- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
567

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prisme - Prismeastrolabiet - Prismecirkel - Prismedrejebænk - Prismekikkert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Antallet af Meter i Højden med Antallet af
Kvadratmeter i en Endeflade.
Chr. C.

Et P. til optisk Brug er i de fleste
Tilfælde et tresidet P. Vinklen mellem de to
Flader, der benyttes, naar P. anvendes til at
bryde en Straale, kaldes P.’s brydende
Vinkel
. Skæringslinien mellem disse Flader kaldes
den brydende Kant, og en Plan vinkelret paa
denne kaldes P.’s Hovedsnit. Ved Gennemgang
gennem et P. bøjes Lyset ud fra dets opr.
Retning og bort fra den brydende Kant. Den
Vinkel a, som Straalen afbøjes, afhænger af
Straalens Indfaldsvinkel; den er Minimum, hvis
Straalen igaar symmetrisk igennem, P. og
bestemmes i saa Fald ved n = sin a+p/2 / sin p/2, hvor
p er P.’s brydende Vinkel og n dets
Brydningsforhold for det paagældende Lys. Om
Anvendelser, se Brydning, Dispersion,
Spektralanalyse, Spektroskop.
A. W. M.

Prismeastrolabiet, se Passageprisme.

Prismecirkel, se Sekstant.

Prismedrejebænk, lille Drejebænk, hvor
Vangerne er erstattede med en prismatisk
Stang, som bærer Dokkene og Forsætteren;
Drejestolen er saaledes en P.
(F. W.). D. H. B.

Prismekikkert. Den terrestriske Kikkert
(Marinekikkerten, se Kikkert) er ubekvem,
lang og tung. Det er derfor meget vigtigt, at
man ved Hjælp af Prismesystemer kan opnaa
oprette Billeder i en Kepler’sk Kikkert og
saaledes udnytte dennes afgjorte Overlegenhed i
optisk Henseende over Galilei’s Kikkert
(Teaterkikkerten) uden de nævnte Ulemper, ja endog
samtidig opnaa andre vigtige Fordele. Det
anvendte Prismesystem (Porro), der bestaar af
2 retvinklede ligebenede Glasprismer, som
indskydes mellem Objektiv og Okular, er vist i
Fig. 1. En Straale fra Objektivet paa Vej mod
Okularet reflekteres totalt 4 Gange og gaar
saaledes videre parallelt med den opr. Retning;
men som man let indser ved at tænke sig
tilføjet andre Straaler ved Siden af den viste,
ombyttes ved det først ramte Prisme højre, og
venstre, og ved det andet Prisme op og ned i
Objektivbilledet. Ved hertil at anvende
totalreflekterende Prismer i St f. Spejle opnaas det
mindst mulige Lystab og stor Holdbarhed. Fig.
2 viser den alm. Udførelse af P. som dobbelt
Haandkikkert. Objektivet Ob er en akromatisk
Linse, Okularet Oc bestaar af 2 Linser, hvoraf
Øjelinsen igen i Reglen er sammensat. Foruden
at faa Billedet gjort opret, opnaar man en
meget betydelig Forkortelse af Kikkertrøret og
derved en Formindskelse af dets Vægt, medens
det opr. terrestriske Okular netop gjorde
Kikkerten længere og tungere. Derfor kan P.
udføres som Dobbeltkikkert uden at blive for tung.
Og endelig kan Afstanden mellem Objektiverne
gøres større end Øjeafstanden, hvad der giver
forøget Plastik, større Evne til at skelne
Afstandsforskel (Dybde) i Rummet. I Reglen er
Okularerne hver for sig indstillelige, da de to Øjne
ofte er noget forsk.; dog anvendes nu hyppigt
fælles Midterindstilling, saa at kun det ene
Okular behøver at være indstilleligt. Gennem
Okularringen, det Billede, som Kikkerten danner af
Objektivaabningen, og som ses som en lys
Cirkel foran Okularet, naar Kikkerten rettes mod
en jævnt lysende Baggrund, f. Eks. Himlen,
passerer alt det Lys, som kommer ind gennem
Objektivet. Denne Okularring er i Praksis
aldrig meget større end strengt nødvendigt, saa
at det er meget vigtigt, at de 2 Okularer har
samme Afstand som Iagttagerens 2 Øjne, saa at
Okularringene kan falde i de 2 Pupiller.
Derfor er Afstanden mellem de 2 Kikkertrør altid
variabel og maa indstilles til nøje at passe til
Øjeafstanden, naar Kikkertens Lysstyrke skal
udnyttes fuldt ud. Det er i det hele taget den
eneste Ulempe ved P., at dens Lysstyrke er
forholdsvis ringe. Man faar en Forestilling om
dens Lysstyrke ved at sammenligne
Okularringen med Pupilaabningens Størrelse. Kun hvis
Okularringen er lige saa stor som Pupillen,
naar denne er størst, nemlig i Mørke, kan
Kikkerten bruges med Fordel i Skumring (som

1. Porro’sk<bPrismesystem.
1. Porro’sk

Prismesystem.


Fig. 2. Prismekikkert.
Fig. 2. Prismekikkert.


Fig. 3. Reliefkikkert.
Fig. 3. Reliefkikkert.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0589.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free