maatte stemme
over Finansloven som Helhed. — Til den tyske
Rigsdag valgte P. i Enmandskredse 236
Medlemmer (omtr. 3/5 af hele Tallet), medens
Kongen i Forbundsraadet havde 17 Stemmer af 61.

Ved den tyske Revolution 1918 efter
Verdenskrigen omstyrtedes hele denne Statsordning
med dens særlig preuss. Præg (Kongens
personlige Magt, Herrehuset med dets Junkere,
og endelig Treklassesystemet). P. er nu kun en
Del af den tyske Republik, og efter
Forfatningen af 30. Novbr 1920 er Landdagen Folkets
højeste Myndighed. Forfatningsændringer skal
vedtages med 2/3 Stemmer i en Landdag, der
tæller mindst 2/3 af samtlige Medlemmer.
Landdagen vælger til Leder af Statsstyrelsen en
Statsminister, som derefter selv vælger sine 7
Kaldsfæller.

Alm. Folkeafstemning kan kræves om
Ændringer i Grundloven, ny Love og Landdagens
Opløsning. Landdagens Medlemmer, 413 i
Tallet, vælges paa 4 Aar af alle 20-aarige Mænd
og Kvinder i 23 store Kredse ved
Forholdstalsvalg. Af Provinslanddagene og Berlins
Byraad vælges et Statsraad af 79 Medlemmer,
1 for hver 500000 Indbyggere, dog mindst
3 for hver Provins. Statsraadet kan baade
fremsætte ny Lovforslag, og afgive Betænkninger
over saadanne, samt nedlægge Indsigelse imod
de af Landdagen vedtagne Love; i saa Fald skal
disse paa ny underkastes Landdagens
Overvejelse og derefter vedtages med 2/3 Stemmers
Flertal, da de i modsat Fald enten bortfalder
ell. underkastes Folkeafstemning. — Til den
tyske Rigsdag vælger P. i 23 særskilte Kredse 217
Medlemmer og til det tyske Rigsraad 26 af 66.

Forvaltning. Under Kongedømmet var
P. delt i 12 Provinser — foruden Berlin og
Hohenzollern — hver med sin Overpræsident,
som Kongen udnævnte, og med sin
Landsdirektor, udvalgt paa 6—12 Aar af Landdagen
og stadfæstet af Kongen; han var den egl.
Leder af Provinsens stedlige Forvaltning og
havde ved sin Side et staaende Udvalg. Som
Underafdelinger af Provinsen var der 35
Regeringsdistrikter (»Bezirke«) med en
Regeringspræsident i Spidsen, og 596 Kredse, deraf 109
særlige Stadkredse, hver med en Landraad,
som Kongen udnævnte efter Indstilling af
Kredsdagen, og som i Reglen var en af de
store Godsejere, og en Kredsdag.
Kredsordningen, som fra Arild’s Tid var meget
konservativ med overvejende Hensyntagen til Adel og
Godsejere, blev 1872 stærkt ændret i mere
tidssvarende Retning, dog ikke i Prov. Posen,
hvor Ordningen fra 1828 vedblev at være i
Kraft (selvfølgelig for at sikre Tyskhedens
Overvægt). Kredsdagene dannedes saaledes,
at de tre Samfundsklasser, Stadboere,
Landboere og højeste Skatydere valgte saa mange
Medlemmer, som svarede til deres
Talrighed, dog med stærk Begunstigelse for den
sidstnævnte Klasse. Kredsdagenes Medlemmer
var valgte paa 6 Aar og indkaldtes 2 Gange
aarlig. Byerne havde et ret udstrakt Selvstyre
med de af Byraadene valgte, dog af Kongen
stadfæstede, Borgemestre — i større Byer
Overborgemestre. — Landkommunerne styredes af
et Raad paa 6—24 Medlemmer, valgte paa 6
Aar, og en Kommuneforstander, valgt af Raadet,
men stadfæstet af Landraaden. I Spidsen for
en Gruppe af Kommunen var der en
Amtsforstander, udnævnt af Provinsens Overpræsident
efter Kredsdagens Indstilling; det stedlige
Politi stod under ham.

Under Kongedømmet stod i Spidsen for den
evangeliske Kirke et Overkirkeraad, oprettet
1877, og siden 1876 en Generalsynode.
Omtvistede Forvaltningsspørgsmaal afgjordes af
Overforvaltningsretten i Berlin, og Statens
Regnskabsvæsen var henlagt under
Overregnskabsretten.

Efter Omvæltningen 1918 er alle disse
Forhold væsentlig ændrede, idet det særlig preuss.
Præg har maattet vige for en Ordning efter
det sædvanlige demokratiske Skema. Den ydre
Ramme med Overpræsident, Landsdirektor og
Landraader samt Provinslanddag og Kredsdag
er vel vedligeholdt, men idet Valgretten til de
nævnte Raad, saavel som til de kommunale,
er overdraget til Folkets store Mængde af begge
Køn efter Forholdstalsvalgmaaden, er den
virkelige Ordning blevet en helt anden. Preussen
tæller nu 14 Provinser, idet Posen er gaaet
tabt, og Grænselandet har afløst Vestpreussen,
hvorimod Berlin nu regnes for en særskilt
Provins og ligeledes Hohenzollern, medens
Schlesien deles i Øvre- og Nedreschlesien.
E. E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free