- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
573

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Procent - Procentmetode - proceres - Proces - Proces, kemisk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

P, r, a + r, a ÷ r, naar blot to af dem
kendes. I Procentregningen bestaar Vanskeligheden
i at bestemme Bet. af a. Eksempelvis nævnes:
Ved Beregning af Vinding og Tab er a
Indkøbet, Salgsbeløbet med Fortjeneste a + r
og Salgsbeløbet med Tab a ÷ r, ved Beregning
af Tara er a Bruttovægten; o. s. v. Forkortelse:
pCt.; Tegn: %.
(N. J. B.). Th. O.

Procentmetode kaldes en af de
Fremgangsmaader til Ordning af et Skovbrugs fremtidige
Høst, som sammenfattes under Navnet
»Normalforraadsmetoder«; P. hviler paa den
vilkaarlige Forudsætning, at Forholdet mellem Høst
og Vedforraad, begge udtrykt i Rummaal, skal
være konstant, altsaa, idet v = virkelig, n =
normal, E = Etat = Høst og F = Forraad, v . E . / v. F .
= n . E ./ n . F ., v . E . = v. F X n . E ./n . F .; den sidste Brøk
kaldes »Benyttelsesprocenten« og udregnes ved
Hjælp af en Tilvækstoversigt for den
paagældende Driftsklasse.
C. V. P.

proceres (lat.), de fornemme, Honoratiores.

Proces, Betegnelse dels for den enkelte
Retstrætte, dels for det Indbegreb af0
Retsregler, der behersker henh. den borgerlige
Retspleje (se Civilproces) og Strafferetsplejen
(se Straffeproces).
E. T.

Proces, kemisk, er den Omsætning
mellem forsk. Molekyler, hvorved der dannes
een ell. fl. nye kem. Forbindelser; undertiden
kan denne P. ogsaa bestaa i en Omlejring af
Atomerne inden for samme Molekyle, saaledes
som naar f. Eks. Ammoniumcyanat NH4OCN
omlejres til Urinstof CO(NH2)2.

En kem. P. kan under forsk. ydre Forhold
forløbe meget forsk., f. Eks. kan den gaa
praktisk fuldstændig til Ende under nogle ydre
Omstændigheder og under andre kun forløbe til en
vis Ligevægt, hvor baade de reagerende
Stoffer og Reaktionsprodukterne findes i Ligevægt
i Reaktionsblandingen (se
Massevirkningslov). Saaledes vil f. Eks. Vandets Dannelse af
Ilt og Brint ved Temp. indtil c. 1000° være
praktisk fuldstændig efter Ligningen 2H2+O2
2H2O, medens den ved Temp. over 2000° kun
forløber til en vis Grænse, saaledes at der i den
udreagerede Blanding findes baade Ilt, Brint
og Vanddamp. Ophedes ren Vanddamp til den
samme Temp., vil den dissociere delvis til Ilt
og Brint i samme Mængder som før, saaledes
at den samme Ligevægt indstiller sig. Vandets
Dannelse og Vandets Dissociation er altsaa
modsat rettede P. ell. reciproke kem. P.
Dette udtrykkes ved Ligningen 2H2+O2 ⇆
2H2O. Processen kan bringes til at forløbe
baade frem og tilbage; en saadan kem. P.
kaldes reversibel, medens en P., der kun kan
forløbe i een Retning, kaldes irreversibel.

Den kem. P. bruger en vis Tid til sit Forløb,
men denne Tid kan være af meget forsk.
Størrelsesorden, saaledes foregaar
Neutralisationsprocessen mellem Syrer og Baser lige saa
hurtigt, som det er muligt af blande Syre- og
Baseopløsningen, medens f. Eks. Alkylsaltenes
Forsæbning med Baser i mange Tilfælde
forløber med saadanne Hastigheder, at P. kan
udstrækkes over Timer. Hastigheden ved den
kem. P. afhænger foruden af de reagerende
Stoffers Koncentrationer (se
Massevirkningslov og Reaktionshastighed)
tillige af Temperaturen, idet den vokser stærkt
med denne. Naar Reaktionshastigheden ved
den k. P. under de forhaandenværende ydre
Omstændigheder som Temp., Tilstedeværelse af
Katalysatorer (se Katalyse) har en
paaviselig Størrelse kaldes P. bevægelig. Den
bevægelige P. forløber, indtil
Ligevægtstilstanden er naaet, ell. indtil et ell. flere af de
reagerende Stoffer er opbrugt. En kem. P., der
p. Gr. a. Reaktionstræghed (d. v. s. uhyre lille
Reaktionshastighed) ikke er bevægelig, kan
blive dette ved Tilsætning af en Katalysator.
Saaledes reagerer en Blanding af Ilt og Brint
ikke er til Vand ved alm. Temp., først ved
Opvarmning til c. 300° bliver P. bevægelig, men
denne P. kan gøres bevægelig ved alm. Temp.
ved at tilsætte Platinsvamp, der katalyserer
Processen. Den kem. P. forløber altid under et
Varmefænomen, der kan være en
Varmeudvikling og i saa Fald kaldes P. exoterm, ell.
det kan være en Varmeabsorption, og P. kaldes
da endoterm (se Termokemi).

Om den Retning, hvorefter en kem. P. i et
Stofsystem, der er i bevægelig Ligevægt, vil
forløbe, naar man forandrer Temp., Trykket
ell. Koncentrationerne af Stofferne, siger Le
Chateliers Princip
, at P. altid vil
forløbe saaledes, at Ændringen i de ydre
Omstændigheder modvirkes. En høj Temp. vil
saaledes begunstige saadanne P. i et kem. System,
hvorved der dannes Forbindelser under
Varmeoptagelse, endoterme Forbindelser, medens lav
Temp. forskyder Ligevægten for en bevægelig
P. i den Retning, at der dannes exoterme
Forbindelser. Stort Tryk vil i et luftformigt
System virke gunstigt paa saadanne kem. P., der
forløber under en Aftagen af Molekylantallet,
idet derved Trykket formindskes; saaledes vil
Ammoniakdannelsen af Kvælstof og Brint ved
c. 500°, hvor Processen er bevægelig, naar der
er passende Katalysatorer til Stede, fremmes
stærkt ved voksende Tryk, idet denne P.
foregaar under Formindskelse af Molekylantallet,
idet efter Ligningen N2+3H2 ⇌ 2NH3 4
Molekyler ved Processen bliver til 2 Molekyler.

Forøges Koncentrationen af et Stof i et i
kem. Ligevægt værende System, vil den kem. P.
i Systemet forløbe saaledes, at
Koncentrationsændringen modvirkes, d. v. s. det tilsatte Stof
forbruges ved P.; paa lgn. Maade vil en
Formindskelse af et af Stoffernes Koncentration
bevirke en P., hvorved dette Stof dannes. En
kem. P., der foregaar mellem Stoffer, der er
opløst i hinanden ell. i et Opløsningsmiddel,
altsaa i et homogent System, kaldes en
homogen P. Foregaar P. derimod mellem en
Luftart og et fast Stof, en Luftart og en Vædske,
en Vædske og et fast Stof ell. mellem to i
hinanden uopløselige Vædsker, altsaa paa
Overfladen (Grænsefladen) mellem to Faser, kaldes
P. en heterogen P. Nogle af de alm. kem. P.
er de saakaldte Dobbeltdekompositioner,
der kan udtrykkes ved den almene Ligning AB +
CD ⇄ AD + CB, hvor altsaa to Molekyler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free