- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
563

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Priser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

værdifuldere er Monopolet, og des mere vil
Monopolprisen komme til at ligge over den fri
Konkurrences Pris.

Den Værdi, Forbrugerne tillægger en Vare,
kan forandres (her spiller f. Eks. Moden en
stor Rolle), ell. Varens
Produktionsomkostninger kan ændres, bl. a. p. Gr. a. forbedret
Teknik; saadanne Ændringer i de enkelte Varers
Priser foregaar stadig, nogle Varer gaar op i
Pris, andre gaar ned. Men alle Varer kan ogsaa
godt stige ell. falde i Pris samtidig, det betyder
blot, at Pengenes Værdi er forandret. Pengenes
Værdi kan forandres, dels ved at den
Varemængde, der skal omsættes ved Hjælp af en vis
Pengemængde, forandres, ell. ved at den
samme Varemængde omsættes flere ell. færre Gange
i Løbet af et vist givet Tidsrum, dels kan
Pengenes Værdi ogsaa forandres, ved at Pengenes
Mængde forandres, eller ved at deres
Cirkulationshastighed ændres. Af de her nævnte
Forhold bliver navnlig Pengemængden af
Betydning.

En Forskydning i Prisniveauet er
til stor Gêne for Samfundslivet. Naar Priserne
gaar op, faar alle selvstændige
Erhvervsdrivende saavel i Landbrug som i Industri og
Handel m. v. en uventet og ufortjent Gevinst, idet
de kan sælge deres Varer til en højere Pris
end ventet. Omvendt taber alle, hvis
Lønninger ligger forholdsvis fast (Tjenestemænd,
Funktionærer og Arbejdere), deres Indtægter
har nok Tendens til at følge Priserne, men, det
sker forholdsvis langsomt. Mest gaar det dog
ud over de saakaldte »passive Kapitalister«, d.
v. s. Folk, der lever af deres Midler og har
disse anbragt saaledes, at Renteindtægten er
uforandret (Obligationsejere,
Sparekasseindskydere o. l.). Svarende til disse Kreditorers Tab
faar deres Debitorer omvendt en Gevinst, naar
Priserne stiger. Under et faldende Prisniveau
indtræffer de omvendte Virkninger:
Obligationsejere, Tjenestemænd, Funktionærer og
Arbejdere bliver bedre stillet, dog er
Arbejderne under Prisfald og den dermed følgende
Depression i Erhvervslivet mere udsat for
Arbejdsløshed end i normale Tider, Landmænd,
Industridrivende, Haandværkere og Handlende
lider Tab, fordi de har produceret eller købt
Varer til høje Priser og nu maa sælge til lave
Priser.

At følge Prisbevægelsen gennem Tiderne, er
yderst vanskeligt, dels er de Prisoplysninger,
der foreligger fra ældre Tider, mangelfulde,
dels er det i sig selv vanskeligt at skaffe sig et
Udvalg af Varer, der for et længere Tidsrum
kan give Udtryk for det almindelige
Prisniveau.

Særlig vanskeligt er det naturligvis at følge
Prisbevægelsen langt tilbage i Tiden, men man
ved dog, at helt fra Romertiden har
Samfundene lidt under de med et foranderligt
Prisniveau følgende økonomiske Forskydninger. I
Middelalderens Økonomi spillede Penge- og
Prisforhold en mindre betydelig Rolle, og
Prisbevægelsen i disse Aarh. har derfor mindre
Interesse, men da Pengeøkonomien for Alvor
bryder igennem i den senere Middelalder, bliver
Prisbevægelsen af afgørende Bet. Til Belysning
af Prisbevægelsen fra c. 1500 til Midten af 19.
Aarh., anføres efter Scharling og Falbe Hansen:
»Danmarks Statistik«: Den ved Amerikas
Opdagelse fremkaldte Metalrigdom foraarsagede
under de daværende Samfærdselsforhold først
c. 1530 en Stigning i Priserne i Vesteuropa, og
først henad Midten af Aarh. mærkedes
Bevægelsen her i Landet, Prisstigningen fortsættes
i c. 100 Aar, saaledes at Priserne i Midten af
17. Aarh. var 3—4 Gange saa høje som i Aarene
1500—1550. Fra c. 1650 til c. 1750 var
Prisniveauet ret konstant. Fra c. 1750 stiger
Priserne atter p. Gr. a. øget Metalproduktion
indtil c. 1810, da de urolige politiske Forhold i
Sydamerika bevirker et Fald i
Sølvproduktionen. Stigningen fortsættes i Aarene efter 1830,
saaledes at Prisniveauet i Aarene omkr. 1850
var c. 6 Gange saa høje som i Tiden før
Amerikas Opdagelse. Disse Prisoplysninger
refererer sig kun til Møntmetallets (Sølvets) Værdi.
Pengesedlernes Værdi følger kun Sølvets
Prisbevægelse, naar de er indløselige, i Danmark
var Prisstigningen udtrykt i Seddelpenge
navnlig i Perioden 1807—13, da Sedlerne var
uindløselige, langt stærkere, idet Pengesedlerne i
denne Periode faldt til c. 1/10 af deres
oprindelige Værdi.

For Tiden efter c. 1850 foreligger der en Rk.
mere detaillerede Oplysninger ang. Bevægelsen
i Prisniveauet. Man begynder paa den Tid at
udregne Indekstal for Engros-Priserne, idet man
udvælger et vist Antal vigtige Varer og
sammenligner Bevægelsen i disses P. fra Aar til
Aar. Man kan her vælge forsk. Metoder. Det
eng. økonomiske Ugeblad Economist har som
Udgangspunkt taget 22 Varepriser i Aarene
1845—50; hver enkelt Vares Pris er for dette
Femaar sat lig 100, og Priserne i de flg. Aar
omregnes da i Forhold hertil. Det samlede
Indekstal var altsaa opr. 2200, og ved at sætte de
enkelte senere Aars Indekstal i Forholdet hertil
faar man et enkelt Udtryk for Prisbevægelsen;
senere har man forandret Fremgangsmaaden
noget og taget Aarene 1901—05 til ny Basis. Af
andre Prisindeks kan nævnes Sauerbeck’s i
Journal of Statistical Society. Her er Perioden
1867—77 taget som Basis, og der tillægges de forsk.
Varer forsk. Vægt efter deres Bet. Endvidere
beregnes der i England et Engros-Indekstal af
Board of Trade, der ogsaa tillægger Varerne
forsk. Vægt. I Danmark beregner Det
statistiske Departement efter Ind- og Udførselspriserne
paa en Række Varer et aarligt Indekstal, idet
Perioden 1891—1900 er taget som Basis;
Varerne tillægges ogsaa her forsk. Vægt,
Beregningen er ført tilbage for 1876—90. Et maanedligt
Indekstal beregnes siden 1921 af Finanstidende
(ført tilbage til 1913). I Norge beregnes
Indekstal dels af Statistisk Centralbyrå, dels af
Økonomisk Revue, i Sverige dels af
Kommerskollegiet, dels af Göteborg Handels- og
Søfartstidning, og saaledes i en Række Lande. Inden
for de enkelte Lande følger de forsk.
Indekstal som Regel ret nøje hinanden, og i Tiden
indtil 1914, d. v. s. den Tid, i hvilken Guldet
var det internationale Møntmetal, er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free