Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Propylalkohol - Propylamin - Propylbrinte - Propylit - Propylæerne - Propædeutik - pro rata - Prorektor - Prorocentraceæ - Prorogation - Prorogation - prorogere - Prosa - Proscenium - Prosch, Ferdinand Victor Alphonse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den koger ved 82,8° og har ved 0° Vægtfylden
0,8161. Ved Iltning giver den Acetone,
CH2 . CO . CH3.
(O. C.). R. K.
Propylamin. Der eksisterer to P. svarende
til normal Propylalkohol og Isopropylalkohol.
P., CH3 . CH2. CH2NH2, er en Vædske, som
koger ved 49° og har Vægtfylden 0,728 ved 0°;
Isopropylamin, CH3 . CHNH2 . CH3, er
ligeledes en Vædske, men koger allerede ved
32° og har Vægtfylde 0,690 ved 18°. Begge har
de primære Aminers alm. Egenskaber.
(O. C.). R. K.
Propylbrinte, d. s. s. Propan.
Propylit (Grønstentrakyt) har
Richthofen kaldt nogle i Ungarn, Siebenbürgen og
Sierra Nevada optrædende, andesitagtige
Eruptivbjergarter, som i ydre Habitus viser visse
Forskelligheder fra alm. Andesit. Senere
mikroskopiske Undersøgelser har lagt for Dagen, at
det ejendommelige Udseende hos P. skyldes
Omdannelsesprocesser.
(N. V. U.). O. B. B.
Propylæerne (gr.), ordret en Bygning foran
en Port (gr. Py’le); i Alm. en pragtfuld
Indgangsbygning til et Tempel- ell. Paladsanlæg,
formet som et Antetempel, men med et
Portrum i St f. Tempelcelle; mellem Anterne til
hver Side for Porten staar et Par Søjler. P. af
denne Art findes allerede paa Borgen i Tiryns.
Særlig anvendes Benævnelsen om P. paa Athens
Akropolis, der er opført under Perikles af
Arkitekten Mnesikles c. 435 f. Kr. Porten, der har
hævet sig over den høje Adgangstrappe,
flankeres af Sidebygninger og virker som et helt
Tempel. Det ydre følger dorisk Orden, medens
Søjlerne i Portens Indre er joniske. Anlægget,
som kun blev gennemført i ufuldstændig
Skikkelse, føjer sig fint efter de givne Naturhold, og
med Rette betragtes P. som et af den gr.
Bygningskunsts Mesterværker (se Athen, Fig. 3).
Af moderne Bygninger nævnes som P. Leo
Klenze’s Pragtport i München, opført under
Ludvig I 1862.
C. A. J.
Propædeutik [’dæ^u-] (gr.) betyder et
indledende Kursus.
pro rata ell. pro qvota (lat.), forholdsvis.
Man taler i Forpligtelsesforhold. hvor fl.
Personer samtidig staar som forpligtede ell.
berettigede, om, at de er p. r. forpligtede ell.
berettigede, naar de hver for sig kun er
forpligtede ell. berettigede til at henh. udrede ell.
indfordre en vis Andel, modsat solidariske
Skyldforhold, hvor alle for een og een for alle
(in solidum) er henh. forpligtede ell. berettigede
til at udrede ell. modtage hele Ydelsen. Smlg.
Anpartsskyldforhold.
K. B.
Prorektor, Stedfortræder for Universitetets
Rektor, i Alm. sidst afgaaede Rektor.
Prorocentraceæ, se Furealger, S. 161.
Prorogation (lat.), Forlængelse, betegnede
hos Romerne den af Senatet vedtagne
Forlængelse af en Embedsmands Funktionstid; se
Prokonsul. Desuden brugtes Ordet om
Udsættelsen af en Retstermin.
H. H. R.
Prorogation. P. af en Rets Kompetence
taler man om, naar der f. Eks. i Kraft af
Parlernes Vedtagelse indbringes Sager for den, som
efter alm. Regler ikke hører under den (se
Værneting). Forum prorogatum, vedtaget
Værneting. — Prorogationsbevilling,
Bevilling til at bringe en Sag for en Ret, under
hvilken den ikke efter de alm. Værnetingsregler
hører. Den danske Retsplejelov giver ikke
Hjemmel for Udstedelse af saadan. Bevilling.
E. T.
P. i statsretlig Bet. I eng. Ret og ældre fr.
Statsret er P. enstydig med Slutning af
Parlamentet. Undertiden bruges det dog ogsaa som
lig ajournement ell. Udsættelse af
Parlamentet, se Udsættelse.
K. B.
prorogere (lat.), udsætte, opsætte;
prorogativ, forlængende; Prorogation,
Opsættelse, Frist (smlg. ovf.).
Prosa (lat.), den ligefremme Tale eller den
sproglige Fremstilling, der ikke bevæger sig i
Poesiens metriske Form (Vers). Der kan
skelnes mellem den fortællende, den belærende og
den veltalende P. Prosaisk, hvad der er i
P.; men ogsaa: hvad der er aandløst, nøgternt.
Prosaiker ell. Prosaist, Forfatter i P.
Cl. W.
Proscenium, se Teater.
Prosch [prå∫], Ferdinand Victor
Alphonse, dansk Veterinær, f. 25. Novbr
1820 i Kbhvn, d. smst. 29. Juli 1885. P. blev
Student 1837; var efter at have taget
Lægeeksamen 1843 indtil 1846 Prosektor ved Univ.’s
zootomiske Museum, gjorde 1847—48 som
Skibslæge i Marinen et Togt til Madeira, Guinea,
Venezuela og Vestindien og var 1849
Overskibslæge paa Fregatten »Havfruen«. Efter Krigen
praktiserede P. i Kbhvn og var samtidig Lærer
i Naturhistorie, i hvilken Egenskab han 1851
udgav en »Dyrerigets Naturhistorie«. Han
studerede navnlig Naturhistorie, komparativ
Anatomi og Fysiologi og blev, da Prof. With 1852
var bleven konstitueret som Landstutmester,
efter en Konkurrence konstitueret som Lektor
i de hygiejniske Fag ved Veterinærskolen
(1853) og foretog derefter en Rejse for at
studere Husdyrbruget i Udlandet. 1858 udnævntes
P. til Lektor i Diætetik, Husdyrhold,
Husdyravl og Beslaglære ved den iflg. L. af 8. Marts
1856 oprettede Veterinær- og Landbohøjskole
og havde da allerede fra 1855 været ansat som
Lærer ved den militære Ride- og Beslagskole;
Undervisningen i Beslaglære ved
Landbohøjskolen afgav han 1879, Stillingen ved Ride- og
Beslagskolen fratraadte P. 1883 p. Gr. a.
Svagelighed. Fra 1859 havde P. Titel af Prof. P.
udfoldede som Lærer ved Landbohøjskolen og ved
sin mere direkte Indflydelse paa Husdyrbruget
en for Danmarks Landbrug overordentlig
heldbringende Virksomhed. Det var for en væsentlig
Del paa Grundlag af det af P. forfægtede
Renavlsprincip og den af ham saa stærkt anbefalede
Specialisering (ensidige Udvikling) af
Husdyrracerne, at Danmarks Husdyrbrug i sidste
Halvdel af 19. Aarh. udviklede sig til det
fremtrædende Standpunkt, det indtog ved Aarh.’s
Slutn. Som Forf. udfoldede P. en meget
omfattende og betydningsfuld Virksomhed; som
Foredragsholder var han ualmindelig
underholdende, forstod ikke alene som faa at fængsle
sine Tilhørere, men paavirkede dem ogsaa i
intellektuel Henseende, opdrog sine Elever til
at tænke selvstændig og reflektere kritisk. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
