- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
611

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prosobranchia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pigsneglen (se Murex), hvis Skal løber ud i
lange Torne, Vindeltrappen, der har sine Omvrid
prydede med Tværlister, samt
Porcelænssneglene, hos hvilke det yngste Omvrid ganske
skjuler Spiret. Skalmundens Rand er ofte bredt
ud ell. fortykket til en tydelig Læbe, der,
ligesom Spindelen, kan være besat med Knuder,
»Tænder«; den forlænger sig i lange Flige hos
Pelikanfoden, i Torne hos Djævlekloen. Et
Udsnit til Aanderøret er ofte til Stede, stundom i
Skikkelse af en meget anselig, rendeformet
Forlængelse, Sipho, Skallen er i Forhold til Dyret
saa stor, at dette let kan frække sig tilbage
deri; en yderligere Beskyttelse mod Angreb
udefra har Sneglen i saa Fald ved det Laag,
som Foden bærer paa sin bageste Del, og som
er bestemt til at lukke for Mundingen; det er
oftest hornagtigt og tiltager i Størrelse enten
ved koncentrisk ell. ved spiral Vækst; stundom
kan det paa sin Yderside bære en
Kalkaflejring, der f. Eks. hos Slægten Turba naar en
anselig Tykkelse. Skallen er som sædvanlig
dannet af Kappen, der dækker over en rummelig
Kappehule; i denne findes
Aandedrætsredskaberne i Skikkelse af en parret ell. enkelt Gælle,
som enten er fjer- ell. kamdannet. Det er værd at
lægge Mærke til, hvorledes allerede hos de ikke
mange Former med parret Gælle den højre i
Reglen er mindre udviklet; helt forsvunden er
den hos det store Flertal. I inderlig Forbindelse
hermed staar Tilstedeværelsen af to Forkamre
i Hjertet hos Former med parret Gælle og af
eet hos det store Flertal, medens visse Former
staar paa et Mellemtrin, idet de endnu besidder
det højre Forkammer i Skikkelse af en blind
Udposning. Hos visse paa Land levende Slægter
mangler Gællen, og dens Funktion er overtaget
af et Karnet paa Kappens Inderside; et
interessant Mellemtrin indtages af den i de tropiske
Strandsumpe levende Ampullaria, der paa een
Gang har en Gælle og et respiratorisk Karnet.
Kapperandens venstre Side forlænger sig hos de
med en Skaltud forsynede Former i det
saakaldte Aanderør, gennem hvilket Vandet i saa
Fald ledes ind i Kappehulen. Kapperanden kan
i visse Tilfælde være besat med tentakelagtige
Frynser; stundom er den udviklet til anselige
Lapper, der slaar sig tilbage og dækker en
større ell. mindre Del af Skallens Yderside.
Paa Kappens Inderside tæt til højre for Gællen
træffes alm. en stor Slimkirtel
(Hypobranchialkirtlen). Hovedet er, som sædvanligt hos
Sneglene, tydelig afsat fra Kroppen og forlænger sig
i en Snabel, der, navnlig, hos de af Rov levende
Former, kan blive meget lang og ofte er
indkrængelig. Det bærer som Regel et Par
Tentakler samt et Par Øjne, der kan være enten
stilkede ell. siddende. I Nervesystemets
Bygning træffes det mærkværdige Forhold, at de
to Nerveknuder, Indvoldsganglierne, der ligger
i betydelig Afstand bag ved Svælgringen
forbundne med denne ved lange Nervestrenge, er
blevne saaledes omlejrede, at det opr. højre nu
ligger paa venstre Side og omvendt; de lange
Fcrbindelsesstrenge kommer derved til at
krydse hinanden, idet den ene løber under, den
anden over Tarmen; den Streng, der forbinder
de to Indvoldsganglier indbyrdes, og som har
sin Plads under Tarmkanalen, er ved samme
Drejning flyttet om paa Tarmens Overside. Af
Sanseorganerne fortjener Øjnene særlig at
omtales; i deres simpleste Skikkelse fremtræder
de som en fladere ell. dybere Grube, hvis Bund
er beklædt med lysfornemmende, pigmenterede
Celler; Gruben kan være fyldt med en
geléagtig Udsondring fra Væggens Celler, et
saakaldet Glaslegeme. Øjne af saa simpel Bygning
findes dog kun hos de færreste P.; det
almindeligste Forhold er, at Grubeøjet har lukket
sig sammen til en Blære, som ligger under
Huden, der paa dette Sted, ligesom Øjeblærens
Forvæg, er pigmentfri og derfor tillader
Lysstraalerne at trænge igennem og naa ind til
Blærens Bagvæg. Høreorganer i Skikkelse af
Epithelblærer, som indeholder Ørestene og
forsynes med Nerver fra Hjerneganglierne, findes
alm.; de har Plads nær ved Fodganglierne. Hos
nogle Former har man i Mundhulen fundet
visse med et ejendommeligt Epithel beklædte
Lister, som man har tydet som Smagsorganer.
Det som Lugteredskab, Osphradium, opfattede
Organ, der har sin Plads i Kappehulen nær
Gællen, findes hos de fleste P.; det mangler
dog f. Eks. hos de paa Land levende Former.
Fordøjelseskanalens forreste Aabning, Munden,
ligger paa Spidsen af en kortere ell. længere
Snabel, der paa forsk. Maade hos de forsk.
Former kan udstrækkes og atter trækkes tilbage.
Svælget er i sin forreste Del paa Grænsen mod
Mundhulen væbnet med to Sidekæber, der dog
kan mangle; hag disse sidder Tungen med
dens højst forsk. byggede Rasp (Radula). Et
ell. to Par Spytkirtler aabner sig gerne i
Svælget; Sekretet af disse skal hos visse Former
indeholde fri Syrer, der tjener til at opløse
Kalkskelettet hos de Bløddyr ell. Pighude,
hvoraf vedk. Dyr ernærer sig. En særegen
Giftkirtel findes hos Keglesneglen og nogle
nærstaaende Former; dens Sekret indføres i Byttet
gennem hule naaleformede Tænder i Raspen.
Fra Svælget gaar Føden gennem Spiserøret ind
i den ret tyndvæggede Mave, hvori den rigt
grenede, lappede, brunlige Fordøjelseskirtel ell.
»Lever« munder med oftest to Aabninger.
Maven, der kan være forsynet med Blindsække,
viser sig ofte delt i to Afsnit, af hvilke det
bageste i sin Bygning danner en Overgang til
Tyndtarmen; dennes bageste Afsnit danner en
ganske kort Endetarm, som munder med det
til højre i Kappehulen liggende Gat. Hos
Hovedmængden af P. er Nyren et uparret
rørformet Organ, der dels staar i Forbindelse med
det Hjertet omgivende Krophuleafsnit,
Perikardiet, dels udadtil munder til venstre i
Kappehulen. Hos visse Former, og just de
samme, hos hvilke vi finder to Gæller og to
Hjerteforkamre, træffes imidlertid to Nyrer (og
to Nyreaabninger); af disse er den højre dog
ofte allerede stærkt reduceret. Paa ganske faa
Undtagelser nær er P. særkønnede Dyr. Saavel
de hanlige som de hunlige Kønsorganer munder
i Kappehulen paa højre Side af Tarmen; i Alm.
er Udførselsgangen af en ganske simpel
Bygning uden accessoriske Kirtler o. l. Hannerne
besidder som Regel et ikke udkrængeligt
Parringsorgan af en betydelig Længde; det har sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free