- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
537

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Begyndelse til Østerrig og opnaaede da, mod
Løfte om, saa længe Krigen varede, at lade et
Preuss. Hjælpekorps kæmpe under de
kejserlige Faner, Kejserens Tilladelse til at antage
Titel af Konge af P. (16. Novbr 1700). 18.
Jan. 1701 foregik Kroningen i Königsberg, og
hermed var Hertugdømmet P. forvandlet til
Kongeriget P. Men skønt Kongetitelen kun
gjaldt for P. alene, blev den straks i den alm.
Bevidsthed overført paa Kongens øvrige Lande,
saa at det preuss. Kongedømme fra nu af var
ensbetydende med hele det hohenzollernske
Monarki.

3). Kongeriget P. Frederik I
(saaledes kaldte Frederik III sig efter Kroningen)
fik paa Fredskongressen i Utrecht (1713)
europæisk Anerkendelse af sin Kongeværdighed. Ved
Arv og Underhandlinger udvidede han sine
Lande med en Del af det sp. Øvregeldern,
Grevskabet Lingen m. m. Men den forøgede
Anseelse, han ved alt dette opnaaede, var
dyrekøbt, idet hans nære Tilknytning til Kejserens
Krigspolitik hindrede ham i under den store
nordiske Krig at varetage P.’s Interesser ved
Østersøen. Dertil kom den ganske urimelige
ødslen med Statens Penge, der behøvedes for
at bringe Hoffet paa Højde med Stormagternes.
Trods disse umiskendelige Svagheder ved hans
Styrelse tiltog dog i hans Regeringstid
Folkemængden, og Statsindtægterne blev næsten
fordoblede. Hans Søn og Efterfølger, Frederik
Vilhelm I (1713—40), var en fuldstændig
Modsætning til Faderen, nøjsom og sparsommelig,
virksom og handlekraftig, men ogsaa sær og brutal.
Blottet for krigersk Ærgerrighed satte han sig
som Maal for sin Udenrigspolitik at
vedligeholde Freden for at give P. Ro til at samle
Kræfter. Efter Freden i Utrecht (1713) deltog
han ganske vist i den store nordiske Krig og
vandt ved Freden i Sthlm (1720) Stettin og
Forpommern indtil Peene-Floden; men i Resten
af sin Regeringstid kunde han i Fred arbejde
paa at hjælpe sine Lande frem — hans Hjælp til
Kejseren med et Korps paa 10000 Mand i den
polske Tronfølgekrig afbrød ikke Arbejdet.
Først og fremmest maatte der bringes Orden i
de stærkt svækkede Finanser. Derfor blev den
pragtfulde og kostbare Hofholdning straks
afskaffet, og det strengeste
Sparsommelighedssystem gennemført med urokkelig Konsekvens
baade i Kongens Hus og i alle
Statsadministrationens Grene. Alle Statsindtægter skulde uden
nogen Afkortning indbetales til en nyoprettet
Institution, Generaloverfinans-Krigs- og
Domænedirektoriet, og her blev Udgiftsposterne
i de yderste Detailler saa nøjeregnende afvejede
i Forhold til Indtægterne, at Staten til enhver
Tid punktlig kunde præstere sine Betalinger,
og et Overskud hvert Aar henlægges til et
Reservefond i rede Penge, saa at P. i
Krigstilfælde kunde være uafhængigt af fremmede
Subsidier. Indkomsterne forøgedes dels ved et
vidtgaaende Kontrolsystem, navnlig hvad
Toldvæsenet angik, og ved en mere praktisk og
billig Administration, dels ved en bedre
Udnyttelse af Domænerne og endelig ved
Befolkningens tiltagende Skatteevne, der var en Følge
af Næringsvejenes forbedrede Tilstand. Med
megen Kraft virkede han for Handelens og
Industriens Opkomst efter de merkantilistiske
Grundsætninger, og ogsaa Landbruget blev
stærkt fremmet, især i Østpreussen, hvortil en
Mængde fremmede Nybyggere indkaldtes for
at ophjælpe det af en frygtelig Pest 1709—10
hærgede Land. Til Fremme af Videnskab og
Kunst blev der intet til overs paa Budgettet,
men saa meget des mere til Hæren. Ved Siden
af sit Arbejde paa at bringe Balance i
Statshusholdningen ansaa nemlig Frederik Vilhelm
det for sin Hovedopgave at skaffe P. en stærk
Hær for derved at kunne hævde en nogenlunde
selvstændig Stilling over for Nabomagterne. Af
Statsindtægternes 7 Millioner Thaler gik de 5
til Hæren; men saa lykkedes det ogsaa Kongen
at skabe en vel indøvet og fortrinlig
disciplineret Hær med et ypperligt Officerskorps, der
blev den første Stand i Riget. Hæren, der for
en Del rekrutteredes fra Landet selv ved
Udskrivning, havde ved Frederik Vilhelm’s Død
naaet en Størrelse af over 80000 Mand og var
dermed blevet den fjerde største i Europa.
Ogsaa Civiletaternes Embedsmænd maatte
gennemgaa en streng Skole i Frederik Vilhelm’s
Tid, deres Retskaffenhed og Ubestikkelighed blev
nøje kontroleret og deres Myndighed øget paa
Bekostning af de Rester af Selvstyre, der endnu
fandtes rundt om i Provinserne. P. fik derved
en nøjsom, pligtopfyldende, energisk og
patriotisk Embedsstand; denne og Hæren blev
Grundpillerne for 18. Aarh.’s P. Under hans
Søn og Efterfølger, Frederik II, d. Store
(1740—86), udvidedes P. ved de to schlesiske Krige
(s. d.) i Fyrrerne med det meste af Schlesien
og ved Polens 1. Deling (1772) med næsten hele
Vestpreussen, saa at P.’s Landomraade under
hans Regering voksede fra omtr. 120000 km2
til omtr. 200000 km2 og Befolkningen forøgedes
fra 3 1/2 til 534 Million. Men i Tiden mellem
Landerhvervelserne, fra 1756 til 1763, maatte P.
udkæmpe den preussiske Syvaarskrig med 3
europæiske Stormagter, Østerrig, Rusland og
Frankrig, en Krig, der vel ikke kostede
Landafstaaelser, men som til Trods for det europæiske
Ry, den skaffede Feltherren og Statsmanden
Frederik II, og den Stormagtsstilling, P. fra da
af kom til at indtage, dog ved sine
altomfattende Hærgninger satte P. saa langt tilbage, at
der skulde Kongens hele ubøjelige Vilje og
utrættede Handlekraft til for at bringe Landet
paa Fode igen. Paa økonomisk Omraade
fortsattes i tidligere Tiders Spor, for Handelens og
Industriens Vedkommende efter
Merkantilismens Grundsætninger med Beskyttelse,
Statsstøtte og Monopoler, hvad der dog førte til
bedre Resultater her end de fleste andre Steder,
for Landbrugets Vedk. ved Indkaldelse i stor
Stil af Fremmede til de efter Krigen
mennesketomme Egne — Befolkningen var gaaet tilbage
med 1/3. Derimod naaede man ikke langt med
Forbedring af de sociale Kaar paa Landet.
Kongen fastholdt en skarp Adskillelse mellem
Stænderne som gavnlig for Staten. Saaledes fik
Adelen Eneret, men ogsaa Pligt til at tjene som
Officerer, hvorved den for den preussiske
Officerstand særlig udprægede Kasteaand skabtes.
Paa Aandslivets Omraade var Kongen helt den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free