- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
561

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prisedomstol

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Haag-Konference 18. Oktbr 1907 vedtagne
Konvention om Oprettelse af en international P.,
hvis Indhold imidlertid vedblivende er af bet.
Interesse. Forslag til denne Konvention blev paa
Konferencen fremsat baade af Tyskland og
England, men Spørgsmaalet var for øvrigt
under de forudgaaende Forhandlinger ogsaa
blevet rejst af Norge. Iflg. Konventionen skal den
internationale Domstol have Sæde i Haag. Dens
Medlemmer skal ikke til Stadighed ell.
regelmæssigt være samlede, men det er en fast
Domstol i den Forstand, at det forud er
bestemt, af hvilke Personer den til enhver Tid
bestaar. Denne internationale Appelret for
Prisesager sammensættes af i alt 15 Dommere,
af hvilke de 6 daværende europæiske
Stormagter, Japan og de forenede nordamerikanske
Stater udnævner hver 1, medens de 7 resterende
Pladser fordeles mellem alle de andre Magter,
som har undertegnet Konventionen, saaledes
at hver enkelt Magt kun har Ret til at have
sin Repræsentant siddende i Retten i en vis Del
af den 6-aarige Periode, for hvilken samtlige
Dommere udnævnes. Spanien er saaledes
repræsenteret i 4, Nederlandene i 3, Danmark,
Norge, Sverige, Belgien, Grækenland, Portugal,
Tyrkiet o. fl. Stater i 2 af de 6 Aar, medens
enkelte af de mindst betydelige mellem- og
sydamerikanske Stater overhovedet ikke
udnævner nogen Dommer i Retten, men kun en
Suppleant, der tilmed kun fungerer som
saadan i et enkelt Aar. Disse Regler, der fraviger
Grundsætningen om alle Staters retlige
Ligestilling, har været den største Anstødssten for
Opnaaelse af Enighed om Konventionen og har
ogsaa bevirket, at enkelte, særlig amerikanske
Stater, har nægtet at undertegne den. Dersom
de krigsførende Magter hører til dem, der ikke
har nogen vedvarende Repræsentation i Retten,
og de af dem udnævnte Dommere ikke netop
efter Tur er i Funktion, medens Krigen staar
paa, har de dog Ret til at forlange, at de skal
indtræde i Stedet for to af de andre Dommere,
som ogsaa kun tager Sæde i Retten efter Tur.
De i den enkelte Sag interesserede Stater har
desuden altid Ret til at designere en
højerestaaende Søofficer til at tage Sæde i Retten
som raadgivende Bisidder. Dommerne, der
under Udøvelse af Hvervet uden for deres
Hjemland nyder diplomatiske Forrettigheder,
skal alle være Jurister af anerkendt
Sagkundskab paa den internationale Sørets Omraade.
De oppebærer ingen fast Løn, men foruden
Godtgørelse af Rejseudgifter 100 holl. Gylden
i Dagpenge, saa længe de er i Funktion. Retten
vælger selv sin Præsident og Vicepræsident.
Det Bureau, der er knyttet til Voldgiftsretten i
Haag, gør ogsaa Tjeneste som Retsskriverkontor
for P.

De Sager, Domstolen paadømmer, er de
nationale Priseretters Afgørelser, der indankes
for den. Adgangen til Appel er ubetinget, for
saa vidt angaar Skibe og Gods, der paastaas at
tilhøre neutrale Stater ell. neutrale
Privatpersoner, og Appellen kan her i alle Tilfælde
iværksættes af Staten selv, og hvor det drejer
sig om Privatejendom ogsaa af de deri
interesserede Personer, medmindre den Stat, hvortil
de hører, forbyder dem at henvende sig til
Retten. Drejer det sig derimod om fjendtlige
Skibe ell. fjendtligt Gods, kan Appellen kun
støttes paa, at Opbringelsen har fundet Sted
paa neutralt Søterritorium, ell. at Godset har
været indladet i neutralt Skib, ell. endelig at
Opbringeisen er sket i Strid med en mellem
de krigsførende Magter gældende Traktat ell.
en af den opbringende Stat selv udstedt
Lovforskrift. I det første Tilfælde udøves Retten til
Paaanke af den neutrale Stat, hvis
Territorium er blevet krænket ved Opbringeisen, i de
to andre Tilfælde af den fjendtlige
Privatperson, som er interesseret i Sagen. Derimod kan
de krigsførende Magter aldrig selv optræde som
Appellanter. For at Adgangen til Appel ikke
skal kunne gøres illusorisk ved Forhaling af
Sagernes Behandling ved de nationale Domstole,
er det bestemt, at disse i det højeste maa
organiseres i 2 Instanser, og at de skal have afsagt
endelig Dom inden 2 Aar efter Opbringelsen,
da Sagerne i modsat Fald umiddelbart kan
indbringes for den internationale P. Ellers er
Fristen for Paanke til denne 120 Dage fra
Forkyndelsen af den nationale P.’s Afgørelse.
Appellen kan angaa baade den faktiske og den
retlige Side af Sagen, og Retten er, hvis den anser
Opbringeisen for ugyldig, ikke blot berettiget
til at dekretere Skibets ell. Ladningens
Tilbagegiveise, men kan ogsaa tilkende den
forurettede Erstatning. Derimod kan Domstolen
ikke erklære en Opbringeise for gyldig, som den
nationale P. har erklæret ugyldig, men kan i
dette Tilfælde kun afgøre
Erstatningsspørgsmaalet. Domsafgørelser træffes ved
Stemmeflerhed bl. de tilstedeværende Dommere; dog skal
mindst 9 deltage i Sagens Paadømmelse.
Fuldbyrdelsen af den fældede Dom er overladt den
dømte Stat selv, men Konventionen udtaler
udtrykkelig, at den er forpligtet til ærlig og
redelig at rette sig efter den.

De Regler, i Henhold til hvilke Afgørelserne
skal træffes, skal altid i første Linie søges i de
Konventioner, som maatte være gældende
mellem den krigsførende Magt, der har foretaget
Opbringeisen, og den fjendtlige ell. neutrale
Magt, som selv ell. hvis Undersaat er Part i
Sagen, ell. i de ovf. nævnte Tilfælde, hvor der
klages over, at de krigsførende Magter ikke
overholder de af dem selv udstedte Love, i disse.
I Mangel af saadanne Bestemmelser skal P.
anvende Folkerettens Regler, og dersom der
ikke findes anerkendte Regler af denne Art, de
alm. Principper om Ret og Billighed. M. H. t.
Procesmaaden indeholder Konventionen endelig
udførlige Bestemmelser, hvis Forbillede til Dels
maa søges i den om Voldgiftsdomstolen i Haag
afsluttede Traktat. Konventionen, der kun finder
Anvendelse, naar baade begge de krigsførende
og begge de Magter, som er interesserede i
den enkelte Sag, har tiltraadt den, blev
foreløbig afsluttet paa 12 Aar, hvorefter den i
Mangel af Opsigelse stiltiende fornys i Perioder
paa 6 Aar. Den er hidtil ikke bleven ratificeret
af nogen af de i Konferencen deltagende
Stater, og den er heller ikke undertegnet af dem
alle. Foruden dem, der var misfornøjede med
Domstolens Sammensætning, gælder dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free