Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Productus - Produkt (se producere) - Produkt (Matematik) - Produktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stribet, ses paa velbevarede Stykker ofte i
større ell. mindre Udstrækning, navnlig i Nærheden
af Hængslet, besat med lange Torne: disse
er hule og har utvivlsomt indesluttet
Forlængelser fra Dyrets Kappe; hos visse Arter har de,
ved at bøje sig om fremmede Genstande, f. Eks.
Stilke af Søliljer, tjent til at befæste Dyret.
Slægten, der optræder ualmindelig talrig i Kul-
og Permaflejringerne og afgiver en Mængde
gode Ledefossiler for disse Lag, tæller enkelte
Arter af en for disse Dyr forbavsende
Størrelse, saaledes P. giganteus paa over 1/3 m’s
Længde. (Litt.: Zittel, »Grundzüge der
Paläontologie« [München 1]; P. Fischer,
Manuel de Conchyliologie [Paris 1887]).
R. H. S.
Produkt, se producere.
Produkt, se Multiplikation.
Matematikken beskæftiger sig ogsaa med P. med
uendelig mange Faktorer, der afhænger paa en
opgiven Maade af deres Nummer. Hvis P. af de
n første Faktorer for n voksende i det
uendelige nærmer sig til en bestemt endelig Grænse,
der ikke er 0, siges det uendelige P. at være
konvergent; ellers er det divergent.
Et Eksempel haves i Wallis* Formel:
π/2 = 2/1 · 2/3 · 4/3 · 4/5 · 6/5 · 6/7 ···
Chr. C.
Produktion (lat.). I den moderne
Nationaløkonomi omfatter Ordet P. i begrebsmæssig
Alm. al Frembringelse ell. Fremskaffelse af
Værdier, altsaa af Ting (ell. Tjenester), der
attraas og derfor efterspørges af Mennesker,
fordi de paa en ell. anden Vis tilfredsstiller
menneskelig Tarv ell. Trang. Hyppigst bruges
dog Ordet i en snævrere Bet., nemlig som
Betegnelse for den i et Samfund paa
Fremstillingen af økonomiske Værdier plan- og
regelmæssig rettede Erhvervsvirksomhed.
Ved P. skabes der altsaa ny Værdier. Ny
Stoffer kan kun Naturen, ikke Mennesket
skabe, men Mennesket kan, ved at anvende sit
Arbejde derpaa, danne ell. forme de af
Naturen givne Stoffer saaledes, at de derved
bliver i Stand til ell. derved bliver bedre i
Stand til at tilfredsstille menneskelig Attraa ɔ:
faar Værdi. Denne værdiskabende
Virksomhed, som saaledes foregaar paa det af
Naturen een Gang givne Grundlag, kan altsaa
enten bestaa i direkte at fremstille en
værdifuld Genstand ell. i at forhøje en saadan
Genstands værdifulde Egenskaber.
Ved al P. forbruges bestaaende Værdier for
at skabe ny Værdier: den menneskelige
Muskelkraft og Tænkeevne trættes og slides,
Raamaterialet destrueres ell. tilintetgøres som
saadant (f. Eks. det raa Træ, for at der deraf kan
dannes Møbler), Fødemidler fortæres under
Arbejdet for at nære og derved opholde
Arbejdskraften, Kul for at nære Maskiner og
derved skaffe Drivkraft o. s. v. Om en P. i egl.
økonomisk Forstand bliver der derfor kun
Tale, naar det færdige Produkt har en større
Værdi end de opr. Værdier, end de enkelte
Dele, hvoraf det ny Produkt er fremgaaet. I jo
højere Grad dette er Tilfældet, desto mere
produktiv siges den paagældende
Produktionsvirksomhed at have været.
Det vil nu let forstaas, at P.’s store Bet. er
den: at skabe Midlerne til den regelmæssige
Tilfredsstillelse af det menneskelige Behov. Fra
Naturens Haand foreligger der kun lidet, som
umiddelbart kan tjene hertil, og selv saadanne
Ting (Frugter, Østers f. Eks.) maa indsamles
ell. indfanges. Det meste, Naturen giver, faar
først Værdi ɔ: Evne til at tilfredsstille
Fornødenheder, ved menneskelig Bearbejdelse ell.
Tilpasning, foretaget med denne udtrykkelige
Hensigt for Øje.
P. kan baade være materiel og immateriel,
alt efter Resultatets Natur. Den materielle P.,
hvorpaa der altid først og fremmest tænkes ved
Ordet P., kan bestaa i 1) den blotte Tilegnelse
af den værdifulde Genstand (Jagt, Fiskeri o. l.),
2) den planmæssige Benyttelse af Naturkræfter
og -stoffer til Frembringelsen af Værdier
(Landbrug, Skovbrug, Kvægavl), 3) Forarbejdelsen af
indvundne Raastoffer til Forbrugsgenstande
(Haandværk og Industri). Men desuden er 4)
ogsaa Erhverv som Skibsfart, Jernbanedrift o.
l. saavel som al Slags Handel produktive,
idet der jo nemlig ved disse
Erhvervsvirksomheder sørges for, at de Ting ell. Tjenester, vi
skal bruge, er til Rede for os paa rette Sted,
Tid og Maade — og først derved faar de jo
»Værdi« for os! Saaledes er da ogsaa
Forsikringsvæsen produktivt ved nemlig at sikre
os Erstatning af Værdier, der ellers vilde være
gaaet tabt for det enkelte Individ.
Opr. og langt hen i den hist. Tid var den
meste P. rettet paa Dækningen af den enkelte
Husholdnings eget Forbrug —, »enhver
producerede, hvad han havde Brug for«.
Efterhaanden som Arbejdsdelingen blev mere og
mere udbredt, By skilte sig fra Land, Erhverv
fra Erhverv, blev P. i stigende Omfang rent
erhvervsmæssig ɔ: rettede sig paa
Fremstillingen af en enkelt Art af de Værdier, der
efterspørges i et Samfund, for derved
gennem efterfølgende Salg og Køb at erhverve sig
de øvrige. I det moderne Samfund med dets
Penge- og Kreditøkonomi er denne sidste Art
af P. den ubetingede Hovedregel — »enhver
producerer, hvad han ikke har Brug for«.
Som det fremgaar af det foregaaende, er det
den menneskelige Handling, den
psykiske Virksomhed, der griber ind i Naturen
med det bevidste Formaal at skabe Værdier,
menneskelig Trangs Tilfredsstillelse, som er P.’s
drivende Kraft, dens primære, ja egl. talt
dens eneste Faktor. Tydeligst træder dette
netop frem i den erhvervsmæssige P., hvor
Værdiskabelsen netop staar og falder med
Lederens, Driftsherrens, rigtige Disposition ɔ:
den Sikkerhed hvormed han ved sin
Planlæggelse af vedk. P. har bedømt, om og i hvilken
Grad det færdige Produkt til den beregnede
Pris kan finde Afsætning og saaledes vise sig at
have den forud antagne Værdi — altsaa en i
Ordets egentligste Forstand rent aandelig
Virksomhed. Men ogsaa den simpleste Arbejder
maa lægge Plan og Omtanke ɔ: aandelig
Virksomhed ind i sine Muskelanstrengelser, og det
er til syvende og sidst denne hans Plan.
Hensigt, Tanke, som »gør Arbejdet«, som i hans
Arbejde er det egl. Produktionselement. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
