- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
557

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Principe, Ilha do - Principes - Principia - principiel - principiis obsta - Prinet, René Xavier - Pringsheim, Nathanael - Prinkipo - Prins - Prins, Adolphe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men Klimaet er meget usundt. Tidligere
spillede Sukkeravlen den største Rolle, nu dyrkes
mest Sukker, Kaffe og Kakao, der udføres fra
Havnen São Antão paa Nordkysten. P.
opdagedes 1471 af João de Santarem og
koloniseredes 1493. Fra 1640—1773 udgjorde Øen et
Grevskab De Carneiro.
C. A.

Principes (lat.), egl. »de første«, kaldtes i
den rom. Slagorden i Republikkens ældre Tid
den anden Træfning af Legionssoldaterne; men
Navnet tyder rigtignok paa, at de opr. har
udgjort den første, som ellers kaldtes hastati.
Se i øvrigt Legion.
H. H. R.

Principia (lat.), Begyndelsesgrundene (i et
Fag).

principiel (lat.), hvad der vedkommer Kernen
i en Sag, hvad der støtter sig paa en
Grundsætning.

principiis obsta (lat.), »gør Modstand mod
den første Begyndelse«, »kvæl Ondet i Fødslen«,
Citat efter Ovid (Remedia amoris, V. 91).

Prinet [pri’næ], René Xavier, fr. Maler,
f. 1861 i Vitry-le-François (Dept Marne). P. har
malet Landskaber, Figurbilleder (Interiører med
Figurer) og Portrætter. Hans »Badet« (1888)
kom til Luxembourg-Mus. I Göteborg-Mus. ses
»Dansetime«; han er ogsaa repræsenteret i
Helsingfors’ Kunstforenings Samling.
A. Hk.

Pringsheim [’preŋsha^im], Nathanael,
tysk Botaniker, f. 1823 i Øvreschlesien, d. 1894
i Berlin, promoveredes 1848 til Doktor, og 1851
fremkom hans Habilitationsskrift som
Privatdocent i Botanik ved Berlins Univ. Dette
Arbejde leverer for første Gang en fuldstændig
Udviklingshistorie af en Løvsporeplante
(Saprolegnia ferax, en Vandskimmel) fra Spiringen til
Forplantningen ved gennemførte Kulturforsøg.
Han skrev ogsaa senere en stor Række
fortrinlige og banebrydende Arbejder paa de lavere
Planters, især Algernes, Omraade. 1854 udgav
P. »Untersuchungen über den Bau und die
Bildung der Pflanzenzelle; I: Grundlinien einer
Theorie der Pflanzenzelle«, med særlige
Studier over Protoplasmets Hudlag og dets
Forhold til Cellehindedannelsen. 1855 fremkom
atter fra P.’s Haand vigtige Studier over
Algernes Befrugtning, og det lykkedes her P. i en
opsigtvækkende Afh. at godtgøre, at
Befrugtningens egl. Væsen bestod i Ægcellens
Optagelse af Sædlegemet, noget, der ikke hidtil
direkte var iagttaget af andre, men senere stadig
er bekræftet. Paa dette Tidspunkt (1857)
grundlagde P. sit berømte Tidsskrift: »Jahrbücher
für wissenschaftliche Botanik«, der endnu er i
rig Vækst og har indeholdt overordentlig
mange af de allervigtigste, bot. Publikationer. 1864
overtog P. efter Schleiden Stillingen som Prof.
i Botanik i Jena og Direktør for den bot. Have;
han indrettede her et bot. Laboratorium, men
opgav Stillingen allerede efter 4 Aars Forløb
og trak sig tilbage til Privatlivet i Berlin, hvor
han indrettede sig et eget Laboratorium, i
hvilket bl. a. Vöchting, Pfeiffer, Reinke,
Kienitz-Gerloff, Giesenhagen og Carl Müller har
modtaget en Del af deres Uddannelse under P.’s
Ledelse. Fra 1869 skriver hans smukke og
vigtige Opdagelse af »Sværmsporernes« (ell.
Gameternes) Parring hos visse Alger sig. Af P.’s
senere, algologiske Arbejder kan her nævnes:
»Ueber den Gang der morphologischen
Differenzierung in der Sphacelaria-Reihe« (med 11
Tavler, 1873). Fra 1874 vendte hans Interesse
sig til et andet Felt, idet han indtil 1887
forelagde ikke mindre end 12 Arbejder om
Bladgrøntet hvis Bet. for Assimilationen han søgte
at udrede. P. blev (1882) Grundlægger af det
tyske bot. Selskab, hvis Præsident han var
indtil sin Død. (Litt.: Cohn i »Berichte der
deutschen botanischen Gesellschaft« [Bd 13,
1895]).
(V. A. P.). A. M.

Prinkipo, se Prinseøerne.

Prins (af lat. princeps) og Prinsesse;
saaledes benævnes i de skandinaviske Stater
og i England, ligesom tidligere i Tyskland, de
mandlige og kvindelige Medlemmer af
Kongehuset; Tronfølgeren og hans Hustru kaldes
Kronprins og Kronprinsesse. I de romanske
Stater, ligesom tidligere ogsaa i Rusland og Polen,
fører ogsaa forsk. Medlemmer af den høje Adel,
uden at være af kgl. Blod, denne Titulatur.
(C. V. N.). K. B.

Prins [præ.s?], Adolphe, belg. Retslærd
og Publicist, f. 2. Novbr 1845 i Bryssel, d. 29.
Septbr 1919 smst., Dr. jur. 1867, Advokat, Prof.
ved det fri Univ. i Bryssel 1878,
Generalinspektør f. Fængselsvæsenet 1884. Hans første
Produktion var af æstetisk Natur, Poésies (1870), La
destinée de Paul Harding
(1874) o. a., men
overskygges langt af hans paafølgende
Virksomhed som videnskabelig Forf., Lovkoncipist og
Fængselsmand. Efter bl. a. at have udg.
Instruction criminelle. Réforme de l’instruction
préparatoire en Belgique
(sammen med H.
Pergameni, 1871), De l’appel dans l’organisation
judiciaire répressive (1875) og Étude
comparative sur la procedure pénale à Londres et en
Belgique
(1879) indledede han med sit
opsigtsvækkende Skrift Criminalité et repression.
Essai de science pénale
(1886) et vigtigt Afsnit
af Nutidens kriminalpolitiske Reformation;
sammen imed Afh. af F. von Liszt, G. A. van Hamel
og R. Garraud banede denne Bog Vejen for
den internationale Kriminalistforening, som P.
stiftede 1889 sammen med von Liszt og van
Hamel, og hvis Formand han siden var. I sit
berømte Værk Science pénale et droit positif
fortættedes i en Sum P.’s sjældne teoretiske og
praktiske Indsigt. Han var en Modstander af
den biologiske og Tilhænger af den sociologiske
Opfattelse af Forbrydelsen og fastholdt Villiens
Frihed som Grundlag for det menneskelige
Ansvar. Prægede af P.’s dybe Indsigt og overlegne
Stilkunst var ogsaa hans statsretslige og
politiske Værker: La démoeratie et le régime
parlementaire
(1884, 2. Udg. med Fortale af É. de
Laveleye. Oversat paa Dansk af N. Schack med
Forord af George Stephens, 1886),
L’organisation de la liberté et le devoir social (1895),
De l’esprit de govuernement démocratique (1905),
La démocratie après la guerre (1918) o. m. a. P.
var liberal i Ordets bedste Bet., men saa Faren
ved og frygtede Konsekvenserne af det
ansvarsløse Demagogi. Vidnesbyrd om P.’s filos.
Studier og idealistiske Tankegang bærer
Arbejder som L’autorité dogmatique dans l’éducation
de l’humanité (1878), Les luttes du libre examen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free