Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Projektør - Prokambiumstreng - Prokansler - Prokatalepsis - Prokeleusmatikos - Prokesch v. Osten, Anton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cylinderlinser er fast og tjener som Dækglas,
den inderste er derimod forskydelig.
Spredningen forstørres, naar de to Rækker nærmes
til hinanden, og formindskes, naar de fjernes
fra hinanden. Ved
Benyttelse af
Dobbeltspreder kan
Lyskeglens Vinkel
stige til 45°.
Under
Verdenskrigen fremkom der
i Tyskland under
Navn af
Becklampen og i
Ententelandene under
Navn af
Sperrylys en elektrisk
P. med en
betydelig Forøgelse —
indtil 500 % - af
Lysstyrken.
Aarsagen til denne enorme Stigning i Lysstyrken ligger
i det positive Kuls Udformning, idet dette ikke
som tidligere er en homogen Kulstang, men et
forholdsvis tyndt Kulrør, der er fyldt med en
Blanding af Kulpulver og forsk. Metalsalte.
Med et saadant Kul dannes der i Krateret et
Hulrum fyldt med hvidglødende Metaldampe,
og det er det fra disse udsendte Lys, der er
Skyld i Lampens forøgede Lysstyrke, Kullet
forbrænder desværre meget hurtigt, c. 50 cm
i Timen, og det maa derfor gøres meget langt
(1 m ell. mere), for at man kan undgaa for
hyppig Udskiftning af Kul og deraf flg.
Uvirksomhed af P.; Kullet rager som Følge deraf ud
gennem et Rør i Centrum af P.’s Dækglas og
Blænder.
Den elektriske P. blev første Gang anvendt
i Krig i Aaret 1871, hvor Franskmændene under
den anden Belejring af Paris benyttede sig af
P., ligesom nogle af de fr. Skibe i Østersøen
anvendte elektrisk Lys. Fra dette Tidspunkt
gik Udviklingen stadig videre, og den russ.-jap.
Krig fastslog P.’s store. Bet. for moderne
Krigsførelse baade i Fæstnings- og Feltkrig.
I Gasprojektører bestaar Lyskilden af
en Gasbrænder, almindeligvis
Ilt-Acetylenbrændere, hvis Konstruktion og Virkemaade
findes beskrevet under Fyrvæsen, til hvilken
Art. der henvises. Aarsagen til
Gasprojektørernes Fremkomst skyldes Verdenskrigen, hvor
let transportable P. i høj Grad blev
paakrævede. Nedenst. Fig. 7 viser en 40 cm’s
Gasprojektør fra det sv. Aktiebolag Gasaccumulator (Aga)
i Sthlm. Kassen under P. rummer en Iltbeholder
og 2 Acetylenbeholdere med tilhørende
Trykregulatorer og Ledninger. Oven paa Kassen ses
en lille aabenstaaende Kasse, der indeholder 2
Manometre, som angiver Trykket i henh. Ilt-
og Acetylenbeholderen; desuden er der i denne
anbragt Hovedhanen, der aabner og lukker for
Tilførsel af Ilt og Acetylen til Brænderen.
Brænderen kan forskydes i Længderetningen,
saaledes at Lyset kan samles og spredes.
Lysafstanden er dog ringe, højest 500 m. P., der
ellers er opbygget paa samme Maade som de
elektriske P., har en »Vaagekone«, saaledes at
den med et meget ringe Acetylenforbrug kan
staa klar til øjeblikkelig Tænding. Lysstyrken
af en saadan 40 cm’s P. er 1 1/2—2 Millioner
Normallys; den benyttes til Nærbelysning af
det nærmeste Terrain, f. Eks. foran
Skyttegrave; til Fjernbelysning kan kun elektriske P.
benyttes.
Endelig skal nævnes, at smaa Gasprojektører
ligesom elektriske Smaaprojektører benyttes en
Del til Automobil- og Togbelysning.
U. S. Andersen-Høyer.
 |
| Fig. 6. |
 |
| Fig. 7. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
