- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
576

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Procter, Bryan Walter og Adelaide Anne - Proctitis - Proctor, A. Phimister - Proctor, Richard Anthony - Proctotrypidæ - procul a Jove procul a fulmine - procul este profani - procul negotiis - Procyon (se Halvbjørne) - Procyon (Stjerne) - Prod'homme, Jacques Gabriel - Prodigalitetserklæring - Prodigium - Prodikos fra Keos - pro domo - Prodomos - Prodrom - Prodsbolt - prodse - producere - produce stakes - Productus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udg. 1868 har Dickens skrevet en
Levnedsskildring af hende.
(T. L.). I. O.

Proctitis, se Endetarmsbetændelse.

Proctor [’pråktə], A. Phimister,
nordamerikansk Billedhugger og Maler, f. 1863 og
væsentlig uddannet i Frankrig (under Puech).
Han har især vundet et Navn ved sine
Dyrfremstillinger, mest vilde Dyr, ofte i store
dekorative Grupper. Hans Navn kom især frem
efter Verdensudstillingen i Chicago 1893, hvor
hans Dyrskulptur var rigt repræsenteret.
A. Hk.

Proctor [’pråktə], Richard Anthony,
eng. Astronom, f. 23. Marts 1837 i Chelsea, d.
12. Septbr 1888 i New York, har ved sine
talrige Skr og ikke mindst ved sine fængslende
Foredrag i England og dets Kolonier samt de
forenede Stater mere end nogen anden
bidraget til at vække Interesse for Astronomien. Af
hans talrige populære Skr nævnes: Saturn and
its system
(1865), Star Atlas (1870), The sun
(1871), The transit of Venus (1874), Mythes and
marvels of astronomy
(1877), Old and new
astronomy
(1892), udg. af C. A. Ranyard. Af P.’s
mere videnskabelige Arbejder fremhæves hans
Studier over »Mælkevejen« og over Mars’
Rotationstid.
J. Fr. S.

Proctotrypidæ, Fam. af Snyltehvepse,
indbefattende et meget stort Antal af smaa, ofte
metalglinsende Hvepse. Man kender kun lidt
til deres Levevis, men der er næppe Tvivl om,
at deres økonomiske Bet. er meget stor; de
lægger deres Æg i andre Insekter, særlig i Æg-
ell. Larvestadiet. Enkelte af dem gennemløber
en højst mærkelig Metamorfose, og fl. Arter
er Vanddyr, der bruger deres Vinger som
Svømmeapparater.
C. W.-L.

procul a Jove procul a fulmine (lat.),
»den, som er langt fra Juppiter, er langt fra
Lynet« ɔ: i en beskeden Stilling er man mindre
udsat for Fare.
H. H. R.

procul este profani (lat.), »holder Eder paa
Afstand, I uindviede«, Citat efter Vergil
(Æneiden VI, V. 258).
H. H. R.

procul negotiis, se beatus.

Procyon, d. s. s. Vaskebjørn, se Halvbjørne.

ProcyonCanis minoris), Stjerne af
Størrelse 0,5 i Stjernebilledet den lille Hund, har en
Parallakse af 0,31″ eller 10 Lysaar og efter
Porter en aarlig Egenbevægelse af 1,25″ i
sydvestlig Retning. Den tilhører Spektraltypen F5.
1844 udtalte Bessel, at P. sandsynligvis var en
Dobbeltstjerne, idet han havde fundet af
talrige og meget nøjagtige Meridianobservationer,
at dens Egenbevægelse ikke var regelmæssig
(se Dobbeltstjerne). Auwers, senere L.
Boss, har beregnet denne Dobbeltstjernes Bane
og fundet dens Omløbstid til 39 Aar. 14. Novbr
1896 fandt Schaeberle med den store Kikkert
paa Lick meget nær det af Auwers beregnede
Sted en liden Stjerne af 13,5 Størrelse, som
fortsatte Observationer af Schaeberle, Barnard
o. a. har vist at være den længe eftersøgte
Ledsager til P. Hovedstjernen har en Masse af 1,1,
Ledsageren af 0,4 i Enheder af Solmassen.
J. Fr. S.

Prod’homme [prå’dåm], Jacques
Gabriel
, fr. Musikforfatter, f. 28. Novbr 1871 i
Paris og har et anset Navn, navnlig ved sine
Berlioz-Studier: Le cycle Berlioz (3 Dele) og
H. Berlioz, sa vie et ses œuvres (1905, oversat
paa Tysk); foruden talrige mindre Arbejder
udgav P. en Paganini-Biografi, oversatte
Wagner’s Prosaværker og forfattede Les symphonies
de Beethoven
(1906) og La jeunesse de
Beethoven
(1920).
W. B.

Prodigalitetserklæring (af lat. prodigus,
ødsel), i romanistisk Ret Betegnelse for en
Umyndiggørelse af en Person p. Gr. a.
Ødselhed, se Umyndiggørelse.
K. B.

Prodigium (lat.), Varsel, betegner særlig de
abnorme Foreteelser inden for Menneske- og
Dyreverdenen, som efter Romernes Mening
varslede Ulykker. Ang. de Sonemidler, som
skulde anvendes ved indtræffende P., traf
pontifices Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde.
Smlg. monstrum (jur.).
H. H. R.

Prodikos fra Keos, gr. Sofist, levede i
5. Aarh. f. Kr., gav som de andre Sofister
Undervisning for Penge rundt om i de gr. Stæder,
men synes særlig at have lagt Hovedvægten
paa moraliserende Foredrag, hvortil han
benyttede de kendte Myter, som han gav en
allegorisk Udtydning, ell. han formede selv mytiske
Allegorier, saaledes som den om Herakles paa
Skillevejen, som Xenophon refererer. Af særlig
Interesse er hans Synonymik, Læren om
Ordenes Flertydighed og Sondringen mellem
Betydningsnuancer, der er et Forsøg paa at
underbygge den alm. sofistiske Teori om objektiv
Erkendelses Umulighed; mod denne Teori
polemiserer Platon vedholdende i sine første
Dialoger, hvor P. flere Gange indføres og gøres
til Genstand for Satire, og denne Polemik er
utvivlsomt ogsaa rettet mod Antisthenes, der
optog og udførte P.’s Lære om Erkendelsen.
W. N.

pro domo, se oratio.

Prodomos (gr.), Forhal, Forstue.

Prodrom (gr.), Forløber, kaldes i
Lægekunsten de Sygdomstegn, der viser sig, før de
for Sygdommen karakteristiske Symptomer
fremtræder. Ved nogle Sygdomme kan P.
optræde i nogen Tid, f. Eks. ved Mæslinger:
Ildebefindende, Snue, Hoste o. s. v. Dette Tidsrum
kaldes Prodromalstadiet.
P. H.

Prodsbolt, se Hovedbolt.

prodse, se Afprodsning og
Paaprodsning.

producere (lat.), frembringe; p. sig,
optræde. Producent, den, der frembringer.
Produkt, det frembragte.

produce stakes [prå’dju.s-’steiks], se
Avlsløb.

Productus, en til Jordens Oldtid indskrænket
Slægt af Armfødderne (Brachionopoderne),
hørende til den Hovedgruppe inden for disse, der
besidder to, ved et Hængsel forenede,
kalkagtige Skaller. Disse er, hos den nævnte Slægt,
ofte af større Bredde end Længde og
indbyrdes meget forsk., idet den ene, Bugskallen, er
dybt hvælvet med stærkt fremtrædende,
krummet Hvirvel, medens den anden, Rygskallen,
derimod er ganske flad, ja stundom
indadkrummet. Hængslet mangler ofte Tænder;
Hængselranden er lang og retliniet. Ydersiden, der
snart er glat, snart koncentrisk ell. radiært

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0598.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free