- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
555

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Primula - Primula (se Hofmann's Violet) - Primulaceæ - Primulales - Primulaordenen - Primulin - Primulintryk - primum mobile - primus - primus Inter pares - primus pilus - Primvælling - primær - Prince Albert - Prince Edward's Ø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halvdel af Maj, og disse vil blomstre i
Novbr—Decbr. De fyldtblomstrede P. sinensis formeres
ved Stikling i Febr ell. Marts paa Undervarme.
Foruden P. sinensis dyrkes i Koldhus P.
obconica
, af hvilken der er fremkommet Varieteter
med større Blomster, og Farver i karmin, lilla
og violet. Den saas tidligt om Foraaret, dyrkes
i Løbet af Sommeren paa kold Bænk og
indflyttes om Efteraaret i Koldhus.
(L. H.). P. F.

Primula, se Hofmann’s Violet.

Primulaceæ (Kodriverfamilien, norsk
Aurikelfamilien), tokimbladede og
helkronede Planter af Primulaordenen, en- eller
fleraarige Urter med oftest hele og helrandede
Blade uden Akselblade. Blomsterne sidder i
skærm- ell. topformede Stande. De er
regelmæssige, tvekønnede og som Regel 5-tallige i
alle Kredse. Bægeret er vedvarende efter
Frugtmodningen; Støvdragerne staar ud for Kronens
Flige, et vigtigt Kendetegn; Frugtknuden er
oversædig, 1-rummet og med en fri, midtstillet
Ægstol, Griffelen udelt. De ofte anselige
Blomster bestøves ved Insekters Hjælp. Frugten er
en Kapsel (undertiden en Buddike) med
skjoldformede Frø, der har en kødet Frøhvide.
Familien, der mest er udbredt paa den nordlige
Halvkugle, tæller over 300 Arter. En Del spiller
en Rolle som Prydplanter (Primula, Alpeviol o.
a.); ellers er P. uden større økonomisk Bet.
A. M.

Primulales (Primulaordenen),
tokimbladede og helkronede Planter med
regelmæssige, tvekønnede og undersædige Blomster, der
udmærker sig ved, at Støvdragerne, der findes
i samme Antal som Kronbladene (hyppigst 5),
staar lige ud for disse. Frugtknuden er
1-rummet og har en fri og midtstillet Ægstol. Til P.
hører: Kodriverfamilien (se Primulaceæ),
og Hindebægerfamilien (s. d.).
A. M.

Primulaordenen, se Primulales.

Primulin, se Thiazolforbindelser.

Primulintryk, d. s. s. Diazotypi.

primum mobile (lat.: »det første
bevægelige«), i den aristoteliske Verdensanskuelse den
8. Sfære, Fiksstjernehimlen, der tænktes som en
hul Kugle, omsluttende hele Verdensrummet.
Stjernerne var fæstede til denne som forgyldte
Søm (en Anskuelse Ira Demokrit). Inden for
denne var de 7 Vandrestierner hver fæstede
til deres Sfære. I Verdensrummets Midte stod
Jorden.
J. Fr. S.

primus (lat.), den første.

primus Inter pares (lat.), den første iblandt
Ligemænd.

primus pilus (lat.) betyder egl. den første
Manipel i hver Legion i den rom. Hær, idet
pilus betyder Manipel (se Legion). Men i
Reglen betegner det den øverste Centurion for
denne Manipel. Han var Legionens mest
betroede Underofficer, som opbevarede dens Ørn.
I Kejsertiden dannedes der af Underofficerer,
som i længere Tid havde beklædt denne
Stilling, et særligt Korps, primipilares, hvis
Medlemmer anvendtes til forsk. Tillidshverv og
indtog en ret anset Stilling.
H. H. R.

Primvælling fremstilles ved Udrøring af
Surprim i lunkent Vand ell. tynd Vælling, kogt
af Vand og Byggryn ell. Rugmel. Den siges
tidligere at have været alm. Spise om Morgenen,
især om Efteraaret og Vinteren, i mange
norske Dalstrøg, ligesom Øllebrød ell.
Kernemælksbrød var alm. Morgenspise paa Landet i
Danmark.
B. B.

primær (lat.), opr.

Prince Albert [’prins-’ä£bət], By i den
sydafrikanske Union, Prov. Cape of Good Hope
(Kaplandet), ligger paa Karroo’en mellem
Zwarteveld og Nieuweveld i en tør og træløs
Egn og er Hovedstad for et Distrikt af s. N.
C. A.

Prince Edward’s Ø [’prins-’edwə.dz-], Ø
ved Østkysten af Nordamerika, ligger i den
sydlige Del af St-Lawrence-Bugten og skilles
fra New Brunswick og New Scotland ved
Northumberland-Strædet. Øen har en Længde
fra V. til Ø. paa 200 km og en Bredde, der
p. Gr. a. den stærkt indskaarne Kystlinie er
meget varierende. Arealet er 5650 km2. (1921)
88536 Indb. P. E. Ø er Kanadas mindste og
tættest befolkede Provins; men Befolkningen
har p. Gr. a. Udvandring været aftagende siden
1881, da Indbyggerantallet var 108900. Kysterne
er næsten alle Vegne klippefulde, men Øens
Indre er overalt et bølgeformet Bakkeland, der
ingensteds overstiger 150 m. Klimaet er ikke
udpræget maritimt, idet de om St
Lawrence-Bugten liggende Halvøer og Øer i nogen Grad
holder oceanisk Indflydelse ude. Charlottetown,
der ligger paa Sydkysten, har i Middeltemp.
for de 3 Sommermaaneder 17,1°, for de 3
Vintermaaneder ÷ 3,3°. Den aarlige Nedbør er 82
cm, hvoraf godt 4/5 falder som Regn. Havnene
er om Vinteren isbundne. Der er ikke megen
Taage. Opr. dækkedes Øen af Skove af Bøg,
Birk, Ahorn, Lærk, Fyr og Gran, hvilke dog
for største Delen er ryddede og har givet Plads
for udmærkede Græsgange og Kornmarker. De
opr. Indbyggere var Micmac-Indianere, hvoraf
endnu lever hen ved 300 paa Øen. Fra 1729
indvandrede franske Acadiere fra Nova Scotia.
Af den nuv. Befolkning er c. 12 %
fransktalende, medens Resten væsentlig stammer fra de
britiske Øer. Befolkningens Aftagen skyldes
Udvandring til Fastlandet. Agerbrug og
Kvægavl er de vigtigste Næringsveje. Man dyrker
navnlig Havre, Byg og Kartofler. Høhøsten er
stor, og Husdyravl og Mejeridrift stærkt
udviklet. 1921 fandtes 31000 Heste. 138000 Stkr
Hornkvæg, 72000 Faar, 689000 Høns. Et
ejendommeligt Erhverv er Opdrætningen af
Sølvræve. Kanadas vigtigste Østersbanker ligger
omkr. P. E Ø. og Hummerfiskeriet er meget
betydeligt. Skovene er for største Delen
fældet, og værdifulde Mineraler findes ikke.
Industrien er derfor ringe. Kun 16 % af
Indbyggerne lever i Byer. Øen er velforsynet med
Jernbaner (450 km), og Trafikken foregaar i øvrigt
ved Baade og Kystdampere. Handelsforbindelse
har P. E. Ø næsten kun med de nærliggende
kanadiske Provinser. P. E. Ø udgør en
Provins af Dominion of Canada og styres af en
Guvernør samt en lovgivende Forsamling paa
30 Medlemmer. Hovedstad er Charlottetown. —
Øen opdagedes 1534 af Jacques Gartier og fik
siden Navnet Isle St Jean. Den afstodes af
Frankrig til England 1763. Den blev udskilt fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free