- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
572

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Probering - Probermester - Probernaale - Proberskive - Probersten - Probitet - Problem - problematisk - problematiske Naturer - Probolinggo - Proboscidea - Probsthayn, Carl David - Probus, Marcus Aurelius - Probus, Marcus Valerius - Procaccini - procedere - Procedure - Proceleusmaticus - Procellaria - Procent

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ofte paa Basis af saadanne, saakaldte
dokimastiske Bestemmelser. (Litt. Bruno
Kerl
, »Metallurgische Probierkunst«).
(F. W.). Carl J.

Probermester var tidligere en Embedsmand
i det danske Artilleri, hvis Opgave det var
at kontrollere Haandvaaben.
C. H. R.

Probernaale, se Probering.

Proberskive, d. s. s. Prøveskive.

Probersten, se Probering.

Probitet (nylat.), Retskaffenhed, Redelighed.

Problem (gr., af προ-βάλλω, kaster frem,
forelægger en Opgave), et Spørgsmaal, en
Opgave, hvis Besvarelse kræver sin Løsning ved
en logisk Slutningsrække; vanskeligt
Spørgsmaal; problematisk, tvivlsom;
problematiske Naturer ɔ: sammensatte
Naturer, Naturer, hvis Væsen ikke er enkeltklart;
uharmoniske Naturer, der ikke kan bringe
deres Væsen i Overensstemmelse med deres
Omgivelser. Udtrykket »problematiske Naturer«
stammer fra Goethe (»Sprüche in Prosa«) og
er Titlen paa en af Spielhagen’s berømteste
Romaner.

problematisk, se Problem.

problematiske Naturer, se Problem.

Probolinggo, tidligere Residentskab paa
Østjava, nu forenet med Residentskabet
Pasuruan.
M. V.

Proboscidea, d. s. s. Elefanter.

Probsthayn, Carl David, dansk Maler,
f. i Kbhvn 18. Juli 1770, d. smst. 16. Maj 1818.
Han var en Ven og Arbejdskammerat af
Thorvaldsen og Elev af Abildgaard, hvis Stil og
Malemaade han efterlignede saa omhyggelig, at
mange af hans Billeder og især af hans
Tegninger endnu den Dag i Dag findes hos mindre
kritiske Samlere under Mesterens Navn. 1795
fik hans »Elias opvækker Enkens Søn«
Akademiets store Guldmedaille.
(S. M.). P. J.

Probus, Marcus Aurelius, rom. Kejser
276—82, var født 232 i Sirmium. Han var Søn
af en Officer og tjente ogsaa selv som saadan.
Efter Kejser Tacitus’ Død udraabtes han til
Kejser af Soldaterne i Orienten, hvor han var
paa Krigstog, og blev snart anerkendt i hele
Riget. Som Kejser kæmpede han heldig ved
Rhinen mod Alemannerne o. a. germanske Folk,
men maatte derpaa drage over til
Donau-Grænsen for at dække den og senere ogsaa kæmpe i
Orienten. Endelig kunde han vende hjem fra
sine Krigstog, hvorved han med Held og
Dygtighed havde slaaet Rigets Fjender tilbage, og
fejre en Triumf i Rom (281). Imidlertid blev han
Aaret efter dræbt af sine Soldater, der var
misfornøjede med hans Strenghed og med, at
han anvendte dem til Arbejder med
Forbedring af Jordbundsforholdene omkr. hans
Fødeby Sirmium.
H. H. R.

Probus, Marcus Valerius, lat.
Grammatiker, levede i Midten af 1. Aarh. e. Kr. Han
besørgede kritiske Udgaver af fl. rom. Digteres
Værker (Lucrets, Vergil, Horats, Persius). Vi
har af ham en Levnedsbeskrivelse af Persius
og en Kommentar til Vergil’s Bucolica og
Georgica, men Ægtheden betvivles (udg. af Keil
[Halle 1848]). Delvis bevaret er et Skrift De
notis antiquis
. Nogle grammatiske Værker,
deriblandt Catholica og Instituta artium (udg.
i Keil’s Grammatici latini, IV [Leipzig 1862]),
skyldes vistnok en senere Forf. af samme Navn.
H. H. R.

Procaccini [proka’t∫ini], ital.
Kunstnerfamilie (16.—17. Aarh.). Omkr. 1570 synes Familien
at være flyttet fra Bologna til Milano. Dens
bekendteste Medlemmer er: Ercole P. den
Ældre (1520—efter 1591), der var Elev af
Carracci’erne i Bologna og grundede en
Malerskole i Milano; Værker af ham i Pinakoteket i
Bologna og i Kirker smst. Endvidere Ercole’s
Sønner og Elever: Camillo P.
(c. 1550—1627) og Giulio Cesare P. (c. 1560—c. 1626),
af hvilke den sidstnævnte viser Paavirkning
særlig fra Correggio og Parmigianino (flere af
Giulio’s Værker i offentlige og private Saml.
gaar under sidstnævnte Kunstners Navn),
Værker af ham i Genua (hvortil han blev kaldet
1618 for at male i det hertugelige Palads) i
Annunziata-Kirken: Nadveren, i Gal. i Parma,
Modena og Milano (de hellige tre Kongers
Tilbedelse, Magdalena [Brera]). Uden for Italien
Billeder i Dresden (Kvinderov og Hellig
Familie), Berlins Kaiser-Friedrich Mus. (Josef’s
Drøm), i München: Hellig Familie, samme Emne
i Paris, Wien og Petrograd, og her tillige den
hell. Katharina’s mystiske Bryllup. Giulio virkede
ogsaa som Billedhugger (Statue for Milanos
Domkirke m. v.). Carnillo’s Værker findes
særlig i milanesiske Kirker (Milano, Piacenza,
Bologna og Reggio); mere kendte end disse er
hans Malerier i forsk. Samlinger, saaledes
Hyrdernes Tilbedelse i Brera-Gal., Sa. Gæcilia
og Korsnedtagelsen i Gal. i Parma, i München
(Hellig Familie), i Madrid (samme Emne) og i
Dresden (Den hellige Bocchus helbredende
Pestsyge); desuden en Række betydelige
Raderinger. Ercole P. den Y. (1596—1676),
Brodersøn af de to foreg., sluttede sig til
Carracci’ernes Stil; i Genuas Pal. Rosso Hellig
Familie.
A. Hk.

procedere, at føre Proces, ell. at fremstille
en Sag for Retten.

Procedure [-’dyrə] (fr.), det Indbegreb af
Handlinger, gennem hvilke en Retstvist
fremstilles og drøftes for en Ret, hvilke Handlinger
normalt indledes med Stævning og afsluttes med
Sagens Optagelse til Dom. (Om mundtlig P., se
Mundtlighed).
E. T.

Proceleusmaticus [-læ^us-], se
Prokeleusmatikos.

Procellaria, se Stormfugle.

Procent (af lat. pro céntum, for Hundrede,
tysk Prozent, østerr. Perzent, fr. pour
cent
, eng. per cent, ital. per cento), et Udtryk,
der bruges i Aritmetikken og angiver et
Forhold. En Størrelse a til- ell. aftager p P., naar
den henh. forøges ell. formindskes p Enheder
for hvert 100 af de Enheder, den indeholder,
ell. a : 100 X p = r (Tilvæksten,
Formindskelsen, Procentbeløbet). Man angiver i Statistikken
Mænd, Kvinder, Befolkningstilvækst o. s. v.,
ansætter Skatter, beregner Vinding og Tab,
Kommission, Delkredere, Tara o. s. v. i P. Af
a/100 = r/p = a+r/100+p = a÷r/100÷p
kan man finde hver enkelt af Størrelserne a,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free