- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
535

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen (Finansvæsen) - Preussen (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Finansvæsen.

Den preuss. Stat har i 19. Aarh. besiddet
baade indirekte og direkte Skatter. Hvad Tolden
angaar udformedes den efter Napoleons-Krigene
i 1818 i frisindet Retning; men af Bet. for den
blev dog navnlig Dannelsen af den tyske
Toldforening 1833, der ogsaa omfattede Preussen,
og som senere kom til at danne Grundlaget for
det nordtyske Forbund. Ved Oprettelsen af det
tyske Rige tilfaldt Tolden og de indenlandske
Forbrugsafgifter dette, medens de direkte
Skatter blev hos Enkeltstaterne. De preuss. direkte
Statsskatter har i 19. Aarh. gennemgaaet
betydningsfulde Forandringer. Efter Lovgivningen
af 1820 bestod der paa Landet en Klasseskat og
i Byerne en Formalings- og Slagteskat. Disse
Skatter gav imidlertid efterhaanden Plads for
Indkomstbeskatning. Desuden besad Staten
Indtægtskildeskatter paa faste Ejendomme og
Næringsvirksomhed.

Af gennemgribende Bet. for Preussens
Skatteforhold blev dernæst de store Reformer, der
gennemførtes 1891—93 af Finansminister
Miguel. Disse Reformer lod
Indtægtskildeskatterne tilfalde Kommunerne, der desuden inden for
visse Grænser kunde anvende en Indkomstskat.
Endvidere blev Statens Indkomstskat stærkt
moderniseret, navnlig ved Gennemførelsen af
Progressionsprincippet, og sammenknyttet med
en Formueskat. Verdenskrigen, der vældig
forøgede Rigets Udgifter, modnede Tanken om en
Rigsindkomstskat, der indførtes i 1920.
Samtidig bortfaldt Indkomstskatten til
Enkeltstaterne (derunder Preussen) og Kommunerne.
Begge fik til Gengæld Part i Rigsindkomstskatten.
En meget vigtig Indtægt havde den preuss.
Stat haft i Jernbanerne, der i Tiden før
Verdenskrigen havde givet stort Udbytte; men i
1920 gik de over til Riget.

Preussen havde indtil den nyeste Tid en
forholdsvis beskeden Statsgæld. Endnu 1870
udgjorde den kun 1 1/2 Milliard Mark, men før
Verdenskrigen c. 10 Milliarder. Denne Forøgelse
var for en stor Del medgaaet til Jernbaner og
lgn. Anlæg, i hvilke Staten i Forbindelse med
Domæner, Bjergværker m. m. havde
værdifulde Aktiver, hvis Udbytte ydede mere end
Dækning for Statsgældens Forrentning. Under
Verdenskrigen var Stigningen i den preussiske
Stats (i Modsætning til Rigets) Gæld
forholdsvis beskeden; den forøgedes fra 1914—19
fra c. 10 til c. 14,7 Milliarder Mark, men aftog
derefter til c. 3,4 Milliarder i 1921. Aarsagen
hertil var væsentlig, at Riget sammen med
Jernbanerne havde overtaget den paa disse
hvilende Gæld.

Til Oplysning om den preuss. Stats
Indtægter og Udgifter i den nyeste Tid anføres nogle
Hovedtal for Budgettet for 1921, der
balancerer med 16861 Millioner Mark.

Disse fordelte sig for Indtægternes Vedk. paa
følgende Maade:
Mill. Mk.
Erhvervsindtægter4714
Skatter8305
Gebyrer606
Andre Indtægter 3236
16861


Af Erhvervsindtægterne faldt (i Mill. Mk.) 82
paa Domæner, 1279 paa Skove, 2755 paa
Bjergværker m. m. og 597 paa andre Statserhverv;
af Skatterne faldt c. 4800 Mill. Mk. paa Statens
Andel i Indkomstskatten (se foran), 571 paa
forsk. Omsætningsskatter (derunder
Grundværdistigningsskatten, Salgssum af faste
Ejendomme) og 2424 paa forsk. ny Skatter.

Udgifterne fordelte sig saaledes i
Hovedgruppe
Mill. Mk.
Statsgældens Forrentning119
Udgifter til Statserhvervene3770
Andre Udgifter12972
16861

C. T.

Historie.

Navnet P. som Betegnelse for en Stat har i
Tidens Løb været brugt i tre forsk.
Betydninger, idet derved forstodes først (1230—1525) de
tyske Ridderes Ordensstat, dernæst (1525—1701)
et verdsligt Hertugdømme og endelig, (fra 1701)
et Kongerige, ɔ: ikke alene det egl. P., men det
hele hohenzollernske Monarki, der 1918 blev
en Republik.

1) P. som gejstlig Ordensstat.
Landstrækningerne langs Østersøens Sydkyst
mellem Pommern og Livland, de nuv. preuss.
Prov. Øst- og Vestpreussen, synes ved vor
Tidsregnings Beg. at have været Hjemsted, i
alt Fald delvis, for Folkeslag af gotisk
Herkomst, men i 6. Aarh. gav disse Stammer Plads
for et Folk, Preusserne (Pruzzer, lat. Borussi),
hvis Sprog, der endnu i Slutn. af 17. Aarh. ikke
var helt uddød, sammen med Litauisk og
Lettisk udgør den baltiske Sprogklasse, nær
beslægtet med Slavisk. Preusserne ernærede sig
ved Agerbrug, Kvægavl, Fiskeri og en ret livlig
Handel, idet fremmede Købmænd hyppig
besøgte deres Land, der alt i Oldtiden var
bekendt for sin Rigdom paa Rav. De var delte i
Stammer, som paa patriarkalsk Vis styredes af
Høvdinger, men ved Siden af disse havde
Præsterne en vigtig politisk Bet. og øvede som
Indehavere af de nationale Traditioner en stor
Magt over Folket, der under deres
Paavirkning ikke alene haardnakket holdt fast ved sin
gl. hedenske Tro, men atter og atter optog en
lang, fortvivlet Kamp for politisk
Uafhængighed. I Slutn. af 10. Aarh. trængte de første
kristne Missionærer ind i P., men mødtes straks
med afgjort Uvilje af Befolkningen, og f1. af
dem maatte bøde med Livet for deres
Dristighed, saaledes Biskop Adalbert af Prag (997).
Polske Fyrster søgte i Løbet af 12. Aarh. under
blodige Kampe at bringe Preusserne bort fra
Hedenskabet, men udrettede intet, og en af
dem, Fyrst Konrad af Masovien, henvendte sig
da til den tyske Ridderorden (1226), der gik
ind paa hans Forslag om at erobre og kristne
P. Ordenens daværende Højmester, Hermann
v. Salza, modtog paa Ordenens Vegne P. af
Kejser Frederik II som et tysk Rigslen, og under
Ledelse af 20 Ordensriddere med den tapre
Hermann Balk i Spidsen hegyndte da den
langvarige (1230—83) og blodige Erobringskrig. Det
endte med, at de Preussere, der ikke flygtede
til Litauen, maatte underkaste sig og lade sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0557.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free