Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Programmusik - Progreso - Progression (i Matematikken) - Progression (i Skattelæren) - Progressister - progressiv - progressiv Paralyse eller Parese - Progressivskat - Progressivsystem - Progymnasmata - prohibere - prohibitiv - Prohibitivpaategning - Prohibitivsystem - Prohner Wiek - Proitos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da nu den »symfoniske Digtning« op,
Repræsentanten for den poetiserende Musik. Foruden
Tonerne selv bliver her den i Tonerne
indeholdte ell. tilstræbte Symbolik af Vigtighed.
Et »Program«, vedføjet Musikken, tjener da som
poetisk Vejleder og giver Tilhørernes Fantasi
de forønskede Tilknytningspunkter for
Opfattelsen. Det ses let, at vi hermed befinder os
uden for det musikalskes egl. Omraade. Den
hele æstetiske Berettigelse af P. er endnu et
aabent Spørgsmaal.
A. H.
Progreso [prå’græså], Havneby paa
Nordkysten af Yucatan, Mexiko, har kun en aaben
Red, men er desuagtet af stor Bet. for
Udførslen af Henequen (en Art Agavehamp). Den har
Jernbane til Mérida.
M. V.
Progression (gr.) er i Matematikken
ensbetydende med Række. Aritmetiske og
geometriske P. vil sige Differens- og Kvotientrækker.
Chr. C.
Progression (gr.). Ved P. forstaar man i
Skattelæren det Princip, at det paalignede
Skattebeløb stiger efter et stærkere Forhold end
Indtægtens Størrelse; i Modsætning til
Depressionen, hvor man gaar ud fra en for alle
Indtægter fast Skatteprocent, der imidlertid
nedsættes efter stigende Skala for de lavere
Indtægter, medfører Progressionssystemet en
gennem alle Indtægtsgrupper fortsat
Procentstigning. Progressionsprincippet, der kan tænkes
anvendt inden for forsk. Skattegrupper, men
som dog navnlig har Bet. for Indkomstskatten,
maa vel siges nu at have trængt sejrende
igennem i Finansvidenskaben, og i
Finanslovgivningen er P. i 20. Aarh. blevet meget stærkt
forøget inden for Indkomst-, til Dels ogsaa
Formueskatten. M. H. t. P.’s Udførelse i Praksis
har man anvendt forsk. Fremgangsmaader. Den
nærmest liggende er denne, at man lader
Procenten stige efter Indtægternes Størrelse (delt
i Grupper) og bringer den højere Skatteprocent
tii Anvendelse paa hele Indtægten i samme
Skattegruppe. Denne Fremgangsmaade
medfører imidlertid navnlig en uensartet
Behandling af Grænseindtægterne inden for de enkelte
Skattegrupper. Denne Mangel undgaas til Dels,
naar man kun bringer den højere
Skatteprocent for hver Skattegruppe tid Anvendelse paa
den Del af Indtægten, hvormed den
overskrider den nærmest lavere liggende Skattegruppe
(Rateprincippet). Ogsaa andre Forslag er
gjorte (saaledes af Dr. Cassel) paa en rationel
Udformning af Progressionssystemet.
C. T.
Progressister, Fremskridtsmænd, var
1840—70 i Spanien Navn for det videregaaende
liberale Parti, under Espartero, Olozaga og Prim,
Efterfølgerne af de tidligere Exaltados,
Forgængerne for de senere Radikale. Jfr
Fremskridtspartiet.
E. E.
progressiv (lat.), fremadskridende, gradvis
stigende.
progressiv Paralyse eller Parese, se
Dementia paralytica.
Progressivskat, d. s. s. Progression.
Progressivsystem, se Fængselsvæsen,
S. 229.
Progymnasmata (gr.), Forøvelser.
prohibere (lat.), forhindre, forbyde.
prohibitiv (lat.), forebyggende, forbydende.
Prohibitivpaategning. Herved forstaas en
Paategning paa et negotiabelt Dokument (s. d.),
hvorved den berettigede afskæres fra at raade
over Dokumentet uden Samtykke af en anden
Person ell. Myndighed. Med saadan Paategning
forsynes navnlig Dokumenter, der staar under
Overformynderiets Bestyrelse, som tilhører
Personer under Lavværgemaal, ell. som udgør
Legatmidler, der er undergivet Tilsyn af et
Ministerium ell. anden Myndighed.
A. D. B.
Prohibitivsystem kaldes den yderliggaaende
Gennemførelse af Beskyttelsesprincipperne i
Toldpolitikken. Ved P. kan, som allerede Ordet
antyder, Indførsel af nærmere specificerede
Varer, hvis Frembringelse ell. Tilvirkning i
Indlandet tilsigtes fremkaldt, enten ligefrem
forbydes, ell. den kan, og dette er Reglen, næsten
fuldstændig forhindres ved meget høje
Toldsatser. De Forbud ell. Indskrænkninger, der er
paalagte over for Indførsel af visse Varesorter
ene af Hensyn til disses farlige Art i sanitær
(og veterinær), i militær ell. hvilken som helst
anden Henseende af særlig Natur, anses ikke
for at være Udslag af P., idet ved dette altid
andre Momenter er det afgørende (Hensyn til
Omsætningens Sikkerhed, Sundhedshensyn m.
fl. , se Indførselsforbud). P. var et af
Merkantilsystemets store Midler; det blev i de
fleste Lande fortrængt sammen med dette, men
enkeltvis forekommer dog endnu Toldsatser,
som gaar ud over det Maal, den alm.
Protektionisme stiller sig; for øvrigt er Grænsen
mellem denne og P. flydende.
(K. V. H.). Sv. N.
Prohner Wiek [’pro.nər-vi.k], en af de
saakaldte Bodden, som Østersøen danner langs
Forpommerns og Rügens Kyster, ligger mellem
Forpommern og Rügen og staar mod SØ.
gennem Strelasund- ell. Stralsund-Farvandet i
Forbindelse med Greifswalder Bodden, og mod
NV. gennem Dybet ved Berhoft (2,5 m dybt)
mellem Hiddensöe og Sandbanken Bock med
Østersøen. I snævrere Bet. omfatter P. W. kun
den vestlige, ved Forpommern liggende Del af
Bugten, medens den østlige Del ved Rügen
kaldes Kubitzer Bodden, og begge sammenfattes
saa blot under Benævnelsen Bodden.
(Joh. F.). O. K.
Proitos, Tvillingbroder til Akrisios, Søn af
Kong Abas, der herskede over Argos. Det
hedder i Sagnet, at de to Brødre stredes med
hinanden allerede i Moders Liv. Ved Delingen af
Fædrenearven fik P. Tiryns, men blev fordrevet
af Akrisios. Han flygtede til Kong Iobates i
Lykien og ægtede hans Datter, Anteia (eller
Steneboia). Med Hjælp af Svigerfaderen vendte
han nu tilbage til Argolis og tvang Broderen
til at overlade sig Tiryns. P. havde 3 Døtre,
Lysippe, Ifinoë og Iphianassa. Da disse
haanede Dionysos’ Dyrkelse (ell. efter et andet
Sagn havde sammenlignet deres Skønhed med
Hera’s), gjorde Guderne dem rasende, saa de
flakkede om over hele Peloponnes. Vanviddet
bredte sig derved bl. Kvinderne rundt om, især
i Argolis, saa de myrdede deres Børn. I sin
Nød henvendte P. sig da til den berømte
Vismand Melampus, som standsede Vanviddet, og
hvem P. til Gengæld afstod en Trediedel af sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
