- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
579

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Produktion - Produktionsafgifter - Produktionsforeninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forbruget (Overproduktion). En saadan
Overproduktion i en enkelt Branche, hvormed
Forbruget overmættes, fører som oftest til Prisfald
og Tab og derigennem endog til hele Kriser,
under hvilke P. pinlig indskrænkes, ja endog
for et kortere Tidsrum helt indstilles. Alene
Faren herfor bringer en stadig
Usikkerhed ind over den privatøkonomiske P., og det
er derfor et overordentlig vigtigt Problem,
hvorledes man kan faa P. regelmæssig og
stadig afpasset til Forbruget. Dannelsen af de
saakaldte Karteller ell. Trusts er Forsøg i
denne Retning. Opgaven søges her løst ad den
frivillige Sammenslutnings Vej, og
Maalet er altsaa gennem gensidige
Forhaands-Aftaler at binde samtlige ell. dog Flertallet af
et Lands Producenter (ɔ: Driftsherrer) inden
for en bestemt P.’s Brancher til en vis
Regulering af den samlede P., for derved atter at
bringe Fasthed og Orden ind i dette Forhold.

Dog behøver P. i privatøkonomisk og i
samfundsmæssig Forstand ikke altid at falde
sammen, selv om dette ganske vist almindeligvis
vil være Tilfældet. Der kan saaledes erhverves
en privatøkonomisk Fortjeneste, uden at der
fremkommer et samfundsmæssigt Overskud, ja
endogsaa samtidig med et samfundsmæssigt
Nyttetab, f. Eks. naar en alt for rigelig Høst
delvis tilintetgøres for at hindre et for stærkt
Prisfald, og paa den anden Side kan det meget
vel tænkes, at en privat Virksomhed, der drives
med Tab for Driftsherren, samfundsmæssigt kan
give et stort Nytteoverskud. — Der er med andre
Ord Forskel paa samfundsmæssig P. og
privatøkonomisk Rentabilitet. En Forøgelse af
denne sidste kan opnaas ved at producere flere
ell. bedre Produkter med samme Opofrelse af
Raavarer, Arbejde ell. Kapital, men kan ogsaa
fremkomme som Følge af højere Priser for de
færdige Produkter, ell. derved, at Arbejdsløn,
Laanerente m. v. nedsættes, hvilket alt kun
betyder en anden Fordeling. Det større Overskud
for den paagældende Driftsherre vil da have
medført, at andre har faaet i tilsvarende Grad
mindre af det til Raadighed værende
samfundsmæssige Udbytte. Det er i det moderne
Samfund den fri Konkurrences Opgave at
tilvejebringe fornøden Overensstemmelse mellem
samfundsmæssig P. og privatøkonomisk
Rentabilitet, og i Alm. opnaas dette ogsaa, men der
haves ingen Sikkerhed herfor, og i de Tilfælde,
hvor det glipper, kan en regulerende Indgriben
fra Samfundsmagtens Side blive nødvendig.
(J. Sch.). K. R.-H.

Produktionsafgifter, d. s. s.
Produktionsskatter.

Produktionsforeninger er den tidligste og
ogsaa videstrækkende Form for Kooperation.
Grundtanken heri er, at de Arbejdere, der er
beskæftigede i en Virksomhed, ogsaa skal være
Ejere deraf. Dette blev af de ældre socialistiske
Forf., som f. Eks. Robert Owen, Louis
Blanc
og Lassalle fremholdt som den
naturligste og mest hensigtsmæssige Ordning, og
der blev ogsaa gjort adskillige Forsøg paa at
føre den ud i Praksis, i hvilken Henseende bl.
a. kan nævnes de under Februarrevolutionen
1848 paa Louis Blanc’s Initiativ i Paris
oprettede Nationalværksteder. Som alm. Princip,
hvorefter Samfundet skulde søges omordnet,
blev det dog hurtigt opgivet og afløst af den
marxistiske Socialismes Tanke om Statens
Overtagelse af al Produktion, og nogen større Bet.
i Praksis har P. heller aldrig faaet til Trods
for deres store principielle Fortrin saavel
socialt, derved at Modsætningen mellem
Driftsherrer og Arbejdere er hævet, som økonomisk,
idet der kan regnes med, at Arbejdet, da det
er for egen Regning, vil blive udført med den
størst mulige Flid og Interesse. De praktiske
Vanskeligheder bar været for store.

Allerede Tilvejebringelsen af den nødvendige
Kapital er svær for en formueløs
Arbejdergruppe. Midlerne maa naturligvis i alt
væsentligt skaftes til Veje gennem Laan, og et saadant
vil altid blive dyrt, navnlig da Erfaringerne ikke
har været egnede til at skabe Tillid til den
Slags Foretagender. De har nemlig sjældent
været af ret lang Varighed, navnlig p. Gr. a.
de Vanskeligheder, der staar i Forbindelse med
Ledelsen. Skal en P. kunne staa sig i
Konkurrencen, maa den have en virkelig dygtig
Driftsleder, hvem Arbejderne er villige til at
underordne sig. Dette sidste kniber det imidlertid
med. Arbejderne vil ofte være tilbøjelige til at
blande sig i Styrelsen, og dette fører til
indbyrdes Splid. Ogsaa den daglige
Arbejdsfordeling saavel som Fordelingen af det fælles
Udbytte volder let Uenighed. Skal disse
Vanskeligheder overvindes, maa de enkelte Arbejdere
være villige til at ofre deres særlige Interesser
til Fordel for det fælles Bedste, og hertil
kræves en betydelig Selvbeherskelse. Det bliver
foreløbig sikkert alene Elitearbejdere, der er i
Stand hertil. Det skorter ogsaa ofte paa den
nødvendige Dygtighed hos Lederen. Arbejderne vil
i Alm. vælge ham ud af deres egen Midte, og
en saadan vil ofte savne forretningsmæssig
Indsigt og Erfaring. En Mængde P. er
mislykkedes, fordi Lederen manglede Kendskab til
Markedet og ikke kunde faa de producerede Varer
solgt. Skal P. trives, maa deres
Afsætningsforhold være lette at overse, ell. ogsaa maa de
arbejde for faste Kunder. Dette er ogsaa
Tilfældet i England og Frankrig, hvor de fleste
P. findes. I England er de i Alm. knyttede til
en Forbrugsforening, og de franske Foreninger
arbejder hyppigt for Staten ell. Kommunerne,
idet der gives dem Fortrin ved offentlige
Arbejder.

Evner en P. imidlertid at overvinde alle de
her nævnte Vanskeligheder, trues Princippet
af en ny Fare. Foreninger, der gaar godt,
omformes i Alm. efterhaanden til Aktieselskaber.
Ved en Udvidelse af Bedriften bliver ny
Arbejdere sjældent optaget paa lige Vilkaar med
de gl. Medlemmer, der har baaret Risikoen ved
Foreningens Start. Man foretrækker at leje
Arbejdere for sædvanlig Løn, og de oprindelige
Arbejdere bliver saaledes forvandlede til
Aktionærer. — Antallet af P. er da ogsaa ganske
ringe; der findes vel nok ogsaa uden for
England og Frankrig spredt en Del, og her i
Landet kendes ligeledes enkelte Eksempler, uden
at disse dog er virkelige ell. rene
Produktionsforeninger, men intetsteds er hidindtil Tanken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free