Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prins, Adolphe - Prins, Ary - Prins af Wales - Prins Christian's Sund - Prins Edvard's Ø - Prinsens Palæ - Prinsens Ø - Prinsep, Valentine Cameron - Prinsepske Legeringer - Prinsesse - Prinsessebønne - Prinsessestyr - Prinseøerne, Kizil Adalar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et du dogmatisme au moyen âge (1879) og
L’évolution et la conception matérialiste de l’univers
(1907). (Litt.: F. Hagerup i »Tidsskrift for
Retsvidenskab«, XXXII [1919], S. 439—41;
Frantz Dahl i »Nordisk Tidsskrift for
Strafferet«, VIII [1920], S. 250—53).
Fz. D.
Prins [prens], Ary, holl. Forf. (1860—1922). Af
hans Bøger, der alle foregaar i tidligere Aarh., er
de betydeligste 6 Skitser under Fællestitlen
»Een Koning« (1897), hvoraf særlig beundres
»Sint Margareta« samt »De Heilige Tocht«
(1913). En Samling Afh. udkom under
Pseudonymet »A. Cooplandt« med Titlen »Uit het
Leven«. Hans Stil, der er meget ejendommelig,
kendetegnes ved, at han ofte udelader Verbet i
Sætningen ell. sætter det i Infinitiv i St f. at
bøje det.
V. K.
Prins af Wales [dansk ’væ.ls, eng. ’wei£z],
se Wales, Prins af.
Prins Christian’s Sund, det 64 km lange
Sund, som afskærer den S. f. Grønland liggende
Ø, Christian IV’s Ø, fra Fastlandet, løber
næsten i lige Retning, og dets største Bredde er 4
km, men i Alm. kun det halve og derunder.
Begge Sundets Bredder er paa de fleste Steder
begrænsede af høje, stejle Klippevægge uden
Vegetation. Paa Nordsiden midt i Løbet er der
en lille Bugt med Sundets eneste Havn. Sundet
tilstuves let af Storis, men p. Gr. a. stærk Strøm
fryser det sjældent til. Sundet er 1828 af
Kaptajn Graah opkaldt efter Prins Christian
Frederik. Grønlænderne kalder det
Ikerasarssuak.
G. F. H.
Prins Edvard’s Ø, se Prince
Edward’s Ø.
Prinsens Palæ, tidligere og endnu officielt
kaldet Palæet i Kalveboderne, er
opført af Christian VI’s Bygmester Nicolaus
Eigtved. Det hele Terrain Ø. f. Løngangsstrædet
var opr. Hav og blev inddæmmet og opfyldt i
Tiden 1665—80. Omkr. 1680 opførte den rige
Købmand Vigant Michelbecker en
statelig Bygning paa Hjørnet af Frederiksholms
Kanal og nuv. Ny-Vestergade, der dengang
efter ham kaldtes Vigantsgade. 1685 blev i denne
Gaard indrettet et Kapel for de
Fransk-reformerte, og under Frederik IV lejede Kongen
Gaarden for at bruge den som Bolig for Peter
den Store under dennes Kjøbenhavns-Besøg
1716. Senere købte Frederik IV Gaarden til
Opholdssted for Kronprinsen med Familie under
Kjøbenhavns Slots Ombygning (1725—27).
Samtidig blev Gaarden udvidet ved Tilføjelsen af
Dr. Møinichen’s Gaard (Naboejendommen) og
mulig andre, saa den havde en Udstrækning
langs Frederiksholms Kanal af 60 m og langs
Ny-Vestergade af 100 m. 1743 fandtes den
imidlertid ikke anselig nok til Bopæl for Kronprins
Frederik (V) og Louise af England og
ombyggedes derfor af Eigtved. 1746—64 beboedes P.
P. af Enkefyrstinden af Ostfriesland (Sofie
Magdalene’s Søster), senere af Landgreve Carl af
Hessen og hans Gemalinde (Frederik VI’s
Svigerforældre). En Tid blev Palæet benyttet som
Fribolig for fl. højtstaaende Personer
(Struensee, Ove Høegh-Guldberg o. a.) og fik i daglig
Tale Betegnelsen: De Adeliges Vartov. Efter at
Christiansborg var gaaet op i Luer 1794,
maatte P. P. afgive Plads for forsk. Institutioner, bl.
a. for Højesteret, siden for Videnskabernes
Selskab, det kgl. Oldskriftselskab og
Landhusholdningsselskabet og fra 1853 for en stor Del af
vore Samlinger: Nationalhistorisk Samlings 1.
og 2. Afdeling, Antik- og Møntsamlingen.
P. P. staar endnu, som Eigtved har bygget
det, og bestaar af 3 Fløje — i 2 Stokværk med
Entresol — forbundne ved en lav Terrasse.
Naar Thurah’s Navn er blevet knyttet til P. P.,
har det sin Grund i, at han efter Eigtved’s Død
1754 har udført en Del Reparationsarbejder paa
Bygningerne. For at imødekomme
Fordringerne om en brandfri isoleret Beliggenhed af
Samlingernes uerstattelige Skatte er de tilstødende
Ejendomme erhvervede af Staten, men Planen
om en ny brandsikker Museumsbygning venter
endnu paa sin Løsning. (Litt.: »Bidrag til
dansk Kunsthistorie« ved F. R. Friis [Kbhvn
1901], S. 287—304).
B. L.
Prinsens Ø, se Principe.
Prinsep [’prinsip], Valentine Cameron,
eng. Maler, f. 14. Febr 1838 i Kalkutta (Indien),
d. 11. Novbr 1904. P., Elev i London af
Leigthon og Watts, i Paris af Gleyre, senere
Medlem af Royal Academy og her Prof. i
Malerkunst, udstillede fra 1862 en Del Genrebilleder,
der ved Emnevalg, Fortællekunst og god Farve-
og Formbehandling snart blev populære: Bianca
da Capello (1862), Mirjam og Moses, Menuet,
det gratiøse »Paa Gensyn« (Hamburgs
Kunsthalle) etc. Særlig ved sine Arbejder fra Indien
kom han dog i Ry: det kolossale 9 m lange
»Indien erklæres for Kejserrige« (1882), han har
ogsaa malet mange Radshaportrætter; 1879
udgav han Rejseskildringen Imperial India. P.
har skrevet Romaner, Dramaer (er selv
Forbilledet til Taffy i Du Maurier’s Trilby) og
Kunstafhandlinger: Lectures delivered to the
students of the Roy. Acad. of Arts (1902).
A. Hk.
Prinsepske Legeringer, Legeringer af
bestemte Sammensætninger af Guld og Sølv ell.
Guld og Platin, hvis Smeltepunkter er
eksperimentelt bestemte, og som derfor kan bruges
til at maale høje Varmegrader. De har tidligere
haft en Del Anvendelse, f. Eks. i Keramikken,
men er nu afløste af Segerkegler og
termoelektriske Pyrometre, f. Eks. le Chatelier’s.
Carl J.
Prinsesse, se Prins.
Prinsessebønne, se Bønne.
Prinsessestyr kaldtes i ældre Tid Skatter,
som paalagdes i Anledning af en Prinsesses
Giftermaal for at skaffe Penge til hendes Medgift.
Prinseøerne, Kizil Adalar, Gruppe af
9 Smaaøer i Marmara-Havet, 15—24 km SØ. f.
Konstantinopel i Nærheden af Lilleasiens Kyst.
Kun 4, Proti, Antigoni, Chalki og Prinkipo, er
beboede. P. staar i regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Konstantinopel, hvis Beaumonde
har Villaer her. Den største og bedst befolkede
af Øerne er Prinkipo, der er 15 km i Omkreds;
paa Chalki findes et gr. Præsteseminarium og
den tyrk. Marineskole. I Middelalderen fandtes
berømte Klostre paa P., og i Oldtiden
benyttedes Øerne, der da kaldtes Demonesi, som
Forvisningssted for de høje verdslige og
gejstlige Dignitarer, der faldt i Unaade ved det
byzantinske Hof.
(H. P. S.). N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
