Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prometheus - pro mille - Promillegebyr - Promis, Carlo - Promiskuitet - promissorisk Ed - promittere - Promontorium - pro mortuo - Promotion - Promotoriales - promovere - prompt - Promulgation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa vilde udrydde den raa og vilde
Menneskeslægt for at skabe en bedre i Stedet, sætter P.
sig til Modværge. Fra Hefaistos tager han Ilden
og bringer den til Menneskene; han lærer dem
Bogstavskrift, Bygningskunst, Tydning af
Stjernerne og Varseltagning af Fuglenes Flugt,
Lægekundskab, kort, er i enhver Henseende
Menneskenes Ven og Velgører. Men Zeus harmes
over denne Trods og lader Hefaistos (uvilligt)
med Kratos og Bia (Kraft og Vold) som
Hjælpere gribe og binde P. til en Klippe i Skyternes
Land, hvor han ogsaa pines af Ørnen. Han lider
her saaledes, at han misunder sine Brødre i
Tartaros. Okeanos og Okeaniderne søger
forgæves at faa ham til at falde til Føje under
Zeus’ Almagt. Zeus sender selv Hermes til ham
for at erfare Hemmeligheden, men han nægter
stadig og rammes da af Zeus’ Lyn, hvorefter
han med Klippen synker i Tartaros. Men senere
hæver Klippen sig atter. Scenen er nu
Kaukasus, og Befrielsen nærmer sig. De andre Titaner
er blevne løste og kommer som Bud om mildere
Tider. Herakles kommer med Zeus’ Billigelse
for at befri ham, og da efter Zeus’ Vilje en
anden udødelig maa opofre sig for ham, giver
Kentauren Cheiron, der pines af et ulægeligt
Saar. Afkald paa sin Udødelighed, Ørnen
dræbes, P. løses og røber sin Hemmelighed,
hvorefter han forsones med Zeus. Siden bar han til
Minde en Jernring paa Fingeren og en
Pilekrans paa Hovedet.
Hos Apollodoros, Ovid o. a. fortælles, at P.
dannede Mennesket af Jord og Vand, hvad enten
det nu var i Tidernes Beg., ell. han efter Zeus’
Befaling gjorde det sammen med Athena efter
den store Vandflod, medens Vindene indblæste
de nyskabte Mennesker Livsaande. Disse Sagn
er af meget senere Overlevering, om end de
kan spores i tidligere Tid. Ved Panopeus i
Fokis viste man den Jordart, han skulde have
benyttet. Det hedder, at han gav Mennesket
noget af hvert Dyrs Egenskaber. Med Hesione
(ell. Klymene ell. Pandora) havde P. Sønnen
Deukalion, hvem han i Tide raadede til at
undgaa Vandfloden ved at bygge et Fartøj.
I Athen dyrkedes han sammen med Athena
og Hefaistos, hvem han i det hele staar nær.
Han havde i Akademiet en Helligdom og et
Alter, og der fejredes for ham en Fest med
Fakkelløb, Promethea. Utvivlsomt har det
i et af de tabte Stykker af Aischylos’ Trilogi
været skildret, hvorledes han kom til Athen.
Paa nogle Vaser m. m. er han afbildet, mest
som den lænkede P. Paa en Del rom.
Sarkofagrelieffer er han fremstillet som
Menneskeskaberen. Sagnene om ham er rent græske, opstaaede
af mange forsk. Kilder, religiøse Almenideer
og lokale Traditioner. For senere Tiders Kunst
og Digtning har hans Skikkelse haft megen
Tiltrækning.
H. A. K.
pro mille (lat.: »for Tusinde«) ɔ: for hvert
1000; skrives gerne p. m. ell. ‰.
Promillegebyr kaldes ved Beregning af
Retssporller en særlig Afgift, der erlægges, naar
Sagens Værdi beløber sig til tusinde Kr ell. et
Multiplum af Tusind.
K. Hch.
Promis [’pråmis], Carlo, ital. Historiker
og Arkæolog, f. 18. Febr 1808 i Torino, d. 20,
Maj 1872, uddannede sig som Arkitekt, drev
derefter i Rom og Firenze arkæologiske
Studier, hvorpaa Kong Karl Albert af Sardinien
1839 udnævnte ham til kgl. Arkæolog. 1842 blev
han Medlem af Akademiet i Torino og 1843
Prof. i Bygningskunst ved Univ. smst. P. har
bl. a. udgivet: Antichità d’Alba Fucense (1836),
Memorie dell’ antica città di Luni, Antichità
d’Aosta (1862), Julia Augusta Taurinorum,
Storia di Torino antica (1869). P. er tillige Forf.
til det under Kong Karl Albert’s Ledelse
udgivne Værk Guerre dell’ indipendenza d’Italia
nell 1848 per un ufficiale piemontese. En ældre
Broder til P., Domenico P. (1804—74),
Bibliotekar i Torino), har udgivet fl. Afh. om
Mønter og Sigiller, og dennes Søn og Efterfølger
som Bibliotekar, Vincenzo P. (1839—89) har
udgivet en stor Mængde historiske og
numismatiske Skr m. m.
V. S.
Promiskuitet (nylat.), kønsligt Samliv i
Flæng, Fællesskab i Kvinder. Se Hetærisme.
promissorisk Ed (jur.), se Løfteed.
promittere (lat.), love; Promission,
Tilsagn, Løfte; Promissorium, skriftlig
Tilsagn; promissorisk, forsikrende.
Promontorium, d. s. s. Krydsbenets
Forhøjning, se Bækken.
pro mortuo (lat.), »for død« (at erklære en
for død).
Promotion (lat.), Forfremmelse ell.
Befordring særlig til en akademisk Værdighed som
Doktorgraden, efter at Betingelserne derfor, en
antaget Afh. og et tilfredsstillende offentlig
Forsvar, er cpfyldte. Ved meget sjældne og
højtidelige Universitetsfester (som ved
Jubilæer) er det ogsaa Skik at promovere
fremragende Mænd til Æresdoktorer, Doctores
honoris causa. Promovere, at forfremme,
udnævne til Doktor ell. anden akademisk
Værdighed.
Cl. W.
Promotoriales (litteræ) (lat.), Skrivelse fra
overordnet til underordnet Myndighed om
at fremskynde en Sag, Erindringsskrivelse.
E. T.
promovere, se Promotion.
prompt (lat.), punktlig, hurtig.
Promulgation (lat.), den formelle
Udfærdigelse af en Lov forinden dens Forkyndelse for
Borgerne. En saadan formel Udfærdigelse fra
Statsoverhovedets Side er nødvendig for at give
de lovundergivne Sikkerhed for, at Loven er
kommet i Stand paa forfatningsmæssig Maade.
I Monarkier, hvor Monarkens udtrykkelige
Stadfæstelse kræves ved alle Love, jfr dansk
Grl. 1915 § 24, falder P. og Stadfæstelse
(Sanktion) sammen i samme Akt. I Republikker
derimod, hvor Præsidenten ikke har nogen
Sanktionsret, men højst en suspensiv Vetoret,
paahviler det ham ved Lovens P. at paase og
bevidne, at Loven paa forfatningsmæssig Maade
er vedtaget af Kamrene. P. foregaar altid
under Iagttagelse af en bestemt højtidelig Form,
der undertiden som i den norske Grl. 1814 § 81
er foreskrevet i selve Forfatningen. I Danmark
er den brugelige Form: »Vi (Kongens Navn og
Titel) gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget
og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende
Lov«, hvortil efter Lovens Tekst føjes
Efterlevelsesforskriften: »Hvorefter alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
