- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
566

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prisforandringer - Prisformel - Prisgivelse af Hjælpeløse - Prisindekstabeller - Priskurant - prismatisk - Prismatoide - Prisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Købesummen og Sagsgenstandens Pris paa
Leveringstiden til Grund. Indtræder Prisfald
senere, maa Sælgeren derfor selv bære Tabet
derved, medmindre han kan bevise, at han
vedblivende har haft til Hensigt at levere.
Prisstigninger kammer paa samme Maade Sælgeren
til Gode, medmindre Køberen kan bevise, at
Sælgeren vedblivende havde Leveringshensigt.
— En forinden Leveringstiden indtraadt P.
paavirker normalt ikke Købers ell. Sælgers
Forpligtelser. Dog antages det i Alm., at en
ganske enorm og uforudseelig Prisstigning maa
kunne berettige Sælgeren til at træde tilbage fra
Aftalen, og samme Ret bør da formentlig ogsaa
indrømmes Køberen i Tilfælde af et tilsvarende
Prisfald.

Inden for Forsikringsretten spiller P. ogsaa
en Rolle. I Alm. vil man lægge den forsikrede
Genstands Pris ved Forsikringsbegivenhedens
Indtræden til Grund for
Erstatningsberegningen, saaledes at P. i Tiden efter Aftalens
Indgaaelse altsaa paavirker Erstatningskravet.
Er en Genstand opr. forsikret til sin fulde
Værdi, vil en Prisstigning bevirke, at man ved
Partielskader kun faar Erstatning efter
Forholdet mellem Forsikringssummen og Værdien
i Skadesøjeblikket. Falder Prisen, kan man,
uanset Forsikringssummens Størrelse, kun
kræve Erstatning paa Grundlag af Værdien i
sidstnævnte Øjeblik. Ved Søforsikring af Varer er
det dog det alm. at se bort fra P., der
indtræder efter Transportens Beg. — P., der
indtræder efter Forsikringsbegivenheden, tages der
ikke Hensyn til ved den alm. Tingsforsikring.
Vil man dække sig mod Tab, der kan opstaa
som Følge heraf, maa man specielt forsikre sig
herimod, f. Eks. mod at gaa Glip af den
Avance, man kunde have opnaaet ved at sælge
Varerne, om de havde været i Behold. Ved
Søforsikring af Varer er det alm., at Forsikringen
tegnes saaledes, at den omfatter 10 % Avance
af Varernes Værdi.
A. D. B.

Prisformel. Værdien af de endnu staaende
Træers Vedmasse kan kun vanskelig udtrykkes
ligefrem ved Prisen paa de Varer, Vedmassen
udformes til, naar den høstes; thi Veddet kan
bruges til mange forsk. Ting og derfor sælges
til meget forsk. Priser. Naar man tager disse
under eet for Træsamfundets hele Vedmasse,
udjævnes dog Forskellighederne, saaledes at
man til Udregning af denne Vedmasses Værdi
almindeligvis kan bruge Udtrykket: P = aDb,
hvor P er Kroner, netto paa Roden, pr
Kubikmeter og D Træernes gennemsnitlige Tykkelse
i Brysthøjde, udtrykt i m, medens a og b er
Konstanter, der maa udregnes for hvert
Træart.
C. V. P.

Prisgivelse af Hjælpeløse. Efter Strfl.’s
§ 197 straffes den, der udsætter et spædt Barn
ell. forlader en under hans Varetægt staaende
Person i hjælpeløs Tilstand, med
Forbedringshusarbejde, ell., under formildende
Omstændigheder, navnlig hvis Gerningen ikke har
medført Fare for den Paagældendes Liv ell.
Helbred, med Fængsel, ikke under to Maaneders
simpelt Fængsel. Har Handlingen omvendt
medført det udsatte Barns ell. den forladte
Persons Død ell. betydelig Legemsbeskadigelse,
uden at dette dog har været tilsigtet, kan
Straffen stige til Tugthusarbejde i 12 Aar. Har
det været Hensigten, at den Paagældende
skulde omkomne, behandles Forholdet som Mord.
A. Gl.

Prisindekstabeller, se Priser.

Priskurant eller Prisliste er en
Fortegnelse over gældende Priser, særlig
Varepriser. Paa de større Handelspladser udgives
almindeligvis een ell. fl. Gange ugentlig, eventuelt
daglig, officielle Prislister med Oplysning om
de Priser, til hvilke Omsætning har fundet
Sted. Dernæst udsender Handlende private P.
til deres Forbindelser, med Angivelse af de
Varer, de har paa Lager, og de Priser, der
forlanges for disse; saadanne P. fremkommer
til Underretning, men uden Forbindtlighed for
Vedk. — Paa Kbhvn’s Børs er Mæglerne
forpligtede til en Gang ugentlig at udgive en
Mæglernes P., der angiver Prisen paa alle
Varesorter, hvori Omsætning i Reglen sker ved
Mægler, og som desuden giver Oplysning om
Sejlskibsfragter, Mønt- og Vekselkurser og
Diskonto. Betegnelsen P. bruges ogsaa som
ensbetydende med Akkordprisliste, d. v. s. en
Fortegnelse over de Priser, der, naar der arbejdes
paa Akkord, af Arbejdsgiveren skal betales
Arbejderen for præsteret Arbejde. En
Akkordprisliste fastsættes i Alm. ved Overenskomst
mellem vedk. Fagforening og
Arbejdsgiverforening ell., hvor P. kun gælder et enkelt
Værksted, ved Aftale mellem Arbejdsgiveren og de
paagældende Arbejdere.
Sv. N.

prismatisk, formet som et Prisme.

Prismatoide (mat.) er et Polyeder begrænset
af to Polygoner, Endefladerne, hvis
Planer er parallelle, og af Trekanter, af hvilke
enhver har en Side fælles med den ene
Endeflade og en Vinkelspids fælles med den anden.
Endefladernes Afstand kaldes P.’s Højde. To
paa hinanden følgende begrænsende Trekanter
falder i samme Plan og danner et
Paralleltrapez, naar de Sider, som de har fælles med
Endefladerne, er parallelle (Eks.: Obelisken).
Den ene Endeflade kan reduceres til en ret
Linie, hvorved den tagformede P.
fremkommer. Ved Antiprismet har
Trekanterne skiftevis: en Side fælles med den ene og den
anden Endeflade. Hvis h betyder Antallet af
m i P.’s Højde, G, g og S Antallene af
Kvadratmeter i Endefladerne, og i et Snit lagt parallelt
med Endefladerne og midt mellem dem, vil
1/6 h (G+g+4S) være Antallet af Kubikmeter
i P.
Chr. C.

Prisme (mat.) er et Polyeder begrænset af
to kongruente Polygoner, Endefladerne ell.
Grundfladerne, hvis ensliggende Sider er
parallelle, og af Parallelogrammer,
Sidefladerne, af hvilke ethvert har to modstaaende
Sider i to ensliggende Sider i Endefladerne.
Endefladernes Afstand kaldes Højden.
Forbindelseslinien mellem to ensliggende
Vinkelspidser i dem kaldes en Sidekant. P. er
retstaaende, hvis Sidekanterne er
vinkelrette paa Endefladerne: er tillige Endefladerne
regulære, kaldes P. regulært. Antallet af
Kubikmeter i P. faas ved at multiplicere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0588.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free