Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prostitution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maa socialt set betragtes som en Abnormitet,
en Samfundssygdom, men det har været kendt
fra den fjerneste Oldtid og har hersket og
hersker endnu i de forskelligste Samfund, dog
særlig i de mest kultiverede. Allerede fra Gl. Test.
kendes P. som et Erhverv, og endnu mere
synes den at have været fremtrædende i
Nabostaterne, som Assyrien og Babylon, hvor den
endog indgik som et Led af den religiøse
Kultus. Mange af Lilleasiens »Mysterier« med
Phallus- og Astarte-Dyrkelsen, ligesom i
Ægypten Isis-Dyrkelsen, bestod væsentlig i en
tøjlesløs, halvt rituel P. Heller ikke Grækerne var
fremmede for en saadan Form for P., og de
gr. »Hetærer« spillede en betydelig Rolle som
et anerkendt Led i Samfundslivet,
repræsenterende en mere forfinet P. Ogsaa Romerne
havde deres Glædespiger, ofte boende sammen
i lupanaria, og i det hele betragtede Oldtiden
P. som en, just ikke anset, men dog anerkendt
Institution, der for den antikke Livsbetragtning
ikke frembød det afskrækkende, som senere
Tidsaldere og særlig Kristendommen hæftede
ved den.
Ikke desto mindre fortsatte P. sin Tilværelse
ogsaa igennem hele Middelalderen trods alle
Forfølgelser og alle delvis urimelig haarde og
barbariske Straffe, som nu og da bragtes i
Anvendelse for at forsøge at udrydde Uvæsenet.
Korstogene og Riddertiden bragte P. til at
florere. Hærene og Lejrene ledsagedes af store
Skarer prostituerede Kvinder, ja selv
Gejstligheden og de kirkelige Konventer fulgte
Eksemplet. I Byerne saa Øvrigheden gennem
Fingre med P., ja ordnede den endogsaa ofte
lavsmæssig med bestemte Regler, Afgifter etc.;
oftest var Kvinderne da under Opsigt af
Stadens Skarpretter.
Nu og da forsøgtes ved skarpe
Straffebestemmelser at indskrænke det overhaandtagende
Uvæsen; saaledes traadte forsk. Paver, Konger
og Kejsere lige fra Frederik Barbarossa til
Marie Theresia frem med slige Bestræbelser,
men altid forgæves.
Man gik da i den senere Tid over til at
overvaage og politimæssig at kontrollere det
Onde, som viste sig umuligt at undertrykke. De
prostituerede Kvinder henvistes til visse Gader
ell. Huse (maisons tolérées, Bordeller), og de
med P. flg. sanitære Farer søgtes
modarbejdede ved et sanitært Tilsyn. Dette indførtes
først bevidst og med logisk Konsekvens af
Napoleon I, særlig af Hensyn til hans Soldaters
Sundhedstilstand. Denne fr. Reglementation
indførtes efterhaanden i de fleste civiliserede
Lande, dog med Undtagelse af England.
Saaledes som P. nu viser sig, særlig i de
større Byer og Befolkningscentrer, skelnes
sædvanligvis mellem den offentlige P., der mere
ell. mindre er under Politiets Kontrol, og den
hemmelige P., som indbefatter alle de, langt
talrigere, Kvinder, som helt ell. delvis ernærer
sig ved Utugt, uden dog at være indskrevne
i Politiets Protokoller. Medens den første
Kategori let kan opgøres, er det vanskeligt at
skønne om Tallet paa den anden.
I øvrigt findes der i Nutiden overalt en
aabenbar Tendens til at komme bort fra den
tidligere mere lavsmæssige Ordning med
Kasernering etc.: Bordellerne tømmes og
forsvinder, og i St f. træder mere ell. mindre tilslørede
Etablissementer med samme Formaal: maisons
de passe, Hoteller, Knejper med kvindelig
Betjening, Danselokaler m. m. Herved
vanskeliggøres naturligvis et effektivt, politimæssigt
Tilsyn. Ogsaa den dermed forbundne sanitære
Kontrol bliver derved af ringere Bet. og
Udstrækning, og da den ogsaa af medicinske
Grunde altid maa blive usikker, har der i den
senere Tid rejst sig en Bevægelse, opr. paa
Grundlag af rent humanitære Bestræbelser,
især fra de saakaldte »Abolitionister«’s Side, for
at reformere det hidtidige
Reglementeringssystem.
Ogsaa i andre, mindre civiliserede Samfund
findes P., om end under noget afvigende
Former. I spredt levende ell. Naturtilstanden nær
staaende Folk spiller den en mindre
fremtrædende Rolle, men findes dog ogsaa her i alt
Fald i Antydninger. Til Gengæld er P. en meget
betydelig social Faktor f. Eks. i Kina og endnu
mere i Japan, hvor »Tehusene« med deres
Geisha’er ganske indtager samme Stilling som
Europas Bordeller. Indiens Bajaderer er
ligeledes en national Afskygning af den
allestedsnærværende Venus vulgivaga.
Aarsagerne til P. er overalt de samme; paa
den ene Side sociale Misforhold, der modvirker
Mændenes tidlige Giftermaal og vanskeliggør
at stifte Familie, dertil maaske ogsaa visse
polygame Tendenser, paa den anden Side
Fattigdom, slet betalt Kvindearbejde, maaske ogsaa
ofte Arbejdslede og Lyst til et let erhvervet
Livsophold, som stadig fører ny Kvinder ind
paa Markedet.
Man har fra nogle Sider (Lombroso,
Tarnowsky) villet opstille en bestemt, degenereret
Kvindetype, der skulde være saa at sige
forudbestemt til at fylde P.’s Rækker. Dette er dog
vist kun for en meget begrænset Del rigtigt.
Hyppigst drives Kvinderne allerede ganske unge
af uheldig Opdragelse og uheldige ydre
Forhold ind paa denne Bane, og de fleste vil paa
dette Stadium endnu kunne reddes ved
passende Foranstaltninger: Tvangsopdragelse,
Redningshjem etc.
P. er altsaa en Samfundsfaktor, et socialt
Onde, som fra den fjerneste Oldtid og i alle
de menneskelige Kulturformer har holdt sig og
endnu holder sig som en hidtil uudryddelig
Sygdom. Bestræbelserne til dens Imødegaaelse
gaar væsentlig i to Retninger.
Den ene, som er den mest radikale, gaar ud
paa at bekæmpe selve Kendsgerningen, at søge
at tilbagetrænge P. under de forsk. Former.
I den Retning virker alle de socialt
reformatoriske Forslag, som søger at ophjælpe al den
menneskelige Elendighed, med Fattigdom,
Degeneration og Depravation, som yder P. den
bedste Jordbund. Ligeledes naturligvis den
kristelige Sædelære og alle de etiske Lovbud, som
lige siden Moselovens 6. Bud har været rettede
mod denne og andre Udartninger af Kønslivet.
Endelig alle de humanitære Bestræbelser, som
ikke mindst Nutiden har kaldt til Live, og som
har fremkaldt en betydelig Virksomhed saavel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
