- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
613

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prosodi - Prosodion - Prosopalgi - Prosopis - Prosopit - Prosoplegi - Prosopope - Prosospasme - Prospekt - Prostafairesis - Prostas - Prostata - Prostatasygdomme - Prostejov - prosternere - prostituere - Prostitution

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anvendelsen) af denne. Om moderne Sprog
bruges Udtrykket P. næppe mere.
A. B. D.

Prosodion (gr.) kaldtes af Grækerne en
Sang, som blev afsunget af et Kor, idet det
traadte frem for Gudens Alter. I Reglen blev
saadanne Sange afsungne til
Fløjteakkompagnement.
H. H. R.

Prosopalgi (gr.), Ansigtssmerte, Benævnelse
for Neuralgier i Ansigtets Nerver.

Prosopis L., Slægt af Mimosefam., Buske
ell. Træer, undertiden tornede, med dobbelt
finnede Blade og smaa Blomster, hyppigst i
cylindriske Aks. Bælgene er ikke opspringende,
ofte fyldte med Pulpa. C. 25 Arter i tropiske
Egne. P. juliflora DC. (Mesquitotræ) i
Amerika, vild og plantet, giver Mesquito-
ell. Sonoragummi. Veddet af denne o. a.
Arter benyttes til Brændsel og som Gavntræ;
det er meget fast og holdbart. Bælgene benyttes
til Kreaturfoder; de indeholder rigelig
Druesukker og spises ogsaa af Indianerne. Af
Bælgene af P. alba Hieron. (Argentina) fremstiller
man en Drik (Aloja).
A. M.

Prosopit, et Mineral, bestaar af en
vandholdig Fluorforbindelse af Aluminium og Kalk:
CaAl2(F,OH)8 og findes som farveløse, monokline
Krystaller i Tingruberne ved Altenberg og
enkelte andre Steder.
(N. V. U.). O. B. B.

Prosoplegi (gr.), Ansigtslammelse.

Prosopope (rigtigere Prosopopoii) (gr.),
Personifikation, betegner særlig den poetiske
ell. retoriske Figur, hvorved livløse Genstande
ell. abstrakte Begreber indføres talende.
H. H. R.

Prosospasme (gr.), Ansigtskrampe.

Prospekt (lat. prospéctus), egl. Udsigt;
perspektivisk Vue over en By, en Bydel, et
Landskab o. l., Plan over et Værk,
Subskriptionsplan, Udsigt over et Værks Indhold og
Beskaffenhed; Bebudelse af et nyt Foretagende med
Skitsering af dets væsentligste Træk.

Prostafairesis [-’fa^i-] (gr.) brugtes i
Middelalderen som Benævnelse for nogle Metoder til
at erstatte Multiplikation og Division med
Addition og Subtraktion; en Metode af denne Art,
der maaske skyldes Tyge Brahe, er Udførelse
af Multiplikation ved Formlen sin a sin b =
1/2 (sin [90°—a+b]—sin [90°—ab] og
Anvendelse af Sinustavler.
Chr. C.

I den gamle Astronomi menes ved P.
Ujævnheden i Solens tilsyneladende Bevægelse,
altsaa Ujævnheden i Jordens sande Bevægelse
omkr. Solen, hvilket har sin Grund i Jordens
elliptiske Bane. P. er saaledes det samme som
Forskellen mellem den sande og midlere
Anomali (s. d.), hvad nu benævnes
Middelpunktsligningen. Da den sande Anomali er større end
den midlere under Bevægelsen fra Perihel til
Aphel, men mindre under Bevægelsen fra Aphel
til Perihel, er Middelpunktsligningen i første
Fald positiv, i sidste Fald negativ. Man maa
altsaa snart forøge, snart formindske den
midlere Anomali, der vokser proportionalt med
Tiden, for at faa den sande Anomali. For at
forklare denne Ujævnhed i Solens Bevægelse
antog Hipparch, at Solen bevæger sig med
jævn Hastighed i en Cirkel, uden for hvis
Centrum Jorden staar (ekscentrisk).
J. Fr. S.

Prostas, i det antikke gr. Privathus opr.
den iaabne Forhal foran Arnerummet (Oikos),
i Reglen formet som den forreste Del af et
Antetempel, flankeret af Sidemure med et Par
Søjler mellem sig. I det mere komplicerede
hellenistiske Hus blev P. gerne Husherrens
Værelse.
C. A. J.

Prostata, d. s. s. Blærehalskirtel.

Prostatasygdomme. Prostata kan være
Sædet for en Del temmelig alm. Sygdomme, af
hvilke de vigtigste er Prostatitis,
Betændelse i Prostata, kan foraarsages af de alm.
Betændelsesmikrober, kan skyldes Gonorrhé ell.
være tuberkuløs. Ved den akutte Prostatitis
findes der ofte Feber, der er Smerter og
smertefuld og ofte vanskelig Urinering, stundom
Urinretention. Der kan danne sig Abscesser, som
hyppigst tømmer sig gennem Urinrøret,
undertiden gaar ind i Endetarmen og i nogle
Tilfælde maa opereres. Ved den kroniske
Prostatitis findes vagere Smerter, undertiden
Urinbesværligheder, og der er Tilblanding af Pus
til Urinen, ofte som Traade.

Prostatahypertrofien skyldes en
Forstørrelse af nogle Kirtler i Prostata. Det er
en udtalt Alderssygdom, som forekommer hos
c. 1/3 af alle Mænd over 60 Aar, men den giver
kun i c. 16 % af Tilfældene Anledning til
sygelige Symptomer. Disse viser sig i Beg. ved, at
Patienten maa kvittere Urinen nogle Gange om
Natten, hvad der skyldes en forøget natlig
Urinafsondring. Senere kan Prostatasvulsten
rent mekanisk foraarsage Vanskeligheder ved
Blærens Tømning, der optræder da hyppig
Urineringstrang, baade om Dagen og Natten, og
Tilstanden kan stige til fuldstændig
Urinretention. Behandlingen vil i nogle Stadier af
Sygdommen bestaa i metodisk Tømning af Blæren
gennem Kateter, i andre Stadier kan
Operationer af forsk. Art blive nødvendige.

Prostatasten kan danne sig i Prostatas
Kirtler. De giver i mange Tilfælde ingen
sygelige Symptomer, i andre optræder saadanne,
og da enten saaledes, at der viser sig
Symptomer paa Prostatitis, idet Stenlidelsen
kompliceres med Betændelse; ell. der kommer
anfaldsvis optrædende smertefuld Urinering og
Besværligheder ved denne, hvad der skyldes
Passage af Stenen. Fjernelsen af Stenene ved
Operation kan blive nødvendig.

Prostatasvulster af ondartet
Karakter giver Symptomer, som ligner Symptomerne
ved Prostatahypertrofien. dog saaledes, at der
ofte paa et tidligt Tidspunkt indtræder
uvilkaarlig Udtømmelse af Urinen.
V. Sch.

Prostejov [’pråstjejåf] (tysk Prosznitz),
By i Mähren, 17 km SV. f. Olomouc, Sæde for
en Distriktsret, har (1921) 31082 hovedsagelig
tschekkiske, kat. Indb., smukt gl. Raadhus,
betydelig Uld-, Lærreds- og Bomuldsindustri
(færdigsyet Tøj), Skotøjsfabrikation, Mølledrift, i
Omegnen stærk Gaaseavl.
(Joh. F.). O. K.

prosternere (lat.), slaa, kaste til Jorden.

prostituere (lat.), stille blot, prisgive; skænde.

Prostitution (lat.), den Handling at give sig
til Pris, betegner almindeligvis den Form,
hvorved en Kvinde mod Betaling erhvervsmæssig
hengiver sig til mange Mænd. Dette Forhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free