- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
601

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prolifikation - pro loco - Prolog - Prolongation - Prolongationsforretning - Prolongationspræmie - Prolongationsveksel - prolongere - Prom, Jacob

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udvikler sig til vegetative Skud, ny Blomsterstande
ell. Blomster; eksempelvis kan der midt i en
Rose fremkomme en Stængel, som bærer een
ell. fl. ny Roser, ell. en Pære kan i Slidsen
være forsynet med en Bladroset, ell. en
Lærkekogle kan vokse ud til en normal naalebærende
Gren. Viser P. sig som Udvikling af vegetative
Skud, kan disse i mange Tilfælde løsnes fra
Moderplanten og fungere som Yngleknopper;
dette er især Tilfældet hos fl. arktiske og alpine
Græsser, hvor denne Formeringsmaade er
traadt i St f. den sædvanlige kønnede
Formering; den sidste Form af P. kaldes
Topspiring (Vivipari, ell. rettere Pseudovivipari).
(Litt.: Rostrup, »Plantepatologi«, S. 90 ff.;
Frank, »Krank, der Pflanzen« III. S. 334 ff.).
(F. K. R.). C. F.

pro loco (lat.). for Stedet ell. Pladsen. At
forsvare en Disputats p. l., ɔ: for at opnaa en
Plads som Docent. Kapellan p. l., se
Kapellan.
H. H. R.

Prolog (gr.), dram. Fortale; i det gr. Drama
første Del af Fremstillingen før første Korsang,
der tjente til at give Tilskuerne det
nødvendigste til Forstaaelse af Stykket. P. antages
allerede at være indført af Thespis og opr.
fremført af een Person. Senere blev den udvidet af
Euripides og benyttet til som Indledning at give
den Del af Fabelen, det Stykke af
Handlingsforløbet, som førte til det, hvad Skuespillet
begyndte med. I rom. Litteratur, som hos
Plautus og Terents, er P. mere en Appel fra
Digteren ell. Skuespillerne til Publikums Velvilje.
Saaledes ogsaa hos engelske Dramatikere,
enkeltvis ogsaa hos tyske (som Schiller’s P. til
Wallenstein). I den nyeste Tid anvendes P. kun
ved særlige Festforestillinger, Beneficer og uden
at tage Hensyn til det paafølgende Stykke.
Cl. W.

Prolongation (lat.), Forlængelse af
Fristen for en Levering ell. Betaling. Ved
sædvanlige Fordringer vil P. som Regel kunne
foregaa ved simpel Aftale (mundtlig ell. skriftlig)
mellem Debitor og Kreditor. Ved Veksler
mærkes, at Vekselejeren kun for sit eget Vedk. kan
give Vekselens Acceptant Henstand med
Betaling, men at han ved at undlade at kræve
Betaling og eventuelt optage Protest ved
Forfaldstid mister sin Regres over for de andre
vekselforpligtede.
(E. M.). J. Th.

Prolongationsforretning. Naar man har
solgt ell. købt en Vare ell. et Papir paa senere
Levering, kan det hænde, at man ved
Tidsfristens Udløb ikke har dækket sig, og at man
ikke er i Stand til ell. ikke ønsker henh. at
levere ell. modtage, men venter at kunne dække
sig med Fordel inden næste Termin. Man kan
da søge en Prolongation, og denne kan komme
i Stand gennem en Forretning af flg. Art. Man
henvender sig til en Tredjemand, der paatager
sig den nu forfaldne Forpligtelse til at levere
ell. modtage, og som atter pr næste Termin
henh. køber Partiet af den, der søger
Prolongation, ell. sælger det til ham. Denne
Forretning kan betragtes som et Laan mod
Realsikkerhed henh. af Varer ell. Penge, og
Vederlaget ydes paa den Maade, at der i Favør af
den, der overtager den nu forfaldne
Forpligtelse, stipuleres en Prisdifference. Naar det er
en Køber, der søger Prolongation, sælger han
den Vare, som han skal modtage, til en vis
Pris med Forpligtelse til pr næste Termin at
købe den til en højere Pris, og denne
Prisdifference kaldes Report. Er det en Sælger,
der søger Prolongation, maa han købe Varen
nu til en vis Pris og sælge den pr næste Termin
til en lavere Pris. Denne Prisdifference kaldes
Deport.
(E. M.). J. Th.

Prolongationspræmie. I egl.
forsikringsteknisk Forstand betyder P. den Præmie, der
betales for en til en bestemt Tidsgrænse løbende
Forsikring, naar denne ønskes forlænget,
prolongeret, ud over det opr. fastsatte Tidspunkt.
Ved Siden heraf benyttes Benævnelsen ogsaa
iflg. gængs Forsikringssprogbrug ofte om enhver
senere Forsikringspræmie end den første,
uanset om Kontrakten er tidsbegrænset ell. ikke,
altsaa i Betydning af almindelig
Fornyelsespræmie.
Chr. Th.

Prolongationsveksel. Paa Grund af de
særlige Forhold med Hensyn til
Fastholdelsen af en Veksels Betalingstid vil Prolongation af
en Veksel som Regel ske ved Udstedelse af en ny
Veksel.
(M. M.). J. Th.

prolongere, at udsætte Fristen for en
Levering eller Betaling (se
Prolongation).

Prom, Jacob, norsk Skuespiller, f. i
Bergen 19. Septbr 1831, d. i Trondhjem 9. Marts
1865. Da Ole Bull 1850 oprettede det norske
Teater i Bergen, vaktes hans Lyst til at blive
Skuespiller, og Apr. 1851 debuterede han paa
Bergens Scene som Richelieu i Alex. Dumas
den Ældres Skuespil Gabrielle de Belle-Isle.
P. hører saaledes til den norske Skuespilkunsts
Pionerer, og han var tillige et af de største og
mest alsidige Talenter bl. det begavede
Kunstnerkuld, som paa hin Tid grundlagde den
norske Scenekunst. Hans dramatiske Begavelse
havde en sjælden Bøjelighed og Rækkevidde,
der strakte sig lige fra Vaudevillens
Elskerroller gennem, Lystspillets og Komediens
Karakterroller til det romantiske Dramas Riddere og
Tragediens Helte. Skønt han allerede fra først
af blev betragtet som en meget lovende
Skuespiller og snart fik et stort Repertoire, hvorved
han tilegnede sig en betydelig Rutine, var det
dog fornemmelig under Bjørnstjerne Bjørnson’s
kyndige og befrugtende Instruktion — efter at
Bjørnson 1858 havde overtaget den artistiske
Ledelse af Bergens Scene —, at P.’s rige
Begavelse tog Vækst og udviklede sig, særlig i
Retning af en friere og mere udarbejdet
Karakteristik og en større Dybde i Følelsen. Med
Undtagelse af et Gæstespil 1858 paa Kria Teater
vedblev han bestandig at være knyttet til
Bergens nationale Scene, som han omfattede med
varm Interesse og først forlod, da dens
Eksistens ikke længere stod til at redde. Da
Bergens Teater 1863 maatte standse sin
Virksomhed, tog P. med fl. af dets Kræfter Engagement
ved Trondhjems kort i Forvejen oprettede
nationale Scene, hvor han ogsaa snart blev
Publikums Yndling, indtil hans forholdsvis korte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free