Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - private Straffesager - Privatier - privatim - privatisere - privatissime - Privatist - Privat-Livemont - Privatlivets Fred - Privatpræceptor - Privatret - Privitskov - Privatvogn - Privet - privilegeret Fordring - Privilegium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsadvokaten finder, at en offentlig Interesse
kræver Dommen paaanket. Endelig maa m. H.
t. Ærefornærmelser nævnes, at naar saadanne
fremkommer i navnløse ell. med urigtigt ell.
opdigtet Navn forsynede Skrivelser, kan den
Fornærmede forlange offentlig Paa tale efter
Strafferetsplejens Regler (§ 683), samt m. H. t.
visse private Formuerettigheder (jfr saaledes
Jagtloven Nr 279 af 30. Juni 1922 § 36 og
Ferskvandsfiskeriloven Nr 317 af 2. Juni 1917
§ 30), at Loven giver den krænkede Private
Valget mellem selv at forfølge Sagen ell.
forlange den forfulgt af det Offentlige.
E. T.
Privatier [-ti’e] (af lat. privatus, fr. homme
privé), Privatmand, Partikulier, Rentier.
privatim (lat.), hemmelig, »under fire Øjne«;
privatissime, i største Hemmelighed; kun
beregnet for en snæver Kreds (om Forelæsninger
o. l., til hvilke der da gerne gives Honorar).
H. H. R.
privatisere (nylat.), leve som Privatmand.
privatissime siges en Øvelse ved et
Universitet at holdes, naar den er aldeles privat (se
Kollegium).
Cl. W.
Privatist kaldes den, som indstiller sig til
Ex. artium ell. til alm. Forberedelseseksamen
efter privat Forberedelse, ɔ: uden regelret
Skoleundervisning.
Cl. W.
Privat-Livemont [pri’va-liv’må], belgisk
Maler, f. 1852 i Schaerbeek ved Bryssel, Lærer
ved Schaerbeeks Tegneskole smst., har malet
Genrebilleder og dekorative Arbejder og især
gjort Lykke med sin Plakatkunst (»Absinthe
Robette« m. v.).
A. Hk.
Privatlivets Fred er ved dansk Strfl.’s § 220
beskyttet mod offentlige Meddelelser om
personlige og huslige Forhold. Under de nævnte
Udtryk falder Privatlivet i det hele, og
Beskyttelsen tilkommer ikke alene Privatpersoner,
men ogsaa private Foreninger, selv om de
virker for offentlige Formaal. Derimod antages
offentligretlige Samfund (Kollegier,
Kommissioner, repræsentative Forsamlinger o. l.) ikke
af Praksis at falde ind under Bestemmelsen.
Det kræves ikke, at Meddelelsen er usand ell.
ubevist, ell. at Kundskaben er erhvervet paa
uberettiget Maade. Straffen er Bøder fra 20 til
400 Kr ell. simpelt Fængsel indtil 3 Maaneder.
Paatalen er privat.
A. Gl.
Den norske Strfl. fastsætter Straf af
Bøder ell. Fængsel indtil 3 Maaneder for den, som
krænker P. F. ved at give offentlig Meddelelse
om personlige ell. huslige Forhold (§ 390). Ved
Retorsion kan Straffen falde bort; men
Sandhedsbevis kommer ikke i Betragtning, og
Retten maa ikke tillade, at saadant føres.
K. Ø.
Privatpræceptor. Tidligere skulde enhver
Student ved Univ. (i Kbhvn som i Kria) vælge
en Professor til en Slags personlig Raadgiver og
Formynder, og denne kaldtes da hans P.
Cl. W.
Privatret, den Del af Retssystemet, der
særlig omhandler de privates Rettigheder og
Forpligtelser i deres indbyrdes Forhold (altsaa
særlig Personret, Familieret, Arveret og
Formueret) i Modsætning til offentlig Ret, der
omfatter Statsforfatnings- og Statsforvaltningsret,
Strafferet og Straffeproces. Civilproces og
Næringsret indtager en Slags Mellemstilling. Se
Civilret. De i Slutn. af denne Art. nævnte
Udkast til Love om Aftaler m. m., om
Kommission m. m. og om Køb paa Afbetaling er
senere vedtagne, for Danmarks Vedk. som Love
Nr 242, 243 og 244 af 8. Maj 1917, ligesom der
nu foreligger en dansk Lov Nr 276 af 30. Juni
1922 om Ægteskabs Indgaaelse og Ophævelse,
en dansk Lov Nr 277 af samme Dato om
Umyndighed og Værgemaal og en dansk Lov om
Adoption Nr 87 af 26. Marts 1923. — P.
international, se International
Privatret.
E. T.
Privitskov omfatter efter dansk Sprogbrug
almindeligvis al den Skov, som ikke
umiddelbart styres af Statsembedsmænd. Som Grunde
hertil maa nævnes, at der i Danmark kun findes
lidt af Kommuneskov o. a. Overgangstrin, samt
at Frd. af 27. Septbr 1805 i sine Hovedtræk
gælder for al den Skov, som ikke er ligefrem
Statsejendom.
C. V. P.
Privatvogn, se Jernbanevogne, S. 25.
Privet, af lat. privatum (fr. privé),
»hemmeligt Rum«, et »vist Sted«, Toilet.
privilegeret Fordring. Under
Konkursbehandling af et Bo gives der ikke alle
Kreditorer lige Adgang til Fyldestgørelse; der
indrømmes visse Fordringer, et
Konkursprivilegium, ɔ: Fortrinsret til Fyldestgørelse frem for
andre Krav, idet der opstilles en lovbestemt
Rækkefølge (Konkursorden), i hvilken
Fordringerne bliver at dække. Særlig bruges p. F. som
Betegnelse for de saakaldte personlig
privilegerede Krav, der efter dansk Lovgivning
henføres til Konkursordenens fjerde Klasse og bl. a.
omfatter saadanne Krav som Skatter, Husleje,
Tjenesteløn, Lægehonorar o. a. (smlg.
Konkurs).
K. Hch.
Privilegium (lat.) betegner dels en en enkelt
Person ell. enkelt Klasse af Personer som
Undtagelse fra de alm. Retsregler indrømmet
Særret, dels en Retsnorm, som hjemler en saadan
Særret ell. overhovedet en Undtagelsesstilling,
idet P., i det mindste i ældre Tid, efter streng jur.
Sprogbrug ogsaa har været brugt om Normer,
der begrunder særlige Pligter for enkelte ell.
paalægger særlige Byrder (privilegium
odiosum). Rent sproglig betyder P. en Lov for en
enkelt Person og skulde altsaa strengt taget
kun anvendes, hvor Undtagelsen gælder et
enkelt Tilfælde, men som allerede fremhævet
bruges det ogsaa, hvor Undtagelsen har en
almindeligere Karakter og angaar en hel Klasse af
Tilfælde ell. Personer. Man taler om reelle
P., hvor Særretten er knyttet til Besiddelse af
en fast Ejendom, saaledes at den tilkommer
enhver, der ved Arv ell. Overdragelse
erhverver denne, i det mindste, naar han opfylder
visse nærmere Betingelser, og som Modstykke
hertil om personelle ell. personlige
P., hvor Særretten er tillagt en ell. fl.
Personer som saadanne og ikke kan overdrages ell.
falde i Arv. Denne Sondring har f. Eks. i
Danmark Bet. m. H. t. Apotekerprivilegier, se
Apotek.
I Middelalderen kom Privilegier til at spille
en overordentlig Rolle, idet det bl. a. var
gennem Meddelelse af saadanne, at Tidens
Stænderadskillelse blev retlig udpræget. Særlig vigtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
