- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
580

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Produktionsforeninger - Produktionsomkostninger - Produktionsskatter - Produktionsudbytte - produktiv - Produktivitet - Produktlære - pro ecclesia et pontifice - Proedri - Proerosia - pro et contra - profan - profanum vulgus - Profés - Professi - professio fldei Tridentinæ - Profession - Professional

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om, at Arbejderne selv skulde overtage
Produktionen og gruppevis ordnet optræde som
Driftsherrer, rigtig slaaet an. Dette samme
gælder ogsaa de Forsøg i saa Henseende, som stod
i Forbindelse med de
Socialiseringsbestræbelser, der i Tiden umiddelbart efter
Verdenskrigen gav sig, visse praktiske Udslag i forskellige
Lande (Rusland, Østerrig m. fl.), i Alm. baaret
frem af revolutionære Bevægelser, der
forbigaaende ell. mere varigt overførte den politiske
Magt til Arbejderklassen. Navnlig i Rusland
skete i mange Tilfælde Socialiseringen
simpelthen, paa den Maade, at de i Bedriften
beskæftigede Arbejdere tilegnede sig Virksomheden og
derefter gennem de af dem valgte Bedriftsraad
fortsatte Driften for egen Regning. Denne Form
forsvandt imidlertid hurtigt som ikke mindst
under de daværende Produktionsvilkaar ganske
uegnet, og det blev andre Veje, Socialiseringen
fulgte i den korte Tid, der i det hele taget var
den beskaaret, indtil Tilbagevenden til mere
normale politiske og økonomiske Tilstande
bragte den helt til Ophør, i hvert Fald uden
for Rusland (jfr Socialisering).
K. R.-H.

Produktionsomkostninger, se
Produktion.

Produktionsskatter betegner visse
Forbrugsafgifter paa i Indlandet producerede Varer, der
søger at ramme Forbrugerne af disse Varer ved
at beskatte Produktionen gaaende ud fra den
Forudsætning, at en Overvæltning paa
Forbrugerne vil finde Sted. P. kan lignes paa 1)
Raastoffet, 2) Produktionsredskaberne, 3)
Halvfabrikatet ell. 4) det færdige Produkt. Den
førstnævnte Skatteform er simpel og let at anvende,
men den begunstiger Anvendelsen af det bedste
Raastof og de mest fremskredne
Produktionsmetoder, og skønt den derfor kan virke som et
Opdragelsesmiddel for Industrien, kan den dog
i det hele ikke anbefales som blivende
Foranstaltning, da den begunstiger den store og
kapitalkraftige Industri paa den lille Bedrifts
Bekostning. En lgn. Indvending kan gøres mod
Redskabsskatten, der desuden underkaster
Produktionen en højst besværlig Kontrol. Størst
Fordel frembyder i Reglen Skatten paa det
færdige Produkt; den rammer retfærdigst, idet
den lignes paa det virkelige Udbytte, gør det
muligt at tage Hensyn til de beskattede Varers
Kvalitet, begunstiger ikke nogen
Produktionsform fremfor andre og letter Overvæltningen
ved at opkræves saa nær Forbruget som muligt.
(Se i øvrigt Skatter).
C. T.

Produktionsudbytte, se Produktion.

produktiv (lat.), frembringende, skabende;
i Nationaløkonomien: værdifrembringende (se
Produktion). De skiftende økonom. Skoler
har opfattet Begrebet p. meget forsk.: for
Fysiokraterne var de Virksomheder p., der
frembragte Raastoffer, for A. Smith alle de
Virksomheder, der frembragte haandgribelige Ting,
men ikke Handel og Transport. Senere
udvidedes Begrebet dog ogsaa til at omfatte disse
sidstnævnte Virksomheder, men herved blev
man en Tid lang staaende, og i daglig Tale
anvendes Udtrykkene »Produktion« og »produktiv«
vedblivende alene om Arbejde med
haandgribelige Ting (materielt Stof). I visse Forbindelser
kan dette ogsaa være berettiget, men fra et
samfundsøkonomisk Synspunkt er det for
snævert. Med dette som Udgangspunkt er enhver
Virksomhed, som tilfredsstiller menneskelige
Behov, p., uanset om dette sker gennem
Arbejde med materielt Stof ell. umiddelbart
gennem Ydelse af personlige Tjenester. Ogsaa den
Virksomhed, der eksempelvis præsteres af en
Læge, Lærer, Skribent ell. Kunstner, er nyttig
og er derfor ogsaa i samfundsmæssig Forstand
p., i samme Forhold som de foreliggende
menneskelige Behov derigennem fyldestgøres.
K. R.-H.

Produktivitet (lat.), Ydeevne, Frugtbarhed.
Smlg. Produktion.

Produktlære = Vare- og Handelslære kaldes
i Skovbruget Læren om Veddets o. a.
Skovprodukters Indvinding, Tildannelse, Lagring og
Salg.
C. V. P.

pro ecclesia et pontifice (lat.: »for Kirke
og Pave«), et af Leo XIII 1888, til Minde om
hans 50 Aars Præstejubilæum, stiftet
Erindringstegn (Sølvkors med Liljer; paa Midtfeltet ses
Pavens Vaaben, og Ordene p. e. e. p. som
Omskrift).
H. H. R.

Proedri (gr.) kaldtes hos Grækerne den
Æresbevisning, som bestod i, at der anvistes en
en særlig god Plads ved offentlige Fester og
Teaterforestillinger.
H. H. R.

Proerosia [-e’ro’sia], en Fest for Demeter;
den fejredes i Eleusis, især af Efeberne, med
store Ofringer. Efter et Sagn skulde den være
oprettet iflg. et Orakelsvar, paa en Tid, da der
var Misvækst over hele Grækenland.
H. A. K.

pro et contra (lat.), for og imod (ved
Diskussioner og Bevisførelser).

profan (lat.) betød hos Romerne alt, som
ikke var gudviet, det verdslige i Modsætning til
det guddommelige. Profanation betyder
Vanhelligelse og profanere at vanhellige.
Profanforfattere er de hedenske
Forfattere hos Grækere og Romere i Modsætning til
de kirkelige, Profanhistorie er verdslig
Historie i Modsætning til hellig Historie,
Profanarkitektur er ikke-kirkelig Arkitektur.
L. M.

profanum vulgus, se odi p. v.

Profés (nylat.). Ordensløfte, som Munkene
aflægger; at gøre P. er at aflægge Ordensløftet.

Professi (nylat.) er alle de, der har aflagt
Munkeløftet, men bruges især om dem, der har
naaet de højeste Trin i Jesuiterordenen.
L. M.

professio fldei Tridentinæ kaldes en
Bekendelse, som blev opstillet 1564 paa Pave Pius
IV’s Befaling, og som iflg. Konstitutionen
Injunctum nobis af 18. Novbr 1564 blev gjort til
forpligtende Trosformel for alle dem, der
indtræder i et gejstligt Embede ell. i en akademisk
Værdighed i den rom.-kat. Kirke.
A. Th. J.

Profession (lat.), Stilling, Erhverv; i snæver
Bet. bruges P. om Haandværk.

Professional [eng. ’prå’fesjənə£]. I
Idrætsverdenen skelner man mellem Amatører, der
udøver Idrætten, Sporten af ideelle Grunde, og
Professionals, der dyrker den for
materiel Vindings Skyld. I Følge Dansk
Idræts-Forbunds Amatør- og Udelukkelsesbestemmelser
1918 fortabes Amatørskabet af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free