- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
583

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Profet - profetere - Profeti - Profil - Profil (i Arkitektur og Kunsthaandværk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fremtidsforventningerne antog ny Former hos
P.’s Efterfølgere i den apokalyptiske Litteratur,
til hvis ældste Dokumenter Daniel’s Bog hører.
— Ogsaa i den urkristelige Menighed optraadte
der profetiske Forkyndere (1. Kor. 12—14;
Apostl. Gern. 11, 28; 21, 11; 15. 32 o. a.), og
Oldkirken igennem kendes Bevægelser af denne
Art, f. Eks. Montanismen, der ogsaa har haft
Efterfølgere i senere Tider. I Oldkirken
dannede der sig bestemte Forestillinger om P.’s Række
og den gennem dem fremskridende
Aabenbaring, samt om Forholdet mellem Apostel- og
Profetværdighed, idet den sidste udstraktes til
Adam, Noah o. a. bibelske Skikkelser. Denne
Forestilling er gaaet over i Koranen og hører
til Islams Grundanskuelser. (Litt.: F. Buhl,
»De messianske Forjættelser« [1894]; C. H.
Cornill
, »Der israelitische Prophetismus«
[5. Opl. 1905]; F. Ohrt, »Israels Profeter«
[1915]; H. Gunkel, »Israels Profeter«, overs.
af S. Mowinckel [1916]; G. Hölscher, »Die
Propheten« [1914]; Johs. Pedersen,
»Israel«, S. 98 ff.; 114 ff. [1920]).
J. P.

profetere, spaa, forudsige
Fremtidsbegivenheder. Smlg. Profeti.

Profeti, Spaadom, Forudsigelse, Forkyndelse,
der fremsættes med usædvanlig Kraft og
Overbevisning, fordi den synske selv tror at
modtage sin Viden umiddelbart fra Guddommen (se
Clairvoyance og Profet).
(Alfr. L.).

Profil betegner Omridsformen af en
Konstruktionsdel ell. en hel Konstruktion (et helt
Bygværk), sædvanligvis Omridsformen for et
Tværsnit, f. Eks. et Bjælketværsnit
(Profiljern), Tværsnittet for en Vej, Jernbane, Kaj o. l.;
men bruges ogsaa om Formen af Længdesnittet
(Længdeprofil af en Jernbane, Vej).
A. O-d.

Profil, i Arkitektur og Kunsthaandværk ikke
blot en Bygnings ell. en Genstands
Helhedsprofil, men særligt et System af vinkelbrudte ell.
bøjede, indad ell. udad svungne Led, virkende
til at gøre en Genstand ell. en arkitektonisk
Detaille behagelig for Øjet. I Tegning
tydeliggøres P. bedst ved at vises i Gennemsnit, hvoraf
Navnet maa udledes.

Drejerhaandværkets fornemste æstetiske
Virkemiddel er Profilernes Fordeling paa det
runde Træstykke, og noget lgn. gælder et
Haandværk som Gørtleriet; f. Eks. Profileringen af en
Metallysestage er vidt forsk. til de forsk. Tider
og kan være klaret med fin Formsans. Ogsaa i
Keramikken spiller Profileringen en stor Rolle
ved Formningen af Lerkarret paa Drejeskiven.
I Snedkerhaandværket udstyres Møblerne med
Profilister, der jævnligt efterligner
Arkitekturens P. Paa den anden Side er det
sandsynligt, at Drejeteknikken og Drejeskiven i den
fjerne Oldtid har haft Bet. for Udviklingen af
Bygningskunstens Profileringer, der ikke blot
findes paa lige Led som Sokler og Gesimser,
men ogsaa paa runde Søjleled.

En arkitektonisk P. kan være ganske enkel
og blot bestaa af et eneste Led, en Retkant, en
Skraakant, en Rundstav (= Vulst, Torus) ell.
en Hulstav (= Hulkehl, Gorge, Scotia). Meget
ofte bruges den S-agtigt svungne Karnis, der
enten kan være stigende ell. faldende og i begge
Tilfælde varieres som ret ell. forkert. Den ret
stigende Karnis (lat.: Cyma recta) er det
hyppigst forekommende kronende Profilled. Den
forkert stigende Karnis (Kehlliste, lesbisk
Kymation, Cyma reversa) tjener mere som bærende
ell. omfattende Led. De ifaldende Karnisled, af
hvilke den forkerte efter sin Lighed med en
Kirkeklokke kaldes Klokkeliste, tjener snarest
som Sokkelled. Det er dog kun sjældent, at
Profilled forekommer ganske isolerede; de er
saa godt som altid ledsagede af smaa
Retkantled (Platter), og oftest er en Profil sammensat
af flere, parallelt løbende Enkeltled.

P. forekommer allerede i ægypt.
Bygningskunst, men det var især den klassisk-antikke
Arkitektur, som udviklede den arkitektoniske
Profilering til sin fineste og højeste Blomst
(smlg. Gesims og
Attisk Basis).
Ikke mindst den
ioniske Stil brugte
ornamentalt tværdelte
P., Æggestave og
Perlesnore (smlg.
Kymation og
Astragal). Den
hellenistisk-romerske Kunst
udformede de egl.
Sokkelled og arbejdede
videre med
Profileringen af Dør- og
Vinduesindfatninger. Den romanske
Stil vedblev i ikke
ringe Udstrækning
at bruge klassiske
Profiler, omend den
forgrovede dem.
Paa enkelte
Punkter kunde den
romanske Stil skabe
noget nyt, f. Eks.
Tovstaven, der efterligner et snoet Tov.
Men virkelig nyskabende paa dette
Omraade har af de senere europæiske
Stilarter kun Gotikken været. Medens den
antikke Bygningskunsts P. i overvejende Grad er
horisontale, er Gotikkens P. for en stor Del
vertikale, idet Piller og Hvælvingsribber
profileres; begyndende med Retkanter, Rundstave
ell. tredelte Kløverbladsprofiler udvikledes ny,
stærkt udskaarne P., bl. a. den karnisagtige,

Ret. Forkert.<bFig. 1. Karnis, stigende og faldende.
Ret. Forkert.

Fig. 1. Karnis, stigende og faldende.


Fig. 2. Gotisk Bue-Profil.
Fig. 2. Gotisk Bue-Profil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free