Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prokura - Prokuraendossement - Prokuratier - Prokuration - Prokurator (Klæpaal) - Prokurator - Prokurist - Prokurør - Prokyon - Prolapsus - Prolatio - Prolegomena - Prolepsis - proleptisk - Proletar (se Proletarii) - Proletarii - pro libito - pro licentia - Proliferation - Prolifikation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes, at den kun kan benyttes af disse i
Forening (Kollektivprokura). P. kan — men
skal ikke — anmeldes til Handelsregisteret. Er
den ikke anmeldt, staar det Principalen
frit for at begrænse den, som han vil; men
saadanne særlige Begrænsninger kan ikke gøres
gældende over for den Tredjemand, der ikke
kender dem. Tredjemand er altid berettiget til
paa Forhaand at gaa ud fra, at P. har det i
Firmaloven angivne Omfang. Hvis P.
anmeldes, maa den ikke indeholde nogen som helst
Begrænsning ell. noget Forbehold, der ikke er
hjemlet ved Lovens ovenangivne alm.
Bestemmelser. Prokuristen bør, naar han
underskriver som saadan, til Firmanavnet føje et Tillæg,
der antyder Prokuraforholdet (per procura,
p. p. e. l.) samt tillige undertegne sit Navn. En
Prokurist kan ikke overføre P. til andre.
Fuldmagtgiverens Død medfører ikke P.’s Ophør.
Derimod maa den bortfalde ved
Forretningsophævelse og kan til enhver Tid tilbagetages. Er
en P. anmeldt til Handelsregisteret, skal
Forandring deri ell. Tilbagekaldelse deraf ogsaa
anmeldes. Om Virkningen paa P. af
Fuldmagtgiverens Umyndiggørelse og Konkurs haves nu
Reglerne i Aftalelov Nr 247 af 8. Maj 1917 §§
22—24. Herefter bortfalder P., naar
Umyndiggørelsen ell. Konkursen enten er Tredjemand
bekendt ell. er behørig tinglæst ell.
bekendtgjort, dog at Prokuristen, indtil Værgen ell.
Boet kan træde til, kan foretage nødvendige
beskyttende Retshandler.
E. T.
Prokuraendossement er et Endossement
af et negotiabelt Papir, særlig en Veksel, der
kun indeholder en Bemyndigelse for
Endossataren til at foretage de til Rettens Bevarelse
fornødne. Skridt (Paakrav o. l.) samt til at
inkassere Fordringen, men som ikke overfører
Ejendomsretten til denne, jfr nærmere
Veksellovens § 16.
A. D. B.
Prokuratier er Navnet paa de to mægtige
Bygninger, som begrænser Langsiderne af
Marcus-Pladsen i Venedig, og som opr. er
opførte som Boliger for S. Marcus’
indflydelsesrige Prokuratorer. Paa Nordsiden ligger
procuratie vecchie (de gl. P.), bestaaende af tre
Stokværk med en krydshvælvet Arkadegang
forneden, 162 m lang; Bygningen er opført i
Slutn. af 15. Aarh.; Bygmesteren er ukendt,
men man mener, at det er en Toscaner. Paa
Sydsiden ligger p. nuove (de ny P.) med
Butikker, Kontorer og Kafeer i Bygningens
nederste Arkadegang, medens de øvre Etager
indeholder Kongens Bolig og Pragtværelser;
Opførelsen er begyndt 1584 af Scamozzi og fortsat
af andre, indtil den toges i Brug 1690.
(E. S.). C. B-r.
Prokuration (lat.) bruges om fyrstelige
Ægteskaber, naar Brudgommen af en ell. anden
Grund, saasom at han er regerende
Statsoverhoved ell. af andre vigtige Hensyn, er hindret
i personlig at overvære Ægteskabets Stiftelse i
Brudens Hjemland og derfor ved Stiftelsesakten
lader sig repræsentere ved en hertil særlig
bemyndiget højtstaaende Statsafsending.
(C. V. N.). E. B.
Prokurator, se Klæpaal.
Prokurator, i Danmark, tidligere ogsaa i
Norge, udelukkende brugt i Betydningen
Sagfører (s. d.), men betegner i øvrigt overhovedet
den, der varetager en andens Forretninger,
Fuldmægtig. I den rom. Kejsertid Betegnelse
for Forvaltere af den kejserlige Privatformue
ell. af Domæner.
E. T.
Prokurist, se Prokura.
Prokurør (fr. procureur), d. s. s. Prokurator,
men særlig brugt som Betegnelse for visse
Embedssagførere — ɔ: saadanne, som er fast
antagne til særlig at varetage visse offentlige Sager
— eller overhovedet for visse Embedsmænd,
derunder særlig offentlige Anklagere i
Straffeprocessen (smlg. Generaladvokat,
Generalfiskal, Generalprokurør og
Søkrigsprokurør). Der eksisterer ikke
for Tiden i Danmark ell. Norge nogen Stilling,
hvis Indehaver benævnes P.
E. T.
Prokyon, d. s. s. Procyon.
Prolapsus, se Fremfald.
Prolatio (lat.) er i Mensuralmusikken (s. d.)
Betegnelse dels for det rytmiske Maal af de
enkelte Nodeværdier, dels spc. for Værdien af
den saakaldte »Semibrevis«-Node, der enten
indeholdt 3 »Minima« (P. major) ell. 2 »Minima«
(P. minor).
A. H.
Prolegomena (gr.), Fortale, indledende
Bemærkninger.
Prolepsis (gr.), Foregriben.
proleptisk (bot.) kaldes en Knop, der
udvikler sig før den Tid, den (i Sammenligning
med lgn. Knopper hos de allerfleste andre
Planter) egl. burde. Sideknopperne hos Træer
og Buske udfolder sig Aaret efter, at de er
komne til Syne i Bladhjørnerne; men f. Eks.
hos Berberis udvikles de samme Aar som
Moderskuddet, thi dettes Blade er ternformede, og
Løvbladfunktionerne overtages derfor
proleptisk af Bladene paa den yngre Generation.
(V. A. P.). A. M.
Proletar, se Proletarii.
Proletarii (lat.) kaldtes hos Romerne efter
den servianske Forfatning de Borgere, som ikke
ejede saa stor en Formue, som udkrævedes for
at optages i den laveste (5.) Skatteklasse. De
var fritagne for at betale Skat og indkaldtes i
den ældre Tid kun i Nødsfald til Krigstjeneste.
Under P. fandtes endnu de saakaldte capite
censi, der intet ell. saa godt som intet ejede.
— I det moderne Sprog forstaas ved
Proletar ell. Proletariat den allerfattigste, saa
godt som besiddelsesløse Befolkning.
H. H. R.
pro libito (lat.), efter Behag.
pro licentia (lat.), »for Tilladelsen« (f. Eks.
til at holde offentlige Forelæsninger).
Proliferation (lat.) og proliferere
anvendes i Lægevidenskaben som Betegnelser for
stærk Vækst af Væv, saaledes som det iagttages
i Kræftsvulster, stærkt udviklede Granulationer
(dødt Kød) o. a. sygelige Vævsdannelser.
(E. A. T.). Johs. F.
Prolifikation (lat.) (Gennemvoksning)
kaldes i Plantepatologien det Forhold, at Aksen
i en Blomst ell. Blomsterstand, i St f. at afslutte
sin Vækst med Dannelsen af
Forplantningsorganer ell. Blomster, vokser videre og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
