- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
578

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Produktion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derfor vildledende, naar man, som det ofte
sker, opstiller Naturen, Kapitalen og
Arbejdet som 3 selvstændige, oven i Købet
lige berettigede ell. sideordnede
Produktionsfaktorer. Det er Arbejdet — ikke i Ordets
snævrere Forstand, ikke som blot manuelt ell.
materielt Arbejde, Muskelanstrengelse,
»Haandens Arbejde«, men den planmæssige,
maalbevidste Aandsvirksomhed, som rettes paa
Frembringelsen af Værdier, det er Arbejdet i
denne Forstand af Ordet, der tager Naturen
og Kapitalen i sin Tjeneste, for at producere
— og lykkes denne Virksomhed, skaber den
et Resultat, et Produkt ɔ: en Værdi, saa har
vi en P. Natur og Kapital bar deres Bet. for
P. ved henh. at danne Basis for denne
(forsyne den med Stof og Kraft) og ved at forhøje
Arbejdets Produktivitet. I den moderne
P. er det jo navnlig den Benyttelse af
Naturkræfterne, som Anvendelsen af Maskiner
realiserer, der giver P. sin særlige, fra tidligere
Perioder forsk. Karakter, i hvilken det
saakaldte »kapitalistiske« Træk er stærkt
fremtrædende — tidligere Tiders simple Redskaber,
staa enhver kun var Arbejdsmidler; nu falder
det naturligt at tale om Maskiner, »der
arbejder«, og altsaa ogsaa anse en saadan
Kapitalfaktor for en selvstændig
Produktionsfaktor. Men ikke desto mindre er Maskinens
Rolle i P. principmæssig ikke forsk. fra f. Eks.
Jordens i Landbruget: Landmandens P. bestaar
i Menneskets Saaning, Behandling og
Gødskning af Jorden, Indhøstningen o. s. v.,
den af Naturen ydede Medvirkning gennem
Sædens Vækst er kun Betingelsen for
Landbrugtes P. Og paa samme Maade forhøjer
Maskinen kun det menneskelige Arbejdes
Produktivitet, lader det ved ringere Kraftudfoldelse
fra selve det arbejdende Menneskes Side opnaa
et større Produktionsudbytte end tidligere pr
Tidsenhed, men det er selve Mennesket,
som maalbevidst tager Maskinen i sin
Arbejdsplans Tjeneste, og ikke Maskinen, der
producerer, der er Produktionsfaktor.

Om Arbejdets Bet. for P., Arbejdsdelingen
og Arbejdets Organisation, se Arbejde. Om
Kapitalens Bet. i P., se Kapital.

I det moderne Samfund er P. som Regel
organiseret privatøkonomisk. Ejerne af
Jorden og Kapitalisterne sætter den i Gang
enten selv direkte ell. indirekte ved at udlaane
(udleje, bortfæste, bortforpagte) deres Kapital
til saakaldte Driftsherrer. Og P. sættes i Gang
for derved at skabe den private Kapitalist
Udbytte af hans Kapital og Driftsherren en
Fortjeneste, en Driftsherregevinst — af denne
privatøkonomiske Grund tages
Arbejdet i Driftsherrens Tjeneste, og Arbejdslønnen
bliver altsaa fra dette Standpunkt en
Produktionsomkostning. Den til. Tilfredsstillelse af et
Samfunds Behov nødvendige P. søges altsaa i
den moderne Retsstat tilvejebragt ved paa
nævnte Vis at interessere den kapitalbesiddende
Samfundsklasse privatøkonomisk i, at P.
kommer til at foregaa.

Det ligger i P.’s Natur som Menneskeværk,
at den kan mislykkes — saavel teknisk som
økonomisk. Denne dobbelte Risiko
bærer altsaa under den moderne Samfundsordning
den private Driftsherre. Den økonomiske
Risiko bestaar for ham deri, at P.’s samlede
Udbytte ikke faar en saa høj Værdi, at denne
overstiger hans Udlæg. Hans Motiv til at
paatage sig P. er jo netop selv at tjene ɔ: faa
et Overskud. P.’s Udbytte, saaledes som det
normalt realiseres for ham gennem
Afsætningen af de færdige Produkter, maa med andre
Ord overstige hans
Produktionsomkostninger.

Ved Produktionsomkostninger i
privatøkonomisk Forstand forstaas Driftsherrens
Udlæg til Arbejdsløn (herunder ogsaa
Vederlag for egen Umage, hvis han personlig
deltager i selve Arbejdets Udførelse) og til
Raa-, Bi- og Hjælpestoffer, endvidere
hans Materiels (Maskiners, Redskabers)
Værdiforringelse ved Slid, strengt taget ogsaa
Erstatning (Amortisation) for den successive
Værdiforringelse af hans egen Arbejdskraft og
endelig Rente af disse Summer
(Kapitalen) for den Tid, de har været anbragte
i P. Først hvad han indvinder herudover, er
hans egl. Overskud ɔ: hans Vederlag for at
sætte Driften i Gang, lede P. og paatage sig
Risikoen (jfr Driftsherre).

Det er altsaa Haabet om og Udsigten til
Indvindingen af dette Overskud,
Driftsoverskuddet ud over Produktionsomkostningernes
Dækning, som er den bestaaende økonomiske
Samfundsordnings psykologiske Drivfjeder. Det
er ved at trykke herpaa, at den P. sættes i
Gang, hvorved Samfundets Behov tilfredsstilles.

Men idet saaledes den enkelte Driftsherre
producerer paa egen Haand og paa egen
Regning og Risiko søger at danne sig et Begreb
om det sandsynlige Fremtidsforbrugs Størrelse
og Retning, har han jo intet andet at gaa efter
end Nutidens Efterspørgsel, saaledes som den
udtrykker sig i Priserne. Mærker han f. Eks.,
at disse faar Tendens til at stige, maa han rask
udvide sin P. for at være den første til at
udnytte den gode Konjunktur. Men griber han
fejl, ell. kommer ban ikke tidsnok, forstaar han
ikke at følge Modens Luner og Smagens Skiften,
lider han Tab ell. faar kun middelmaadig
Fortjeneste. Dette ægger ham til at sætte al sin
Omtanke, al sin Energi ind paa hurtig og
nøjagtig at tjene Forbruget, og den alm.
Kappestrid herom, som den fri Konkurrence
skaber mellem Driftsherrerne indbyrdes, borger
derfor i høj Grad for en paalidelig og
udtømmende Tilfredsstillelse af Forbrugets Krav.

Systemets Mangler ligger derimod i den stik
modsatte Retning. Da nemlig den enkelte kun
i de færreste Tilfælde har ell. kan have noget
tilforladeligt Overblik over det fremtidige
Forbrugs Art og Omfang paa den ene Side og over
sine Konkurrenters produktive Ydeevne paa
den anden Side, arbejder han altid mere ell.
mindre i Blinde — og i jo højere Grad, jo mere
han arbejder for Verdensmarkedet. Det
visse er blot, at alle kan se det samme som han,
f. Eks. at Prisen stiger, og da enhver i en
saadan Situation vil skynde sig for at komme
forst, bliver Resultatet kun alt for let, at P.
kommer til pludselig at overstige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free