- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
594

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Projektør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af P. — dens Kaliber — angives ved
Diameteren (i cm) af Linse-Prismesystemet eller af
Spejlet.

Medens P. med Linse-Prismesystem næsten
udelukkende anvendes i Fyrvæsenet og er
beskrevet under dette, anvendes Spejlprojektører
— i alt Fald for de størres Vedk. —
udelukkende i Militærteknikken; de smaa
Spejlprojektører har dog ogsaa fundet stor Anvendelse i
Civilteknikken, særlig til Automobilbelysning.

I Militærteknikken anvendes elektriske
Projektører
og Gasprojektører.
I den elektriske Projektør bestaar
Lyskilden af et elektrisk Buelys ell. en
Buelampe for de større Kalibres Vedk.; i mindre,
elektriske P., der skal være let transportable,
anvendes en ell. fl. Glødelamper med stor
Lysstyrke; der konstrueredes saaledes i Tyskland
under Krigen Glødelamper med en Lysstyrke
paa 30000 Lys, men disse Lamper havde kun
en ringe Levetid.

En fritstaaende Lyskildes Straaler spreder sig
til alle Sider i Rummet. Den derved frembragte
Belysning er end ikke fra den kraftigste
elektriske Lysbue stærk nok til at kunne gøre
Fyldest over for de Opgaver, som stilles den ved
dens Anvendelse i Krigsøjemed. Først ved at
samle Lysstraalerne ved Hjælp af et Hulspejl
bliver man i Stand til at belyse
Terraingenstande, Skibe m. m. i stor Afstand paa
tilstrækkelig effektiv Maade.

Ved at benytte et parabolsk Hulspejl, d.
v. s. et Spejl, der er formet efter en
Omdrejningsparaboloide, opnaar man den bedste
Samling af Lyset, idet de Straaler, der udgaar fra
en Lyskilde, anbragt i Paraboloidens
Brændpunkt, iflg. denne Flades Form vil tilbagekastes
indbyrdes parallelle og i Paraboloideaksens
Retning. Man var fra Beg. klar over dette
Forhold, men da det viste sig teknisk umuligt at
fremstille et parabolsk Hulspejl af Glas, lod
man sig foreløbig nøjes med kugleformede
Spejle. Parabolske Spejle af Metal var det
ganske vist lykkedes at konstruere, men dels
var disse meget dyre, dels tabte de hurtigt deres
blanke Overflade, og de fandt derfor ikke videre
Anvendelse. De alm. kugleformede Spejle
har meget
betydelige Mangler;
særlig uheldigt er det,
at man, for ikke
at faa for stor
Straalespredning,
maa gøre deres
Diameter lille i
Forhold til
Lyskildens Afstand fra
Spejlets Midte.
Nyttevinklen,
d. v. s. den Vinkel,
der er bestemt ved to diametralt modsatte Punkter
af Spejlranden og Lyskilden, bliver derfor kun
ringe. Den fr. Ingeniøroberst Mangin
paaviste imidlertid, at man vilde opnaa langt bedre
Resultater, naar Kuglespejlets Glasmasse blev
slebet som en svag konkav-konveks Linse (se
Fig. 1). Saa længe Spejlets Diameter er mindre
end Brændvidden, kan de af Spejlets Bagflade
tilbagekastede Straaler faa en saadan
Brydning gennem Forfladen, at Spredningen næsten
ophæves. Med saadanne Spejle har man
opnaaet en Nyttevinkel paa indtil 60°. De
Mangin’ske Spejle finder endnu militær Anvendelse
bl. a. ved vore ældre P.

1886 lykkedes det Schuckert i Nürnberg
at fremstille parabolske Glasspejle i
eet Stykke. Schuckert’s Spejle var derefter i
lange Tider de eneste paa Markedet; men efter
Udløbet af Firmaets Patenter har ogsaa andre
beskæftiget sig med Fremstilling af denne Art
Spejle og med udmærkede Resultater. Bl.
saadanne Firmaer Skan nævnes Officine Galileo i
Firenze og Zeiss i Jena.

Som et Maal for et Projektørspejls Evne til
at tilbagekaste Lyset benytter man i Reglen
Spejlets Forstærkningsgrad, der i
Praksis med tilstrækkelig Nøjagtighed kan
udtrykkes ved Forholdet D2/d2, hvor D er
Diameteren af det parabolske Spejl og d Diameteren
af Krateret i det positive Buelampekul, der er
anbragt saaledes, at det viser lige ind mod
Spejlet. Da Lyskilden (Krateret) ikke er
punktformig, men har en vis Udstrækning, kan
Straalerne dog ikke alle være parallelle (se
Fig. 2). Den største Vinkel, som de fra Spejlet
ved koncentreret Lys udgaaende Straaler
danner med hinanden, kaldes P.’s Lysvinkel;
den er ved en Schuckert’s P. henimod 3°.
Nyttevinklen gaar ved denne P. op til c. 140°.
Det er af største Vigtighed, at Slibningen af
det parabolske Spejl udføres med stor
Nøjagtighed. Spejlet, der paa begge Sider er slebet efter
en Omdrejningsparaboloide, har overalt samme
Tykkelse. Paa sin udvendige Side er det
forsynet med en Sølvbelægning, og det er denne
og ikke Glasset selv, der tilbagekaster
Straalerne. Flytter man Lyskilden nærmere Spejlet,
vil Straalerne ikke tilbagekastes parallelt, men
derimod spredes kegleformigt; man belyser
da et større Omraade, men Belysningen er
svagere. Ved Tilbagekastningen fra Spejlet
tabes c. 10 % af Lyset fra Lysgiveren, og det
af Spejlet reflekterede Lys lider desuden et
Tab ved at passere det Dækglas (se ndf.), der

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free