Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen (Historie) - Preussische Jahrbücher - Preussiskblaat - preussiske Landret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de længe tiltrængte Ændringer i Valgmaaden til
Landdagens 2. Kammer. Allerede i 1910 var et
Forslag herom forelagt; men da det beholdt
Treklassesystemet, blev det ikke vedtaget. I
Sommeren 1915 stillede Kamrets socialdemokratiske
Gruppe et Andragende om en Valgreform, som
Regeringen gav Løfte om at søge gennemført
— efter Krigen. Men til den »Nyorientering«,
Kejseren lovede i sit Paaskebudskab Apr. 1917,
hørte ogsaa en hurtig Gennemførelse af P.’s
Valgreform, og da Rigskansler Bethmann
Hollweg gik af i Juli s. A., fjernedes ogsaa de
preussiske Ministre, der var Modstandere af
Reformen. Derefter blev et Forslag, der tillige
indeholdt en Ændring af 1. Kammers
Sammensætning, forelagt og vedtaget i 2. Kammer; men
1. Kammer modsatte sig det, lige til
Revolutionen brød ud Novbr 1918. Under Krigen havde
der fra de øvrige tyske Staters Side vist sig
lydelige Spor af Uvillie mod P.’s overlegne
Stilling i Riget, og denne svækkedes kendeligt, da
alle Landafstaaelserne ved Versailles-Freden
1919 — undt. Alsace-Lorraine — hørte til
preussisk Statsomraade, som sank fra omtr. 350000
km2 til omtr. 295000 km2. Indbyggerantallet gik
ned fra 40 Mill. i 1910 til 37 1/2 Mill. i 1920.
Inden for Staten selv har jævnlig
Særbevægelser i Rhin-Egnene truet med yderligere
Nedgang. I Novbr 1918 erklæredes P. for en
Republik. Jan. 1919 valgtes en konstituerende
Forsamling, der traadte sammen i Marts.
Flertalssocialisterne havde faaet 142 (af 401)
Mandater. Der dannedes et Ministerium med
socialdemokratisk Flertal, og P.’s ny Forfatning
vedtoges (se ovf. under Statsforfatning).
Ve4 de første Landdagsvalg (Febr 1920)
opnaaede Flertalssocialisterne kun 114 (af 428)
Mandater. Det ny Ministerium fik 3 Socialister
(af 8 Medlemmer). Ved Valgene 7. Decbr 1924
foregik atter en Forskydning til Højre, men
Regeringsgrupperne beholdt dog et Flertal paa
267 (af 450). (Litt.: Af de talrige Skildringer
af P.’s Historie anføres her kun de let
tilgængelige Hovedværker og Haandbøger: Voigt,
»Gesch. P.’s v. d. ältesten Zeit bis zum Untergang
der Herrschaft des Deutschen Ordens«, I—IX
[Königsberg 1827—39]; Samme, »Handbuch d.
Gesch. P.’s bis zur Zeit der Reformation«,
I—III [Königsberg, 2. Udg. 1850]; Ewald, »Die
Eroberung P.’s durch die Deutschen«, I—III
[Halle 1872—84]; Lohmeyer, »Geschichte v.
Ost- und Westpreussen« [ny Udg., Gotha 1908];
Reimann, »Neuere Gesch. des Preussischen
Staates vom Hubertsburger-Frieden bis zum
Wiener-Kongres«, I—II [Gotha 1882—88];
Stenzel, »Gesch. des preussischen Staats«, I—V
[Hamburg og Gotha 1830—54]; Ranke, »Zwölf
Bücher preussischen Gesch.«, I—V [Leipzig
1878—79, 2. Opl.]; Droysen, »Geschichte der
preussischen Politik«, I—XV [Berlin og Leipzig
1855—86]; Voigt, »Geschichte des
brandenb.-preussischen Staats«, I—II [3. Opl., Berlin 1876];
Eberth, »Gesch. des preussischen Staats«,
I—VII [Breslau 1867—73]; Cosel, »Geschichte
des preussischen Staats und Volkes«, I—VIII
[Leipzig 1869—76]; Tümpel, »Die Entstehung
des brandenburgisch-preussischen
Einheitsstaates im Zeitalter des Absolutismus
[1609—1806]« [Breslau 1915]; Berner, »Geschichte d.
preussischen Staates« [München u. Berlin 1891];
Prutz, »Preussische Geschichte«, I—IV
[Stuttgart 1900—02]; Koser, »Gesch. der
brandenburgisch-preussischen Politik«, I [Stuttgart und
Berlin 1913]; Waddington, Histoire de
Prusse, I—II [Paris 1911—22]; Friedjung,
»Der Kampf um die Vorherrschaft in
Deutschland 1859 bis 1866«, I—II [10. Opl., Stuttgart
1916—17]; Kissling, »Gesch. des
Kulturkampfes im deutschen Reiche«, I—III
[Freiburg i. B., 1911—16]; Thamm, »Gesch. des
brandenburgisch-preussischen Staates«
[Sammlung Göschen, Leipzig 1912]).
(C. F.). C. A. T.
Preussische Jahrbücher [’prå^ysi∫ə-’ja.rbyker], et anset i Berlin udkommende
Maanedsskrift for Politik, Historie og Litteratur. Det
har bestaaet siden 1858; bl. a. har H. v.
Treitschke og Hans Delbrück redigeret det.
Preussiskblaat [’pråj’-], se
Berlinerblaat.
preussiske Landret [’praj’-] er Navnet paa
en omfattende Kodifikation af den preuss. Ret
fra Slutn. af 18. Aarh. Allerede omkr. Midten af
Aarh. havde Frederik II Planer om en saadan
Kodifikation, og de af hans daværende
Storkansler Samuel v. Cocceji udarbejdede Udkast
til en Procesordning (Codex Fridericianus) og
til Dele af en Civillovbog (Corpus juris
Fridericianum) blev endog til en vis Grad satte i
Kraft. Det var dog først, efter at J. H. C.
Carmer 1779 var blevet Storkansler og havde
faaet C. G. Suarez til Medarbejder, at der kom
rigtig Fart i Lovarbejdet. Allerede 1781
forelaa en ny Civilprocesordning (revideret 1798),
der fremtraadte som første Bog af et
fuldstændigt Corpus juris Fridericianum, og straks efter
gik man i Gang med Udarbejdelsen af anden
Bog, der skulde indeholde den materielle Ret.
1784—88 offentliggjordes i 6 Bd et nærmest af
Suarez forfattet Udkast til denne Del af
Lovbogen, men efter Frederik II’s Død bevirkede
Stridigheder om enkelte specielle Spørgsmaal
en foreløbig Standsning af Arbejdet, der, efter
at en opr. Kundgørelse af Loven 1791 igen var
suspenderet, først endelig bragtes til Afslutning
ved Patent 5. Febr 1794, ved hvilket Lovbogen
sattes i Kraft under Titlen »Allgemeines
Landrecht für die Preussischen Staaten«.
Landretten, der, som nævnt, skulde omhandle den
materielle Ret, bestod af en Indledning om
Lovene i Alm. og to Dele, af hvilke den første
behandlede Mennesket i dets Forhold til
enkelte andre Mennesker, derunder navnlig hele
Formueretten, den anden Mennesket som
henhørende til de forsk. Samfund ell. Stænder,
derunder bl. a. Familieretten, store Dele af
Stats- og Forvaltningsretten samt Strafferetten.
I sin sproglige Form betegnede den et stort
Fremskridt i Forhold til de tidligere
Kodifikationsforsøg, men da den var anlagt paa at
være almenforstaaelig og derfor stræbte efter
at udtømme alle i Livet forekommende Tilfælde,
var den uhyre vidtløftig. Indholdet var i det
væsentlige kun en Lovfæstning af allerede
gældende Ret, inden for Privatretten saaledes af
den gennem Teori og Praksis udviklede
saakaldte »Gemeines Recht«, der hovedsagelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
