- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
550

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Priestley, Joseph - Prieur, Barthélemy - Prieur, Duvernois - Prieur fra Marne - Prijedor - Prik - Priklav - Prikling - Prilip - Priluki - Prim (Toner)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Fysik. 1773 forlod han Leedes og blev nu
Bibliotekar hos Grev Shelburne (senere Markis
af Landsdown), hvem han ledsagede paa Rejser
i Tyskland, Holland og Frankrig. Efter
Hjemkomsten arbejdede han ivrig med
naturvidenskabelige Forsøg og udgav der sit berømte
Arbejde Experiments and observations on
different kinds of air
(3 Bd 1774—77); i dette Værk
meddeles Iltens Opdagelse 1. Aug. 1774. P., som
nærede ejendommelige filosofiske Anskuelser,
kunde heller ikke i Længden stemme overens
med Markis’en af Landsdown; han opgav derfor
sin Stilling hos denne 1780, hvorefter hans
Venner ved Subskription maatte sørge for hans
Underhold; senere blev han atter
Dissenterpræst, denne Gang i Birmingham, og kunde nu
atter give sig af med naturvidenskabelige
Arbejder: dog indviklede han sig snart i teologiske
og politiske Stridigheder. Ved Watt’s og
Wegdewood’s Medvirkning fik han indrettet et
Laboratorium i Birmingham. Da han imidlertid var
en ivrig Tilhænger af den fr. Revolution, vakte
han Befolkningens Had mod sig, og da hans
Venner 14. Juli 1791 vilde fejre Aarsdagen for
Bastillens Indtagelse, opstod der Uroligheder,
under hvilke hans Hus, Kirken og hans Venners
Boliger blev ødelagte ell. brændte. Hans Navn
var nu blevet saa forhadt i England, at han ikke
mere havde noget Tilflugtssted der; selv
Medlemmerne af Royal society i London blev ham
fjendske, og han udmeldte sig af Selskabet. Han
fattede da 1794 den Beslutning at forlade
England og udvandrede 1795 til Nordamerika, hvor
en Del af hans Familie i Forvejen var dragen
hen. Han bosatte sig i Northumberland, en lille
By i Pennsylvanien, og senere paa en Gaard
ved Susqvehannas Kilder; P. gav sig her
særlig af med teologiske Studier; han udarbejdede
General history of the Christian Church (4 Bd,
som udkom 1802—03). Som Kemiker hyldede
han Flogiston-Teorien lige til sin Død. 1874
rejstes der ham et Mindesmærke i Birmingham.
(O. C.). R. K.

Prieur [pri’ö.r], Barthélemy, fr.
Billedhugger, f. før 1570, d. 1611 i Paris. P. var
Elev af Pilon og tilhører dennes Retning. Han
var knyttet til Hoffet, udførte dekorative
Arbejder for Slottene Écouen og Louvre, Gravmælet
for Connetablen af Montmorency i
Montmorency’s Kirke og et Monument for sammes Hjerte
i Orléans-Kapellet i Paris’ Colestinerkirke. I
Louvre findes fl. fine og dygtige Prøver paa
P.’s Portrætkunst: ovenn. Statuer af
Connetablen og hans Hustru etc., en Marmorbuste
smst. af Kong Henrik IV tilskrives P.; andre
Værker af P. i Versailles.
A. Hk.

Prieur [pri’ö.r], Duvernois, fr. Politiker
(1763—1832), var ved Revolutionens Udbrud
Officer og valgtes af Dept Côte d’Or — hvorefter
han ofte kaldes — ind i den lovgivende
Forsamling og Konventet. Aug. 1793 blev han
Medlem af Velfærdsudvalget sammen med sin Ven
Carnot, og de to, P. fra Marne, Lindet, Jean
Bon St André og Cambon, har Hovedæren for
det energiske Organisationsarbejde, der reddede
Frankrig fra Fjenderne. P. skulde særlig sørge
for Hærens Udrustning og Hospitalsvæsenet.
Efter Robespierre’s Fald modarbejdede han
Thermidorianerne, men slap for Anklage p.
Gr. a. sine store Fortjenester af Metersystemets
Indførelse. Senere medvirkede han til
Oprettelsen af den polytekniske Skole og tilbragte
Tiden med videnskabelige Arbejder.
(J. L.).

Prieur [pri’ö.r] fra Marne, fr. Politiker
(1756—1827). P., der var Advokat i Dept Marne,
var Medlem af Nationalforsamlingen og
Konventet og hørte altid til yderste Venstre. Juli
1793 fik han Plads i Sikkerheds-, senere i
Velfærdsudvalget og udsendtes ofte til
Provinserne, bl. a. for at bringe Ro i Bretagne. Efter
Robespierre’s Fald blev han Konventets
Præsident, men modvirkede Thermidorianerne og
blev derfor anklaget for Delagtighed i det
anarkistiske Oprør (Maj 1795). P. slap dog bort og
fik siden Amnesti. Han virkede derefter som
Advokat, men landsforvistes som Kongemorder
1816 og døde i Bryssel.
(J. L.).

Prijedor [’prjedår], Prjedor, By i det
nordlige Bosnien, Jugoslavien, ligger 126 m o. H.
paa en frugtbar Slette ved Floden Sana. 6000
Indb. P. har et gl. Citadel, og i Nærheden findes
Kulgruber.
N. H. J.

Prik (Søv.), mindre Sømærke, en Stage med
Topbetegnelse af Ris (Risprik), Halm
(Halmprik) ell. Kviste; de bruges kun i indre
Farvande og forankres ell. stikkes fast i Bunden
paa Kanten af de Sejlløb, de tjener til at
afmærke. Deres Vedligeholdelse paahviler de
lokale Lodserier, der herfor oppebærer et
Vederlag, Prikkepenge. I Modsætning til P.
kaldes Sømærker, der advarer for Grunde i
aaben Sø, Vagere.
C. B-h.

Priklav, se Pertusaria.

Prikling kaldes den første Omplantning af
Frøplanter. P. har til Formaal at give de unge
Planter lidt større Vokseplads og tillige at
bringe Roden til at forgrene sig, hvad hyppig
fremhjælpes ved en Indstudsning af Pæleroden,
hvor det gøres nødvendigt. Urteagtig P.
foretages kort efter Spiringen, medens Planterne
kun har Kimblade. De fleste løvfældende Træers
Frøplanter prikles først, naar de er et Aar gl.;
de optages om Efteraaret og indslaas for at
prikles næste Foraar. Til P. bruges en
Priklepind, med hvilken der gøres et Hul i Jorden
af passende Dybde, og efter at Plantens Rod er
anbragt i Hullet, trykkes Jorden fast til Roden
med Priklepinden. Ved P. i Væksthus er
Planterne ofte saa smaa, at man vanskelig kan tage
dem med Fingrene, og man benytter da i St f.
en lille, i Spidsen kløftet Pind ell. et Halmstraa.
(L. H.). P. F.

Prilip, tyrk. Perlepe, By i Syd-Serbien,
Jugoslavien, ligger 40 km NNØ. f. Monastir i en
Højde af 600 m o. H. og har c. 11000 Indb. P.
har et Citadel og afholder i Aug. en stor Messe,
hvor der drives Handel med Korn, Tobak og
Uld.
N. H. J.

Priluki [pri’£uki], By i Guv. Poltava, Ukraine,
ligger ved Udaj, 187 km NV. f. Poltava og
driver Tobaksavl samt Handel med Kvæg. (1920)
23690 Indb.
N. H. J.

Prim (ital. prima), det første Trin blandt
Intervallerne, Interval mellem to Toner paa
samme Trin; ren P. (Enklang): c—c;
forstørret P.: c-cis.
S. L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free