- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
604

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Promulgation - promulgere - pro mundo - Promycelium (Promykelium) - Promylodon - Pronaos - Pronation - pro nihilo - Pronnoi - Pronomen - Pronominalbøjning - Pronomination - prononcere - Pronsk - Pronuba - Pronunciamento - Pronuntiation - Propaganda

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vedkommende sig have at rette«, alt bekræftet med
Kongens Underskrift og Segl.

Ofte bruges P. imidlertid ogsaa mindre
korrekt som enstydig med Publikation ell.
Forkyndelse af Loven, se Bekendtgørelse
og Forkyndelse.
K. B.

promulgere, se Promulgation.

pro mundo (múndum = Renskrift), »for
Renskrift«, »for Afskrift«, »i Skrivepenge«,
underforstaaes skal der betales saa og saa meget.
H. H. R.

Promycelium (Promykelium), se Forkim.

Promylodon, se Kæmpedovendyr.

Pronaos [gr. ’pro’-], Forhallen, der fandtes
i næsten alle større gr. Templer. Den begrænses
paa Siderne af Forlængelser af Tempelcellens
Sidemure; bagtil aabner den sig med een ell.
fl. Døre ind mod Cellen (Naos), fortil har den
Søjler ell. sjælden Murværk. Den er altid lidet
dyb. I Templer med Søjlegang omslutter denne
ogsaa Forhallen. I de fleste Bygninger har den
vistnok været aflukket ved Gitterværk ell. lave
Mure. Der kunde i den opbevares Votivgaver,
og der kunde, om end sjældnere staa Statuer
af Guder.
H. A. K.

Pronation (lat.), d. s. s. Indadrotation af et
Lem om dets Længdeakse; den modsvarende
Udadrotation kaldes Supination. Naar
man lægger sin Underarm paa Bordet med den
hule Haand opad og Tommelen ud til Siden,
siges Underarmen at være supineret; den
Bevægelse, hvorved den fra denne Stilling føres over
i alm. Skrivestilling (med Haandryggen opad
og Tommelen indad) kaldes P. De Muskler, der
træder i Virksomhed for at udføre denne
Bevægelse, kaldes Pronatores.
S. B.

pro nihilo (lat.), forgæves.

Pronnoi [-nåj], i Oldtiden By paa
Sydvestkysten af den gr. Ø Kefallenia.
H. H. R.

Pronomen (lat.; Plur. Pronomina) er
i Grammatikken Benævnelse paa en Ordklasse.
Navnet (og ligeledes den danske Gengivelse
Stedord og den tyske Fürwort) viser
den gl. Opfattelse, at et P. staar i St f. et Navn
(pro nomine), altsaa jeg i St f. Per Nielsen ell.
hvad nu Ved. hedder. Denne Bestemmelse
passer nu i hvert Fald ikke paa alle P., f. Eks.
ikke paa den, ingen, hvad. Paa nogle, men
heller ikke paa alle P., passer det af nogle
brugte Navn Henvisningsord. I det hele
er det vanskeligt at finde en for alle P. gyldig
Begrebsbestemmelse, og dog er der meget i
disse Ords tit mærkelige Bøjningsforhold og
Anvendelse, der retfærdiggør deres Opstilling
som en særlig Ordklasse. Lettere er det at faa
Øje paa det, der udmærker hver enkelt af de
Underklasser, man inddeler P. i, nemlig
personlige (Pronomina personalia, f. Eks. jeg, du),
Ejestedord (possessiva, f. Eks. min din),
paapegende (demonstrativa, f. Eks. den, denne,
hin), henførende (relativa, f. Eks. som),
spørgende (interrogativa, f. Eks. hvem,
hvad); desuden opføres en Underklasse,
ubestemte (indefinita, f. Eks. nogen, ingen,
enhver), som andre fordeler paa fl.
Underafdelinger ell. Grupper. Ikke sjældent bruges i
Sprogene de samme Former snart som relative,
snart som spørgende (f. Eks. hvilken, lat. qui,
quis, eng. who, which); ogsaa mellem de
spørgende og ubestemte er der Forbindelseslinier.
Til P. slutter sig en Rk. Adverbier, der i Form
og Brug ligner P., de saakaldte
Pronominaladverbier, f. Eks. her, der, saaledes,
hvorledes.
O. Jsp.

Pronominalbøjning. Som nævnt under
Pronomen, er Stedordenes Bøjning i mange
Tilfælde afvigende fra det, man kender ved alm.
Substantiver og Adjektiver (Kasus i jeg, mig;
Flertal i vi, I o. s. v.). I fl. Sprog (Slavisk,
Germansk) er imidlertid fl. Endelser fra pronomina
overført til Adjektiverne i visse Tilfælde,
saaledes stammer tysk -er i ein guter mann, -en i
Akkusativ guten fra Pronomina, smlg. der, den.
O. Jsp.

Pronomination (lat.) kaldes det, at der i
St f. at nævne en Person ved Navn anføres
andre Betegnelser f. Eks. Nordens
Apostel
for Ansgar, Ham med det ene
Øje
for Christian den Fjerde.
(P. K. T.).

prononcere [-nåŋ-] (fr.), udtale, betone;
prononceret, skarpt, udpræget.

Pronsk [prånsk], By i storruss. Guv. Rjazan,
55 km S. f. Rjazan paa højre Bred af Pronja.
(1920) 1784 Indb. P. er uden Bet. som Handels-
og Industriby, men det er en af de ældste russ.
Byer, idet den er grundlagt 1186.
(H. P. S.). N. H. J.

Pronuba, Tilnavn til Juno som
Ægteskabets Beskytterinde.
H. A. K.

Pronunciamento [sp. prånunþia’mæntå] (sp.),
Opraab, bruges i Spanien og de nyspanske
Fristater i Amerika om et Partis ell. en
Partihøvdings Opraab til Folket imod den bestaaende
Regering ell. Statsordning.
E. E.

Pronuntiation (lat.), Udtale.

Propaganda (lat. af propagare, udbrede).
At gøre P. vil sige at søge at vinde
Meningsfæller. Navnet stammer fra Congregatio de
propaganda fide
, d. e. Selskabet til Troens (ɔ:
Katolicismens) Udbredelse bl. Hedninger og
Kættere, som Gregor XV 1622 oprettede i Rom;
hermed forbandt Urban VIII 1627 Collegium de
propaganda fide
, som skulde uddanne indfødte
Missionærer. Ved Festen 6. Jan. holder de
studerende ved P. Taler i alle Verdens
Tungemaal. P. i Rom er øverste Myndighed i alle
Missionssager; under den ligger ogsaa den
protestantiske Missionsmark, hvorover den sætter
apostolske Præfekter og Vikarer. P. ledes af en
Kardinalgeneralpræfekt, en Kardinalpræfekt for
det økonomiske, af fl. Kardinaler og
Konsultatorer og af en Rk. underordnede Embedsmænd.
Den har et eget Trykkeri, hvorfra der udgaar
Bibler, Breviarer, Lære- og Opbyggelsesbøger i
alle mulige Sprog. P.’s store Ejendom blev
under Propagandapræfekten Simeoni’s Protest
omsat i Statsrenter, men nu er der angaaende
fremtidige Testamenter og Gaver til P. truffet
en Bestemmelse, som hindrer den ital. Stat i
at forgribe sig paa dens Ejendomme for
Fremtiden. (Litt.: Mejer, »Die P., ihre
Provinzen und ihr Recht«, I—II [Göttingen 1852—53];
Pieper, »Die P.-kongregation und die
nordischen Missionen im 17. Jahrh.« [Köln 1886];
E. Ruch, »Die Organisation des römischen
Kurie« [1913]).
L. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free